Saunagus i Lotushaven hos Indre ro

Velkommen i Lotushaven, hvor vores sauna ligger. Her venter en magisk stund, som vil give dig velvære og ro. Vi tilbyder unikke events med max 8 deltagere pr. saunagus.

Her handler det om dig og din dybe afslapning, gruonding og ro. Lotushaven er skabt med nydelse og fordybelse for øje, med det formål at bidrage til dit velvære. Her nyder du vores skønne sauna – og undertiden til særlige events inddrager vi også vores magiske spa.

Du befinder dig centralt i Odense by, i et af byens ældste kvarterer, og alligevel er du omsluttet af en oase af velvære, som du måske troede, du skulle længere ud på landet for at finde…

God til at forkæle dig selv – eller som en overraskelse for den, du har kær.

Saunagus i Odense C
Spa & Sauna i lotushaven hos Indre ro Odense
Indre ro i Odense udendørs

Indre ro tilbyder

Grounded saunagus

Trommerejse saunagus

Yogaworkshop og saunagus

Indre ro’s groundende saunagus i hjertet af Odense 75-90 minutter

Denne saunagus er en oplevelse skabt til Indre ro’s rolige og naturlige rammer og arbejder med jordelementet, jordforbindelse og indre ro. Her bliver du favnet, rummet og renset i et frirum, hvor du kan give slip og genfinde din indre balance.

Når du sidder i saunaens varme, vil kroppen slippe spændinger, og sindet bliver lettere. Med duftene fra træer, rødder og jordnære planter skaber vi en stemning af tryghed og forbundethed. Du vil opleve en shamanistisk tromme som en del af Indre ro’s saunagus. Trommens dybe frekvenser resonerer i kroppen og leder dig ind i en meditativ tilstand, hvor du mærker en stærkere forbindelse til dig selv og den levende natur omkring dig.

Trommerejse saunagus ca. 120 minutter 

Til trommerejse starter vi i yogasalen. Du puttes på en yogamåtte – evt. med tæppe over dig – i vores fine yogasal og guides på en rejse via trommens vibrationer og frekvenser. Du guides ind i det ubevidste plan, hvor du får mulighed for at møde dine guider og kraftdyr. Rejsen styrker en dybere sjælskontakt, som kan vække nye indsigter og give øget klarhed og ro. Efter trommerejsen fortsætter seancen med groundende saunagus i Lotushaven.

Selvforkælende yogaworkshop og saunagus 4 timer

Hver workshop har et tema. Vi starter i yogasalen til yoga og meditation. Efter yoga klæder vi om til groundende gus.

En pause fra hverdagen hos Indre ro i Odense

Vores saunagus er et åndehul til dig fra dig. Her kan du give slip på ydre forstyrrelser og vende blikket indad. Det er en stund, hvor du kan mærke, hvordan du har det, være til stede i din egen krop uden at skulle præstere eller forholde dig til andet end dig selv.

Når du træder ud af varmen, vil du mærke en fornyet følelse af fysisk og emotionel lethed, klarhed og dyb ro. Du vil opleve en større jordforbindelse, en følelse af at stå stærkere i dig selv og opnå en naturlig balance mellem krop, sind og ånd.

Smukke omgivelser og en rigtig god ånd. Godt at der var en kold bruser. Fantastisk hvor smukke faciliteter en lille byhave kan rumme.

God og sanselig, højtidelig uden at være for højtidelig, smuk musik og fint med oplevelser mellem gusene. 

Indre ro saunagus på Fyn

Hvad er saunagus?

En guidet saunaoplevelse, hvor vores gusmester hælder vand med æteriske olier på varme saunasten for at skabe damp og duft, der stimulerer sanserne. Kombinationen af varme, aromaterapi og guidet fokus hjælper med at afstresse krop og sind. Vi understøtter processen med meditativ musik og guidet meditativt fokus.

Hvordan foregår det?

En saunagus hos Indre ro består af flere varme sessioner med indlagte pauser. Gusmesteren bruger en vifte til at dirigere varmen, mens æteriske olier skaber en aromaterapeutisk oplevelse. Gusmesteren “holder rummet” og sikrer, at du føler dig tryg og favnet. Og gusmesteren guider dig i meditation, som understøttes af lyd og vibration. Vi serverer nødder og frugt. Efter du har booket, får du en mail med alt det øvrige praktiske.

Kan alle tåle det?

Hvis du er gravid, har hjerteproblemer eller andre lidelser/symptomer som gør, at du er i tvivl, om saunagus er det rette for dig, bedes du kontakte din læge inden booking. Du deltager på eget ansvar.

Sauna hos Indre ro i Odense

Saunagus øger sundhed og velvære:

Afslapning og stressreduktion: Varmen, duftene samt vores meditative fokus beroliger nervesystemet. Regelmæssig saunagus kan reducere stress ved at fremme afslapning og mindske produktionen af stresshormoner som kortisol. Et lavere stressniveau understøtter et sundere immunsystem (mayoclinicproceedings.org)

Udrensning og detox af affaldsstoffer: Den øgede svedproduktion under saunagus hjælper med at udskille toksiner og affaldsstoffer fra kroppen, hvilket kan reducere belastningen på immunsystemet (Reservio).

Forbedret blodcirkulation: Saunagus øger blodgennemstrømningen ved at udvide blodkarrene, hvilket forbedrer cirkulationen og hjælper immunceller med at bevæge sig mere effektivt gennem kroppen (mayoclinicproceedings.org).

Styrket immunforsvar: Når kroppen udsættes for varme i en sauna, stiger kropstemperaturen, hvilket kan efterligne en feberreaktion. Denne temperaturstigning kan aktivere immunsystemet og øge produktionen af hvide blodlegemer, som hjælper med at bekæmpe infektioner (Infrarød Velvære).

• Stimulering af lymfesystemet: Den varme, der opleves under saunagus, kan stimulere lymfesystemet, hvilket hjælper med at fjerne affaldsstoffer og understøtter immunsystemets funktion (mayoclinicproceedings.org)

Vores gusmester Anders Sejdelin

For Anders handler gus om at ‘holde rummet’ for deltagerne, så de føler sig trygge. Han er optaget af meditation, den shamanistiske verden og healing. Han er kendt for sine rolige og fine groundende saunagus og sine udvidede saunagus med trommerejse, guidede visualiseringer og dybde.

Vores gusmester Anders Sejdelin

Det meditative element var vidunderligt. Anders er god til at lede os igennem, hvor alt er trygt. Man føler sig set og hørt. Det mærkes tydeligt, at Anders kan lide at give sine guskunder en personlig oplevelse. Tak for det

Indre ro saunagus i Odense

Book din tid hos Indre ro i hjertet af Odense