Yogaretreat Marokko

1001 nats yogaeventyr: Healing og transformation på berberslot i Atlasbjergene

Tilmelding efter først-til-mølle-princippet.

Tag med Indre ro & Bering Rejsers flyvende tæppe på 1001 nats eventyr og opnå dyb healing og transformation med Yin og Kundalini yoga i Marokko.

Atlasbjergene, Marokko 8 – dage 1001 nats yogaeventyr 

På dette retreat er der lagt op til udrensning, forkælelse og fordybelse. Til vores daglige undervisning dykker vi ind i Yin yogaen, som tilbyder restitution og DYB forløsning. Og Kundalini yogaen, som renser ud i vores ubevidste sind og begrænsninger og hjælper os, så vi kan leve i overensstemmelse med vores essens og indre sandhed. Processen understøtter dig i din egen dybe healing og transformation, så du kan gå lettere derfra – med fornyet klarhed, glæde og livsmod.

Processen understøttes perfekt af Atlas Kasbah, et berberslot ved foden af Atlasbjergene, i eventyrlige 1001 nats omgivelser.

Her kan vi læne os tilbage, lade os forkæle og nyde processen.

Dagligt program:
(med forbehold for ændringer)

Kl. 7.00–8.00: Mulighed for te og dadler med udsigt over bjergene (stilhed)

Kl. 8.00 – 10.15: Morgen Yin yoga og meditation samt intro til dagens tema (i stilhed)

Kl. 10.30: Brunch (i stilhed)

Kl. 15.00: Snack

Kl. 16.00 – 18.15: Kundalini yoga / workshop

Kl. 18.15: Frivilligt aftenprogram ved Atlas Kasbah nogle dage (se programmet dag for dag)

Kl. 19.15: Aftensmad

Datoer

8. november – 15. november 2025 

Early bird – spar 500 kr. ved booking inden 1. juni.

Du skal blot skrive “Indre ro” i beskedfeltet på bookingformularen, når du bestiller rejsen. Rabatten trækker vi manuelt fra, når vi bekræfter din tur.

Bemærk, at der kun er 13 værelser til rådighed – og at der er begrænset antal værelser i hver kategori!

Vores 1001 nats yogaeventyr understøttes perfekt af Atlas Kasbah, som har vundet flere internationale priser for økologi og bæredygtighed.

Stedet er en sjælden perle nøje udvalgt til formålet. Vores værter er ægteparret franske Hélène og marokkanske Hassan, som brænder for sagen og byder os velkommen fra hjerterne. Stedet, der har vundet flere internationale priser for bæredygtighed, økologi og miljøhensyn, er gennemført bæredygtigt med økologisk mad og rengøringsmidler. Der anvendes også solvarme og -energi.

Vi befinder os langt fra storbyens larm – og alligevel er der kun ca. 20 minutter til by, strand og lufthavn. Beliggenheden er det sydlige Marokko omgivet af den ældgamle UNESCO Argan urskov. Vi bliver således favnet af naturen og moder jord, som giver os plads til fordybelse, healing og ro med masser af frisk luft. Yogaretreat Marokko

Retreatet

Faciliteter

Vi har adgang til udendørs og indendørs yogafaciliter, herunder en ny yogasal på toppen af slottet, hvor vi kan lave yoga, mens vi nyder udsigten til Atlasbjergene.

Desuden har Atlas Kasbah en dejlig saltvandspool, en helt ny hammam af marmor (spaområde) samt Marokkos eneste saltgrotte med salt fra Atlasbjergene, hvor man kan lade sig heale af saltkrystallerne. Maden, som er inkluderet i kursusprisen, er nærende og understøtter processen.

Overnatning

Vi bor på fine store enkelt- eller dobbeltværelser eller suiter i bedste 1001 nats berber stil.

Mad

Maden (fuldpension) er vegetarisk og tilberedes af lokale råvarer med grøntsager og urter fra stedets store økologiske parmakultur have.

Afslapning og fordybelse

Dagene nyder vi ved poolen eller i haven. Måske med en god bog eller i stilhed i en af stedets mange hyggekroge, eller måske på en vandretur på en af naturstierne i urskoven omkring slottet.

På turen får du både plads til at trække dig og at gå ind i din egen proces – ligesom der er rum til fællesskab og oplevelser i lige præcis det omfang, der passer til dig.

Selvforkælelse for krop, sind og ånd

Trænger du til endnu mere selvforkælelse, så gå ikke glip af stedets spafaciliteter, men book tid i hammam’en, saltgrotten eller til massage. Se uddybende om massage under “Øvrige aktiviteter”.

Uddybende dagligt program

Bemærk – programmet tilpasses ift. flytider m.v.

1. dag: Ankomst

Velkommen til eventyrlige Marokko. Efter transfer fra lufthavnen ankommer vi til Atlas Kasbah i favnen af moder jord omkranset af bjerge. Her har vi udsigt til at slappe af og nyde ugen med yoga, healing og fordybelse.

Når alle er ankommet, mødes vi i en velkomstcirkel, hvor Helene præsenterer ugen, vi har foran os. Hvis stemningen og energien er til det, laver vi evt. lidt nænsom yoga eller meditation.

2. dag: Jordforbindelse

I dag arbejder vi med jordforbindelse. Jordforbindelse handler om at hvile i sig selv og i livet. Vi frisætter energi omkring fx gammel uro og bekymringer og arbejder blandt andet med mave- og milt-organerne i vores Yin klasse. Dagen starter således med at skabe jordforbindelse via vores morgen Yin yoga og meditation.

Morgenens yogaklasse starter med en lille introduktion til dagens element og et spørgsmål til dig, du kan forholde dig til i dag, hvis du har lyst.

Efter brunch mødes vi til en dybere introduktion til forløbet.

Efterfølgende er der mulighed for at nyde stedet ved poolen eller i en hyggekrog i skyggen.

Og så byder vores gode værter os velkommen med marokkansk te-ceremoni.

Vi ses igen til vores aften Kundalini yogaklasse, som hjælper dig til at finde din inde styrke, så du kan være tryg i dig selv og “være din egen klippe”.

3. dag: Forløsning af frygt

Efter en forhåbentlig god nattesøvn mødes vi til morgenens Yin yogaklasse. I dag arbejder vi med at slippe gammel frygt og at opnå dyb selvindsigt. Vi healer og udrenser bl.a. på blæren og nyreorganerne i vores morgen Yin klasse.

Efter brunch er der igen mulighed for at nyde stedet ved poolen eller i en hyggekrog i skyggen. Du kan også tage med på vandretur i Atlasbjergene ca. 2-3 timer (inkluderet).

Eller måske er det i dag, du vil nyde et marokkansk hammamritual eller en oliemassage.

Vi har igen tid til at slappe af og nyde stedet, indtil vi mødes til vores aften Kundalini yoga som transformerer gammel angst.

Inden vores nærende aftensmåltid inviterer vores værtinde dem, der har lyst, til Berber skønhedsaften, hvor de viser traditionelle skønhedsprodukter.

4. dag: Forandring

En ting er vist: intet varer ved. I dag arbejder vi med temaet ”forandring” og vores egen respons på dette – og åbner op for fornyet lethed, så vi kan læne os ind i livets vilkår: alting opstår, forandrer sig og forgår. Morgenens Yin yogaklasse slutter som altid med dagens spørgsmål, du kan fordybe dig i, hvis du har lyst.

Efter morgenmad har du igen mulighed for egne udflugter (se ”øvrige aktiviteter”). Eller vi kan arrangere en fælles udflugt, fx til markedsbyen Taroudant.

Eller du kan nyde poolen og fordybe dig i din dagbog og tune ind på, hvilke oplevelser, forløsninger og indsigter du har haft indtil videre.

Til vores aften Kundalini klasse arbejder vi med åndedrættet, frihed og lethed.

Og så går vi ind i en særlig healingceremoni, som er vores indgang til vores næste døgn i stilhed. Efter aftensmaden kan du nyde aftenen og stilheden, eller måske har du brug for at gå ekstra tidligt i seng.

5. dag: Hjertets længsel

Vi nyder dagen i stilhed, du kan nyde poolen eller fordybe dig på lige præcis den måde, du har mest lyst til.

Vi bevæger os i dag ind i hjertet og hjertets længsel, så vi kan stråle og lyse fra hjerterne. I TCM (Traditionel Kinesisk Medicin) siger man: Har kejseren (hjertet) det godt, så har hele resten af riget (dvs. dig med alt det, du indeholder) det godt.

Vi ender vores døgn i stilhed ved aftenens workshop og Kundalini klasse, hvor vi går på opdagelse i hjertecentret, hvor himlen og jorden mødes.

6. dag: Forløsning af vrede

I dag forløser, healer og transformerer vi vrede. Vrede er en følelse og energi, der kan bruges på mange måder – men hvis den sidder fast i kroppen som negativ energi, kan den begrænse vores liv, flow og glæde. I vores morgen Yin praksis stimulerer vi nænsomt vredens organer, som er lever og galdeblære, hvilket kan føre til ny ro og klarhed.

Efter brunch er der mulighed for det, du har lyst til: måske at integrere og fordøje – eller til en udflugt til det lokale marked kun 20 min. fra stedet – eller en massage?

Vi ses igen til vores aften Kundalini yoga, hvor vi dykker ind i vores evne til at transformere vrede til fornyet livskraft, som hjælper os til at være modige og handlekraftige og stå ved os selv.

Efter aftensmad har du måske lyst til at nyde aftenen med hygge, læsning eller noget helt andet?

7. dag: Balance

I dag skaber vi den ultimative balance og healing i krop og sind ved at balancere kroppens fem elementer. Vi slutter morgenens Yinklasse med dagens spørgsmål, som vil forberede dig til at tage din fornyede balance med hjem.

Efter morgenmad og frokost har du mulighed for at nyde stedet, poolen, en gåtur eller en udflugt.

Vi ses igen til en dyb aften praksis og workshop, som integrerer hele rejsen og processen.

8. dag: Hjemrejse

Efter en healende og oplevelsesrig rejse i eventyrlige Marokko er det blevet tid for os til hjemrejse. Transfer til lufthavnen.

Marokko yogaretreat Indre ro, Atlas Kasbah
Mad marokko

Andre oplevelser

Bliver der for stille for dig, kan du snuppe en taxa ind til Agadir eller nærmeste strand (det tager 20 min) eller markedet “Souk”, et af Nordafrikas største, hvor du kan købe alt mellem himmel og jord.

Eller du kan tage på en af de mange spændende udflugter eller deltage i kurser, som stedet kan arrangere (vandretur med guide, keramik, madlavning og meget mere).

Højdepunkter på turen:

  • Healende Yin yoga
  • Transformerende Kundalini yoga
  • Meditation, hypnose, mantra og visualisering
  • Fordybelse, fordøjelse, forløsning
  • Perioder med stilhed
  • Selvudvikling og ny klarhed og indsigt
  • Blive omfavnet af moder jord
  • Bo som en sultan eller sultaninde i 1001 nats eventyr

Healing og transformation

Den overordnede ramme for rejsen er “healing og transformation”. En proces, som understøttes af vores dybe Yin og Kundalini yoga praksis og øvrige øvelser og processer med meditation, mantra, guidende hypnose, reflektion mv.

Hver dag har et tema, som processen er bygget op om (se uddybende i “fold ud boksene” længere oppe).

Vi praktiserer stilhed ved vores morgen yoga praksis til efter brunch samt en enkelt dag som led i vores healingproces.

Morgenens yogaklasse byder også på en lille introduktion til dagens tema og et spørgsmål til dig, du kan fordybe dig i senere i løbet af dagen, hvis du har lyst. Eftermiddagens klasse eller workshop byder på Kundalini yoga og transformations-øvelser i tråd med dagens tema.

Vores Yin yoga og workshops foregår i yogasalen med udsigt til Atlasbjergene. Og vores eftermiddagsklasse foregår ofte i yogasalen “Helene Shala” i haven – bygget til vores proces og navngivet efter din underviser :)

Priser & Booking

Fra 12.990 kr. i delt dobbeltværelse.
Bemærk, du kan tilvælge eneværelse i forskellige kategorier.

Prisen inkluderer:

  • Flyrejse direkte
  • Transfer til og fra hotellet
  • Undervisning (4 – 4,5 timer dagligt)
  • Fuld vegetarisk pension (brunch, snack og aften)
  • Vand og te ad libitum
  • Behagelige økovenlige omgivelser
  • Brug af yogaudstyr
  • Overnatning
  • Berber skønhedsaften
  • Marokkansk te ceremoni

Ikke inkluderet:

  • Spa og hammam-behandlinger
  • Udflugter og aktiviteter, der ikke fremgår.

Flyrejse og transfer

Flyrejsen fra København til Agadir er inkluderet i rejsens pris. Herunder kan du se flytiderne.

2025

Udrejse: 08.11.2025
København (07:20) – Agadir (11:55)
Rejsetid: 4t 35m (direkte)

Hjemrejse: 15.11.2025
Agadir (12:45) – København (17:20)
Rejsetid: 4t 35m (direkte)

Transfer fra og til lufthavnen er inkluderet i rejsens pris.

Det er også muligt at arrangere flyrejsen selv. Skriv til os, hvis du er interesseret i dette.

Type 2: Traditionelt værelse (6 værelser) som dobbeltværelse: 12.990 kr.

Tillæg ved booking som eneværelse: 2.990 kr.

24-35 m2 med eget badeværelse.

Bemærk: Traditionelt værelse kan kun bookes som dobbeltværelse, når du deler det med din egen rejse-makker. Et af værelserne har udsigt ind i gårdspladsen. Dette værelse gives til sidst tilmeldte deltager.

Type 1: Eget værelse i delt “junior suite” (3 suiter) med delt bad: 13.990.

Tillæg ved booking som eneværelse: 5.990 kr.

Hver suite er på 55 m2 og rummer 2 værelser samt badeværelse i det ene af værelserne. Døren kan lukkes mellem værelserne. Man går igennem det ene værelse for at komme ud på gangen og det andet for at komme på toilettet.

Bemærk: Suiten bookes som deleværelse med en anden deltager. Suiten kan bookes uden egen rejsemakker. Junior-suiter ligger på 1. sal med udsigt (3 suiter med i alt 6 værelser).

Suiten kan også bookes som eneværelse, så du får det hele for dig selv. 

Type 3: Tårnværelse – supervisor værelse (3 værelser) som dobbeltværelse: 14.990 kr.

Tillæg ved booking som eneværelse: 3.490 kr.

Roof-top beliggende lidt for sig selv med sin egen store tagterrasse og solseng med udsigt over urskoven, 35 m2 med eget badeværelse.

Bemærk: Tårnværelse – supervisor værelse kan kun bookes som dobbeltværelse, når du deler værelset med din egen rejse-makker.

SÅDAN TILMELDER DU DIG

Book din plads og indbetal samtidig depositum på 20 % af rejsens pris hos Bering Rejser. 

Bemærk:

I praksis er Bering Rejser rejsearrangør. Vi beder dig derfor venligst holde dig opdateret vedr. rejsen på Bering Rejsers hjemmeside (se herunder) ift. vilkår, detaljer og ændringer, da der kan ske opdateringer, som vi ikke får med på Indre ro’s Marokko-side.

1001 nats Indre ro eventyr - gruppe forår 23

Healing & Transformation
Uddybende om temaet

På kurset vil vi arbejde med Yin & Kundalini yoga. Du vil desuden møde hypnose, stilhed, meditation mv.

Kurset er baseret på

  • Yin og Kundalini yoga
  • Fem elementer og Traditionel Kinesisk Medicin (TCM)
  • Yoga filosofi, tantra meditation (yoga Nidra), mantra meditation, øvrig meditation
  • Healing og transformation via visualiseringer, hypnose og NLP-øvelser
  • Rammer, der emmer af eventyr og selvforkælelse, så du bare kan slappe af og nyde processen

Healende Yin yoga

Vi bruger Yin-yogastillingerne og kroppen til at være i nuet. I Yin yoga holdes yogastillingerne længere end ellers i lange passive stræk, hvor vi lader tyngdekraften trække i og modtage kroppen.

Det handler ikke om at komme ind i stillingerne eller opnå et bestemt resultat, men via stillingerne at komme ind i kroppen og dermed være til stede i nuet. Og så være med det, der er: Følelser, kropsfornemmelser, åndedræt osv. Fordi vi bliver længe i stillingerne, kan vi bedre nå at mærke, hvad der sker – og hvordan vi i øvrigt har det.

Transformerende Kundalini yoga

Vi bruger Kundalini yogaen til at opleve vores indre styrke, klarhed og ro. Med denne yogaform får vi hjælp til at bryde igennem vores begrænsninger og finde vej tilbage til vores egen kerne, essens og indre sandhed.

Vi arbejder dagligt med yogaprogrammer (kriya), som har et fokus i overensstemmelse med dagens tema. Og vi arbejder med mantra og meditation, som er mere dynamiske og kraftfulde – og understøtter vores transformation.

Har du særlige skavanker, så du ikke kan være med til det hele (det kan være lidt krævende i nogle stillinger), så er det helt okay. Du får alligevel noget ud af at deltage i processen, og gruppeenergien vi skaber understøtter din dybe forløsning.

Kundalini yoga har et lidt traditionelt/spirituelt udtryk.

Bindevæv og energibaner (Yin yoga)

Vi stimulerer myofacia (bindevæv og led) og meridianbaner (energibaner), hvilket samtidig er dybt forløsende. Kroppen husker, hvor vi har været (svigt, traumer, gamle følelser og lignende).

Med vores dybe Yin yoga praksis, guidet af dagens tema, kan vi løsne op, slippe og heale. Yin yoga har også en dyb beroligende effekt på nervesystemet, og når vi er i ro, kan vi bedre heale og genopbygge.

Fornyet livskraft (Kundalini yoga)

Mange af vores problemer opstår pga. mangel på energi. Kundalini yoga løfter os og løfter vores energi. Med fornyet energi kan vi lettere overkomme vores benspænd og begrænsninger og udleve vores fulde potentiale. Det åbner for livskraft og livsglæde.

Øvrige aktiviteter

Spabehandlinger, massage, guidet vandring i Atlasbjergene, strandtur, lertøjskursus, madlavningskursus, bytur m.m. kan arrangeres på egen hånd eller i gruppen alt efter stemningen.

Massage

Stedet kan arrangere en transfer til Agadir for dig/dem, der gerne vil have massage. I perioder vil der endvidere være en massør på selve stedet.

Underviser

Helene Lysekilde

Helene Lysekilde, erfaren yogalærer og terapeut, guider dig, så du kan være helt tryg i processen. Helene har speciale i indre ro.

Hun er kendt for sine konceptuelle rejser og retreats med dybde, som ud over yoga omhandler et tema eller koncept med fx supplerende workshops. Der vil på denne måde være en rød tråd i rejsen og processen, som også afspejles i yogaen.

Hun holder meget af kombinationen af Kundalini og Yin yoga, som vi vil arbejde med på dette retreat. Kundalini yoga er energiyoga, som løfter og transformerer dig, mens Yin yoga er yoga, som giver dig mulighed for healing og restitution.  Kundalini yoga har et traditionelt og mere spirituelt udtryk, mens Yin yogaen vil blive guidet, så den understøtter healing, omsorg og skabelse af jordforbindelse for krop og sjæl. Helene guider dig, så du kan tage hensyn til eventuelle skavanker og være tryg i processen. Helene er endvidere hypnose psykoterapeut med speciale i at arbejde med underbevidstheden og forløse eventuelle begrænsninger, så vi kan stråle, som de fantastiske væsener vi er.

Hvad siger tidligere deltagere?

Jeg vil gerne starte med at takke dig dybt for den fantastiske tid og healing, jeg oplevede under retræten. Det har virkelig hjulpet mig med at tage vigtige skridt fremad. Jeg er dybt taknemmelig‍.

Tak for alt, hvad du har gjort, og for den inspiration og energi, du har delt.

Jamila Kribii

Kæreste Helene.

Du kom til mig, som en smuk fugl med forløsning og indsigt ‍♀️

Aldrig har jeg mødt et menneske som dig, der med din nærmest hypnotiske stemme kan guide mig til at finde ro og selvindsigt.

Du er en fantastisk yogainstruktør, som formår at få tiden til at gå i stå og få mig til at ønske, at sessionen aldrig slutter.

Professionelt og super dygtigt inviterer du mig ind i din verden af viden og anvendelse af yoga… ‍♀️✨️

Jeg er fan ♥️ Tusinde tak for at møde dig og vide, at du er i verden. Håber jeg kommer til at møde dig igen på retreat og i min hverdagspraksis i Odense.. ‍♀️✨️

De bedste hilsner med kærlighed og fred

Dorthe Steffensen
Marokko med Indre ro

Kære Helene

Tak for en dejlig uge i Marokko.

Jeg kunne mærke at min vejrtrækning blev mere og mere fri undervejs i forløbet.

Jeg holdt meget af din kyndige guiding i forbindelse med vores meditationer og afspændings seancer, hvor jeg virkelig kom langt ned i en dyb afslapning.

Din kobling af tema, element medianer og organer var ny for mig og gav en ekstra dimension til undervisningen og yogaen

Dine refleksionsspørgsmål virkede godt for mig. Jeg oplevede øget klarhed i løbet af ugen.

Tina

Kære skønne Helene

Tak for en dejligt yoga tur Det var et fantastisk program, Du have planlagt. Det er tydelig og mærke at Du er “yoga” Du er dejlig rolig og god til at guide. Jeg nød hvert minut.

Tak for dig Vender gerne tilbage en anden gang

Kærlig hilsen

Dorte

Yin yogaen var ny for mig og helt uventet var det præcis, hvad jeg havde brug for. Jeg ser mig selv som meget alternativ og meget skeptisk(rationel) på samme tid og kan tit føle mig lidt fanget derimellem, hvilket utilsigtet kan stille (urimelige) krav til en underviser.

Derfor er jeg fuld af beundring for den, du er og det, du kan. Jeg følte, der var plads til alle sider af mig ved din blotte tilstedeværelse. Jeg elsker, at du rummer både nye og erfarne deltagere, ligesom du evner at skabe et både jordnært, men også et himmelsk og magisk rum. Jeg vil SÅ GERNE med en anden gang.

Og så var det bare skønt at få lov til at møde både dig og Flemming, værterne på Atlas Kasbah og alle de andre deltagere. Det er en uge, jeg aldrig glemmer, og jeg håber, jeg får mulighed for at være med igen her eller der eller wherever :) 

Vi ses en dag!

De kærligste hilsner

Pernille

Pernille Sommer
Deltager på Indre ro's 1001 nats Yin yoga eventyr i Marokko

Jeg vil gerne rose et overraskende effektivt yoga retreat, jeg har været på i Marokko. Inden afgangen fra Danmark havde jeg været stresset i en længere periode. I toget mod København var min puls unaturligt høj uden anden grund end stress og i flyet blev det endnu værre.

Det ændrede sig, så snart jeg møde de andre deltagere på retreatet. Efter få timer i deres selskab var jeg fuldstændig afslappet, og de skønne omgivelser på vores helt eget berber slot, gjorde ikke oplevelsen af velvære mindre.

Det allerbedste var ikke desto mindre Helene Lysekilde og hendes powerfulde yoga samt ikke mindst de mange work shops, som hun forkælede os med igennem hele ugen. Tilsammen udgjorde det en cocktail, der har sendt stressen på så lang afstand, at den stadig ikke er kommet tilbage, selv om det næsten er tre måneder siden vi nød hinandens selskab i skønne Marokko :-)

Mig
Marokko gruppe yogarejse med Indre ro

For mig har det personligt gjort en stor forskel og jeg er blevet meget mere selvbevidst. Det gør en kæmpe forskel, meget mere end jeg havde forstillet mig. Jeg kan kun varmt anbefale alle andre den samme gode oplevelse.

Mange hilsner Malene

Malene
gruppe på yoga retreat Marokko