Indre ro Odense udendørs

Yin yoga i Odense

Start onsdag den 29. januar kl. 19.00-20.45 – i alt 16 gange

(Du er altid velkommen til at starte senere, hvis vi har plads) 

 

Indre ro tilbyder Yin yoga med Lone. Yin yoga er for dig, der har brug for en dybtvirkende yoga, som får dit nervesystem ned i gear. For dig der oplever stress eller har brug for ro.  Yin yoga er healingens yoga.

På holdet går vi på opdagelse i kroppen og i nuet med skønne, lange og dybe stræk som vi holder længere tid, mens vi har fokus på kroppen, nuet og eller åndedrættet. Vi giver plads til det, der er – i skæret af stearinlys.

Du vil møde lange dybe stræk og en meditativ tilgang til yoga. Yin yoga arbejder med både krop og sind. Vi smidiggør blandt andet bindevæv, ledbånd og stimulerer meridianbaner – samt frigør blokeringer og øger ro.  Desuden aktiveres især det parasympatiske nervesystem.

Undervejs har vi fokus på vores vejrtrækning, og på hvad der sker i kroppen. Yin yoga er både simpelt og udfordrende. Vi slutter med afspænding eller meditation på ryggen.

Du vil opnå øget ro og overskud, få frigjort spændinger og opnå øget smidighed.

Underviser:

Lone Andersen

Tilmelding og betaling:

Find holdet på oversigten og tilmeld dig: TILMELD DIG

Yin yoga – praktisk:

Yogamåtte:

Du må meget gerne medbringe din egen yogamåtte. Alternativt kan du leje en yogamåtte hos Indre ro for 10 kr. Du kan også købe en yogamåtte hos os. Se yogaudstyr.

Skavanker:

Yoga er ikke en konkurrence, men handler om at arbejde, der hvor du er. Husk at lytte til kroppen og dine grænser, så du ikke kommer galt af sted. Hvis du har særlige skavanker, bedes du gøre os opmærksomme på det. Hvis du er i tvivl, om du kan deltage i yoga pga. skavanker, bedes du konsultere din læge.

Påklædning:

Tøj, der ikke strammer, som du kan bevæge dig i.

Spise:

Yoga er rarest på tom mave. Det er derfor en god idé ikke at have spist 2-3 timer før.  Hvis det ikke er til at holde ud, kan du spise noget let som fx knækbrød eller en banan.

Lone underviser i Yin yiga hos Indre ro