Mindfulness Baseret Stress Reduktion: 8-uger MBSR på Fyn

Mindfulness-meditation (MBSR 8 uger) forløb  

Dette hold udbydes ikke længere, da vores MBSR-instruktør gennem 5 år, Helle Marker, er flyttet til Sjælland. Du kan stadigvæk lave mindfulness med Helle i Indre ro mindfulness-online pakken: Lev i nuet med Mindfulness.

Velkommen på andre hold, rejser, kurser og aktiviteter hos Indre ro. Se kalenderen og følg også med i vores nyhedsbrev.

Mindfulness Baseret Stress Reduktion, MBSR

MBSR står for Mindfulness Baseret Stress Reduktion. Det er et videnskabeligt baseret program, der anvender intensiv træning i mindfulness, og som kan forbedre helbred og livskvalitet. I MBSR-programmet indgår meditationsteknikker og simple fysiske yoga-øvelser taget ud af deres oprindelige kontekst og tilpasset til mennesker i en vestlig kultur.

Vi mødes i 2,5 timer, én gang om ugen i 8 uger – samt en hel dag.

Programmet er bygget op, så du bliver ført ind i de forskellige øvelser og teknikker, på en måde, hvor alle kan være med. Der vil være lette yogaøvelser, meditation, træning af nærvær og bevidsthed om tanker, følelser og kropslige fornemmelser. Du vil opdage uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre og træne at være ikke-dømmende og tilstede i nuet.

Træningen giver mulighed for at forbedre dit helbred og livskvalitet samt blive bedre til at håndtere symptomer på stress, angst og depression.

Sindet kan trænes ligesom kroppen

Der er videnskabelig dokumentation for, at mentalt helbred kan trænes i lighed med det fysiske helbred, og at MBSR kan bruges som teknik. Det er afgørende, at det gøres på et seriøst fundament. I modsætning til mange af de andre tilgængelige tilbud om mindfulness, så er MBSR-programmet underlagt internationale videnskabelige standarder for kvalificeret undervisning.

Træning af opmærksomhed
I programmet træner du at forholde dig til de tanker og følelser, der dukker op, med en kærlig og accepterende opmærksomhed. Også selv om det er tanker, du egentlig ikke har lyst til at have. På den måde kan du træne dig selv i at være fuldt opmærksom og til stede i nuet. Samtidig med, at du arbejder med dine reaktionsmønstre og din vanetænkning.

Mere om MBSR:

Mindfulness Baseret Stress Reduktion, MBSR, er for dig der ønsker en bedre livskvalitet med fordybelse og nærvær. Forløbet kan desuden gavne dig, der specifikt lider af stress, angst, tankemylder og depression mv. – fx som supplement til øvrig behandling.

MBSR hos Indre ro følger det Curriculum, som Dansk Center for Mindfulness ved Aarhus Universitet uddanner undervisere i. Programmet er udviklet og forsket i siden 1978, hvor den amerikanske forsker, ph.d. og nu professor emeritus Jon Kabat-Zinn grundlagde MBSR programmet.

Programmet har rødder i Buddhistisk filosofi og psykologi, men er taget ud af den oprindelige kontekst og tilpasset til mennesker i en vestlig kultur.

I MBSR programmet indgår simple fysiske yogaøvelser (Hatha yoga), meditationsteknikker, dialog og forskellige kommunikationsøvelser.

Teknik:

Mindfulness teknikkerne styrker din evne til at være mere nærværende og accepterende i din hverdag overfor de ting, du møder på din vej. Med Mindfulness-meditationen øver du dig på at være tilstede i nuet samtidig med, at du øver dig i at se dine reaktionsmønstre og din vanetænkning. Gennem forskellige teknikker opøver vi opmærksomhed og skærper vores koncentration.

Det skulle gerne gøre det lettere at administrere den tid, du har, og at fokusere på det, du synes er vigtigt i dit liv. For mange er målet med Mindfulness-meditationen mindre stress og mere trivsel og livsglæde.

Hvad kan du få ud af et MBSR forløb:

Du kan opnå:

  • Mindre stress og angst
  • Bedre accept af dig selv og andre
  • Mere empati og psykisk velvære
  • Øget engagement med opmærksomhed og nærvær i livet
  • Bedre håndtering af tankemylder
  • Bedre koncentrationsevne
  • Styrket indlæringsevne
  • Bedre hukommelse
  • Mulighed for en bedre søvn
  • Mere energi
  • Personlig udvikling

Med 8-ugers forløbet får du:

  • 8 gange 2½ times undervisning
  • En lørdag eller søndag med fordybelse, stilhed og meditation
  • Let forplejning på stilledagen
  • Kursusmateriale, der understøtter din egen praksis
  • Træning (hjemmearbejde) mellem hver kursusgang
  • Træning i flere forskellige typer af meditationer, du kan bruge i din hverdag
  • Indsigt og træning i Mindfulness grundprincipperne (tålmodighed, accept mv.)
  • Kvalificeret undervisning, som følger retningslinjerne i det 8-ugers evidensbaserede forløb som der undervises i ved uddannelsen på Dansk fra Center for Mindfulness ved Aarhus Universitet
  • Undervisning i skønne omgivelser på et lille hold, hvilket understøtter din mulighed for ro og fordybelse
  • Adgang til spa og sauna een gang i forløbet, uden ekstra omkostninger.
  • Små hold – MAKS 9 deltagere (under corona) 

Endvidere: Skulle du blive så bidt af MBSR, at du selv vil være instruktør, så er forløbet adgangsgivende til MBSR Master uddannelsen ved Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet.

Foredrag om Hypnose hos Indre ro Odense
Yogasal hos Indre ro
Indre ro i Odense udendørs
Yoga og terapi hos Indre ro

Mindfulness-meditation til virksomheder

Vi tilbyder MBSR 8-ugers kursus og/eller kortere skræddersyede kurser til virksomheder. Se fx denne workshop/foredrag om at håndtere stress, som skræddersyes til din virksomhed.

Det kan forgå hos os eller jer. Kontakt os vedr. pris.

Indre ro Odense

Mere om MBSR og vores udgangspunkt

Mindfulness-meditation er på ingen måde ny viden, den har til gengæld meget med vores hverdagsliv at gøre. Den har sine rødder i Buddhas lære og oplysning om Dharma, som er læren om de fire ædle sandheder.

De handler overordnet om lidelse: Sandheden om lidelse, sandheden om lidelsens oprindelse og sandheden om ophøret af lidelse samt sandheden om vejen, der fører til dens ophør.

Jon Kabat-Zinn ph.d., forsker, forfatter og underviser i meditation har med blandt andet udgangspunkt i Buddhas lære udviklet det verdenskendte 8-ugers program: Mindfulness-baseret-stress-reduktion MBSR.

For Jon Kabat-Zinn betyder Mindfulness at være opmærksom på en særlig måde: Bevidst i det nuværende øjeblik og uden at dømme.

Udover Jon Kabat-Zinn er vores underviser inspireret af Lone Overby Fjorback, læge i psykiatri, MBSR instruktør og leder af Center for Mindfulness ved Aarhus Universitet, Alice Kjeldsen, MBSR instruktør, og Uffe Damborg, psykolog og vipassanalærer. Teksterne på Indre ros hjemmeside tager udgangspunkt i nævnte personers egne tekster.

Hvorfor træne Mindfulness-meditation?

Mindfulness-meditation giver dig lejlighed til at opnå nye indsigter om livet og mulighed for at vågne op til det liv, du lever her og nu. Det handler om ikke at fortabe sig i fortiden, men omvendt heller ikke om, kun at drømme om fremtiden.

Det handler kort sagt om, at vågne op til det liv, du lever her og nu, med både venlighed og kærlighed til dig selv og andre.

Hvordan foregår det?

I Mindfulness-meditationen flytter vi fokus fra det, vi ikke kan kontrollere (de automatiske følelsesmæssige, mentale og fysiske tilstande), til det, vi kan kontrollere. Gennem meditation træner vi vores måde at reagere på egne følelser, kropsfornemmelser og tanker.

Mindfulness-meditation baserer sig altså først og fremmest på at opøve opmærksomhed på det, der sker her og nu. Oplevelsen af Mindfulness kan ikke læres gennem intellektuel forståelse, man kan ikke læse sig til det og heller ikke med sin vilje beslutte sig for det – det skal trænes.

Grundværdier i Mindfulness-meditation

Undervejs i vores Mindfulness-meditationstræning vil vi have dialog omkring holdninger og indstillinger til livet.

I MBSR programmet er der udviklet otte grundværdier, som er beskrevet nedenfor. Disse danner grundlag for vores snakke på holdet og er det teoretiske fundament, som supplerer vores praktiske træning af sanser og opmærksomhed.

  • At være ikke-dømmende
  • At have tålmodighed
  • At have tillid
  • At have nybegynder sind
  • At være ikke-stræbende
  • At være accepterende
  • At give slip
  • Selvdisciplin
Indre ro Refugium

Pris & tilmelding:

8-ugers kurset koster 3.800 kr, eller 3.300 kr. for studerende (med gyldigt studiekort).

OBS: Er du ledig eller sygemeldt – fx med stress? Flere af vores kursister har fået kurset betalt i et aktiveringsforløb. Dette ansøger du selv dit jobcenter om.

Book din plads ved at trykke på knappen til booking, hvor du udfylder dine informationer. Du betaler samtidig kursus-prisen på 3.800 kr. til MobilePay 59713 eller til Konto: 0400-4020711057 (husk at påføre dit navn).

Praktisk

Påklædning: behageligt tøj.

Yogamåtte: medbring egen yogamåtte – ellers er du velkommen til at leje en måtte hos os for 10 kr. kontant pr. gang. Du kan også købe en yogamåtte hos Indre ro. Se mere her

Velkommen hos Indre ro i Odense

Velkommen hos Indre ro i Odense

Yoga måtter kan købes hos Indre ro i Odense