Er du afhængig af sukker?

Sukkerafhængighed kan betyde, at du ikke selv kan styre dit indtag af sukker. Måske du ligefrem føler at du skal have en vis mængde sukker hver dag for at fungere og finde ro?

Prøver du at holde fingrene fra slik, kager og søde sager, men lykkes det ikke? Det kan være svært at håndtere en sukkerafhængighed eller sukkertrang, fordi sukker er alle vegne og frister i samfundet og også er forbundet med hygge og omsorg.

Et terapeutisk forløb med hypnose og terapi kan give dig styrke, motivation og en følelse af, at du tager magten tilbage.

Er du afhængig af sukker?

Følelsesmæssige tegn på sukkerafhængighed, kan være at:

  • Du har mange humørsvingninger
  • Du skammer dig og skjuler dit sukkerindtag
  • Du går følelsesmæssigt fra nydelse, velvære og lyst til skyld og skam
  • Du bliver ved at beslutte dig for, at ændringen sker i morgen
  • Du finder ro ved indtag af sukker
  • Du dulmer dine følelser med sukker
  • Du giver dig selv kærlighed og omsorg med sukker

Fysiske tegn på sukkerafhængighed, kan være at

  • Du får det fysisk dårligt, hvis du ikke får noget sødt
  • Du er træt og udmattet, hvilket du ”fixer” med sukker
  • Dit energiniveau er meget svingende
  • Du har koncentrationsproblemer
  • Din hud er uren
  • Du sover dårligt
  • Din appetit er svingende
  • Du er oppustet
  • Du har vægtproblemer

Indre ro og Helene Lysekilde står klar til at hjælpe dig, der døjer med sukkerafhængighed

I et forløb med psykoterapi, NLP-coaching og hypnoseterapi vil vi undersøge, hvad der ligger bag ved din sukkertrang, dvs. hvad du indtil nu ”har fået ud af” at have dette problem. Derefter vil vi undersøge, hvordan du kan opnå det positive, som du får via sukker, på en mere hensigtsmæssig måde, som er i tråd med det liv, du ellers lever eller ønsker at leve. Via hypnoseterapi eller NLP-coaching får du mulighed for at kappe båndene til din sukkerafhængighed og tilføre ny ro og balance.

Det kan være nødvendigt – i det omfang du er klar til – at bearbejde traumer, svigt, sorg mv. som ligger bag din sukkerafhængighed.

Find ro med yoga og meditation:

Sukkerafhængighed og sukkertrang er også en energimæssig ubalance. Via – eller med et supplement af – yogaterapi eller enkelte yogastillinger eller meditationer kan jeg lære dig at genskabe balancen i krop og sind på en sund og nærende måde.

”Jeg kom med sukkerafhængighed. Det fik vi jo hurtig løst. Jeg fik også indsigt i årsagen: Et mange årigt nedbrydende psykisk voldeligt parforhold. Følgevirkningerne fik vi bearbejdet. I dag er jeg et helt andet sted. Tak Helene”

Den nye mig

 

Sukkerafhængighed kan have mange årsager:

  • Omsorgssvigt
  • Angst
  • Stress
  • Depression
  • Tristhed
  • Modløshed
  • Lavt selvværd
  • Svigt
  • Traumer
  • Dårlige vaner

Sukkerafhængighed kan skade helbredet

Sukkerafhængighed og sukkertrang er et underbelyst fænomen, men flere og flere bliver opmærksomme på, at de er afhængige af sukker eller har et decideret misbrug.

Et stort indtag af sukker kan øge inflammation og betændelsestilstande i kroppen. Sukkerafhængighed og -trang kan medføre overvægt, type to diabetes og en række andre sygdomme – samt bare uro og ubalance.

Heldigvis er der hjælp at hente. Skal jeg hjælpe dig?

Hvem er jeg?

Jeg hedder Helene Lysekilde (1976) og er indehaver af Indre ro. Uddannet master hypnoseterapeut og master NLP-coach fra Hypnose Skolen, samt uddannet hypnose psykoterapeut fra Psykoterapeut Akademiet, en omfattende 4-årig seriøs og grundig uddannelse, der gør mig til specialist i hypnose.

Skolen er med i den eneste psykoterapeutiske registreringsordning hos Styrelsen for Patientsikkerhed (med titlen ”reg. pykoterapeut”), som administreres af den psykoterapeutiske brancheforening FADP. Dette betyder omfattende krav ift. uddannelse, kvalitet, supervision og egenterapi mv.

Jeg er yogalærer og yogaterapeut samt certificeret til at undervise i Hormonyoga med over 1500 timers uddannelse. Jeg er desuden forfatter og oprindeligt uddannet antropolog.

Jeg har i 13 år arbejdet med udvikling og store forandringsprocesser indenfor social- og sundhedsområdet – med sundhedsfremme og forebyggelse, psykiatri og voldsforebyggelse i kommune, stat og styrelse. I dag er jeg beskæftiget på fuld tid i Indre ro.

Helene Lysekilde - forfatter

Til min store overraskelse og glæde har hypnose vist sig at være et meget effektivt middel til at løse min store sukkerafhængighed, som jeg har prøvet at få bugt med igennem mere end 10 år.

Jeg har forgæves prøvet diverse metoder i både korte og lange perioder, men det tog kun to sessioner hos Helene, inden jeg blev fuldstændig fri for trangen til at proppe mig med slik og kager til både hyggeformål og optankning af “energidepoterne”. Jeg har nu været uden sukkerafhængighed i over et halvt år.”

Sukkerafhængighed F. Larsen

Har du nogle spørgsmål?

    Links til mere om terapier, metoder og muligheder:

    Indre ro klinik i Odense

    Book en tid med det samme og få styr på din sukkertrang