I denne blog vil jeg dele min begejstring for og erfaring med Yoga Nidra med dig. Sidst i bloggen finder du en gratis guidet Yoga Nidra meditation.

Hvad er Yoga Nidra

Yoga Nidra er en liggende meditation udviklet ud fra den tantriske meditationstradition af Swami Satyananda Sarasawati.

Satyananda har taget relativt ukendte elementer fra traditionel siddende tantra meditation – med visualiseringer og mantraer – og herfra udviklet den liggende Yoga Nidra vi kender i dag.

Yogisk søvn

Under almindelig søvn og afslapning kan vi sagtens fortsat være fyldt med fysiske eller psykiske spændinger. Yoga Nidraens formål er total og dyb afslapning fysisk, psykisk og emotionelt, mens du bevarer din bevidsthed. Det er således meningen, at du forbliver bevidst og vågen i et dybt afslappende stadie mellem søvn- og vågentilstand. Skulle du komme til at falde i søvn, så virker det alligevel.

Yoga Nidra kan oversættes til yogisk søvn eller endnu bedre bevidst søvn eller at sove med bevidsthed.

NYHED: JUHU nu kan du købe vores store pakke med 7 Yoga Nidra sovemeditationer for bare kr. 599,-. De er tilgængelige som download, med log ind og via vores Indre ro ONLINE app.

Hvad kan man få ud af Yoga Nidra

Jævnlig praksis af Yoga Nidra kan øge din koncentrationsevne, forbedre din søvnkvalitet, give dig mere ro, og den kan øge dit almene velvære.

Jeg har selv meget stor gavn af Yoga Nidra, som jeg praktiserer ofte. Og jeg har rigtig mange klienter – både i terapi, i yogaterapi samt helt almindelige yogaelever – som fortæller, hvordan Yoga Nidra er med til at give dem meget mere ro og velvære.

Jeg giver ofte klienter med stress, angst og søvnbesvær en lydfil med Yoga Nidra, og gang på gang får jeg samme tilbagemelding, at vedkommende for første gang i lang tid har været i stand til at opnå og forblive i ro under Yoga Nidra meditation.

Yoga Nidra er også en let måde at påbegynde en meditationspraksis. For mange er det lettere at følge og bevare koncentrationen under Yoga Nidra end under andre meditationer. Og så er den ekstra afslappende, fordi man ligger ned.

Ifølge Satyananda svarer 1 time med Yoga Nidra til 4 timers almindelig søvn. Fra min egen erfaring må jeg sige, at Yoga Nidra også virker som en dyb restorativ søvn på mig. Selv laver jeg også Yoga Nidra, hvis jeg har fået for lidt søvn, eller hvis jeg ikke kan sove en aften, fordi mit sind er for aktivt. Yoga Nidra optanker mig øjeblikkeligt og fylder mig med ro.

Som medlem i Indre ro ONLINE medlemsunivers får du GRATIS adgang til alle Yoga Nidra meditationer fra vores “store pakke med sovemeditationer” (se herover).  Og du DESUDEN får du adgang til EKSTRA Yoga Nidra meditationer i medlemsuniverset. 

Plant kimen til forandring med sankalpa

Yoga Nidra med sankalpa er også en måde at skabe og vedligeholde forandringer på – eller at holde dig på rette kurs i livet. Sankalpa (en intention) er et positivt frø, du planter i det ubevidste sind. På denne måde kan Yoga Nidra mindre lidt om en selvhypnose, og så alligevel ikke. Selvhypnose bruges til at skabe og vedligeholde forandringer. En sankalpa kan minde dig om noget større/vigtigere/mere vedvarende – fx dit kald/din mission i livet.

I starten af Yoga Nidra med sankalpa planter man frøet via en positiv sætning, og i slutningen af meditationen gentager man sin sankalpa. Det er ligesom, at man vander det frø, man har plantet i starten af meditationen. Du bliver ved den samme sankalpa altid, eller indtil den er gået i opfyldelse.

Opbygning af Yoga Nidra meditation i grove træk

Yoga Nidra følger en bestemt struktur eller opskrift, og hvert trin har et formål:

Fx:

  • Sansning og oplevelse af den fysiske krop. Dette er for at afslappe hjernen og sindet via kroppen.
  • Gennemgang af modsætninger (fx oplevelse af tunghed og lethed, sorg og glæde). Dette er for at øge rummelighed og træne evnen til at kunne være med det, der er.
  • Visualisering i et slags drømmestadie. Dette er med henblik på at afslappe sindet og træne evnen til at være bevidst (at være et vidne ubegrænset af krop og sind). Når vi oplever som et vidne, slipper vi stress og spændinger forbundet med krop og sind.

Yoga Nidra meditation kan også have et mere traditionelt sigte, som ”bliss” eller ”samadhi”. Dette er dog ud over sigtet med denne beskrivelse af Yoga Nidra.

Har du lyst til at prøve en guidet Yoga Nidra meditation?

Klik her for en 20 minutters guidet Yoga Nidra meditation med Helene Lysekilde fra direkte fra Indre ro yogasalen i Odense

Har du lyst til at prøve en Yoga Nidra med Sankalpa? Dette er en lidt længere meditation, som kræver mere tid. Du er velkommen til at deltage på en af vores workshops (fx Yin yoga Chakra workshop) eller rejser, hvor du kan møde denne meditation.

Kilder: ”Yoga Nidra” af Swami Satyananda Saraswati  (Link)

Andre kilder er “Yoga Nidra” af Richard Miller (Link)

Og som noget nyt kan du også blive guidet af os ONLINE. JUHU. 

Varme hilsener, 

Helene fra Indre ro