Der er hjerterum på Atlas Kasbah. Jeg ved ikke, hvordan du har det? Men efter Corona – og alt det, der ellers er sket – tager jeg ikke længere det at kunne rejse ud i verden – som jeg ellers har gjort hele livet – som den største selvfølge. Hver gang det er muligt nu, møder jeg det med ekstra stor glæde og taknemmelighed.
Hjerterum i Atlasbjergene
Et sted, som virkelig er gået DYBT IND i mit hjerte, er Atlas Kasbah i Atlasbjergene i Marokko. Jeg føler mig så taknemmelig over, at dette sted er vores ”home away from home”, og at de har lyst til at lægge rammerne for vores 1001 nats healingrejser og har troet på mig og rejsen fra start. Rejsen nåede at blive aflyst 3 gange, inden vi kom afsted første gang. Når det nu lykkes, er det bare en gave – og jeg tager det ikke for givet.
I denne blog fortæller jeg, hvordan rejsen blev til, mit første møde med Atlas Kasbah, lidt om Atlas Kasbah’s historie og sociale projekter, og om tilblivelsen af Helene Shala og de nye værelser, som er på vej lige nu…
Jeg vidste, at jeg ville lave en yogarejse til Marokko
Hvorfor? Det kan jeg ikke svare på, det var bare kommet til mig og blev ved med at poppe op. I 2019 rejste jeg til Marokko og boede og besøgte 6 forskellige steder. Ingen af dem føltes rigtige. Der var bare ikke den rette ånd og energi. Øv.
Da jeg kom hjem, spurgte min samarbejdspartner, Daniel fra Bering Rejser, om jeg ville se på Atlas Kasbah. Jeg var med det samme solgt, og efter et møde med Helene, den franske ejer, var jeg ikke i tvivl. Vi var bare så meget på bølgelængde, og hun er også selv yogalærer.
Turde jeg sætte det op?
Jeg vidste ikke, om der ville komme særlig mange på en yogarejse til Marokko – ude i bjergene… Turde jeg sætte det op? Helene og Hassan (Helenes mand) var så begejstrede for den rejse, jeg ville ned at lave, at de tilbød, at jeg måtte komme med bare 4 solgte værelser. Vi satte rejsen op. Og turen nåede at blive aflyst 3 gange pga. Covid, men da den endelig kom op at stå, var der udsolgt fra første gang. Og folk var bare lige så vilde og forelskede i stedet, som jeg selv er.
En drøm bliver til et slot: Atlas Kasbah historie
Hver gang vi er afsted, er folk nysgerrige på historien om ”The Kasbah”.
På et eller andet tidspunkt interviewer jeg Hassan og Helene, så kan de selv fortælle historien
– i mellemtiden må du nøjes med min lille opsummering.
”Er det ikke et gammelt slot?”
Folk tror, at det er et gammelt slot pga. stilen, men det er det ikke. Det er Helene og Hassans hjertebarn, bygget op fra bunden – og alt er bæredygtigt. Den store have forsyner stedet med grøntsager, brønden giver vand, solvarme sørger for det varme vand osv. Hassan har en ph.d. i bæredygtigt byggeri og har i mange år arbejdet for andre. Han og hans franske hustru Helene drømte om at skabe deres eget helt unikke paradis.
”Ingen vil komme” – sagde omgivelserne – ”I skal bygge ved stranden”
Omgivelserne var skeptiske: ”you can’t build somethings for tourists in the middle of nowhere”. Slottet ligger 20 min fra Agadir ved foden – lidt oppe – i Atlasbjergene i den fredede Argan skov. De sparede op og byggede langsomt en etage, et værelse, et tårn ad gangen. Og ja, folk kom.
Sociale projekter
Helene og Hassan har en række sociale projekter: Blandt andet sørger de for en bus, så pigerne i landsbyen kan komme i skole (før kom de ikke i skole). I tørkeperioder forsyner de landsbyen med vand og forsørger jeg ved ikke, hvor mange familier – jeg synes, jeg har hørt tallet 50. Når folk banker på deres dør i desperation, bliver der fundet et job eller en opgave til dem…
Den gamle dame, der bager brød, måtte fx finde arbejde, da hendes mand blev syg. Stedet er drevet med hjerte og ikke med profit – ikke at der er noget galt med profit – vi skal jo alle leve – det er bare hjertet, man mærker på Atlas Kasbah.
Både Hassan og Helene arbejder fuld tid ved siden af for at kunne få det til at løbe rundt. Under Corona forsørgede de fortsat alt deres personale i 2 år, selv om der ingen gæster var!
Helene Shala
Og hver gang jeg ankommer til stedet, er der sket noget nyt, som virkelig rører mit hjerte. Første gang jeg var afsted, fandt jeg nogle smukke træer i haven, vi kunne meditere under. Da jeg kom igen, havde de bygget en ny yogasal til mig, Helene = ”Helene Shala”. Det mest fantastiske var bare at se dem dernede: ”Come come come we have a surprise for you” – jeg var helt færdig.
Det var perfekt i forvejen
Det var perfekt i forvejen. Men de synes ikke, at ”Helene’s gruppe” kunne sidde på jorden (på smukke flyvende marokkanske tæpper) og meditere under træerne. ”It is not so nice”. De havde VIRKELIG bygget en ny yogasal til ”1001 nats Yin yoga og healing rejsens ære”. Jeg synes, at det er vildt. For vi er der jo KUN en gang om året.
Og da vi var afsted i år i marts, havde salen skisme fået et nyt navn ”Helene’s Shala”. Og der var på magisk vis blevet bygget endnu 2 smukke yogasale. En helt oppe på taget og endnu en stor udendørs sal, som også kan bruges til meget andet end yoga – de har jo mange andre gæster end os i løbet af året.
Nye værelser på vej
Forrige gang jeg var der, kom jeg til at sige, at det kunne være dejligt med et par ekstra værelser. For hver gang vi har været afsted, har der været venteliste – der er nemlig kun 11 værelser, 12 med mit. Og vupti – på den seneste rejse fik jeg at vide, at om 1 måned står 2 nye værelser klar i et anneks i haven og med udsigt over haven – det bliver virkelig fint.
På billederne kan du se værelserne under byggeprocessen og vores franske værtinde Helene, som viser dem frem.
Udsigt fra et af de nye værelser, der er ved at blive bygget
Haverne – de nye værelser ligger i eget anneks på toppen af trappen (ved siden hovedbygningen)
Værtinde Helene viser et af de nye værelser, der er færdige om en måned
Taknemmelighed
Mit hjerte bobler af taknemmelighed for Atlas Kasbah, for Hassan og Helene og for alle de oplevelser og dybder, jeg har delt med jer, der har været med indtil videre. For den fantastiske feedback jeg får hver gang. Hver rejse er et kæmpe arbejde, men det er det hele værd!
Det er bare vildt, hvad folk tager med hjem, og de processer, der bliver sat i gang.
Jeg håber efter næste rejse at kunne bringe et interview med Hassan og Helene, som kan fortælle endnu mere om stedets historie og projekter.
Vores skønne værter på Atlas Kasbah
