Indre ro & selvudvikling på Sydkreta – for dig der vil dybere

Tilmelding efter først-til-mølle-princippet.

Er du vild med yoga og meditation – og vant til at arbejde med dig selv? Eller trænger du bare til en spændende ferie med nye input?

Selvudvikling og yogarejse til Grækenland

Står du ved en skillevej? Trænger du til et kærligt puf i en ny retning? Har du været stresset? Eller er du blevet klar over, at du har brug for at skabe en personlig forandring eller ændre nogle af dine vaner? Eller er du bare åben for noget nyt?

Kan du nikke genkendende til ét eller flere af de ovenstående spørgsmål? Så læs videre. Måske er dette retreat lige det, du søger. Vi har forberedt den ultimative timeout med egenomsorg, fordybelse og selvudvikling. Det foregår på fantastiske Kreta, i den lille idylliske kystby Paleochora.

Dagligt program:
(med forbehold for ændringer)

Sådan ser programmet ud de fleste dage – se uddybende detaljer under rejseplan

Kl. 8.00 – 9.15 Morgenyoga og meditation med fokus

Kl. 9.30 – 10.30 Morgenmad/brunch

Kl. 10.45 – 12.30 Workshop

6 dage afsætter du 30-60 min. til øvelser og refleksion på egen hånd.

4 dage mødes vi til aftenyoga/meditation.

Datoer

Der er lukket for booking på denne rejse.

En chic og rolig base i byen, der er tilsmilet af Gud

Vi befinder os på sydkysten af Kreta, som byder dig velkommen med et subtropisk klima. Området emmer af atmosfære, og de lokale siger at ”Paleochora er tilsmilet af Gud”. Her tager man tingene roligt. Ord som ”Siga siga” (tag det roligt) og ”avrio” (i morgen) høres ofte i gadebilledet. Paleochora er byen hvor grækerne selv holder ferie.

Ud over de daglige yogasessioner og selvudviklings-workshops får du rig mulighed for at nyde sol, strand, afslapning og vandreture. Vi bor på Aris Boutique Hotel – en rolig og chic base, der ligger i kort gåafstand fra den gamle bydel og stranden.

Aris Hotel - yogarejse Kreta

Tre slags yoga og redskaber til at håndtere ”hverdagens støj”

Dette retreat er for dig, der synes, at det er spændende at arbejde med forskellige former for yoga (Kundalini, Yin og blid Hatha yoga) samt meditation med et selvudviklende fokus. Yogaen suppleres med workshops, oplæg, selvrefleksioner og øvelser, hvor vi går i dybden med nogle af de udfordringer, der kan forhindre os i at finde indre ro i hverdagen.

Du får mulighed for at skabe nye gode vaner, og du får hjælp til at implementere dem i din egen hverdag. Når du kommer hjem fra Kreta, vil din kuffert således være fyldt med redskaber, som kan hjælpe dig med at håndtere ”hverdagens støj”. Du vil også være klædt ekstra godt på til at håndtere en række af de typiske udfordringer, som de fleste mennesker møder på deres vej.

Tidligere deltager siger:

”Jeg har virkelig fået meget med mig hjem. Meget mere end jeg havde forventet, jeg kom faktisk bare for at holde ferie, og få lidt nye input”.

”Ugen har gjort en kæmpe forskel for mig. Jeg har virkelig fået løftet mig selv ud af nogle negative mønstre, og her et halvt år senere, er min hverdag stadigvæk lysere og lettere”.    

Yoga og meditation - Kreta
Nydelse med udsigt til havet - Kreta yogarejse

Retreatet

HØJDEPUNKTER PÅ REJSEN

  • Tre slags yoga med et selvudviklende fokus
  • Workshops der giver dig nye redskaber til hverdagen
  • Materiale du får med hjem via Indre ro ONLINE portalen/appen
  • Kursus i at anvende selvhypnose
  • Mulighed for at vandre ad populære, naturskønne ruter
  • Base på det hyggelige Aris Boutique Hotel

Aris Boutique Hotel

Vi bor på det lille 3-stjernede Aris Boutique Hotel ejet af Aris og hans søster, der driver hotellet som 2. generation i familien.  De har budt yogagrupper velkommen i 8 år, og for 2 år siden fik de renoveret tagterrassen, så den er ideelt indrettet til gruppesessioner.

Hotellet er indrettet og dekoreret af lokale kunstnere, og kærligheden til naturen er valgt som et gennemgående tema for hele indretningen. Hotellet har en grøn profil og ønsker at skabe et holistisk miljø, hvor der fokuseres på at afgifte krop og sind fra hverdagens stress og jag.

Ud over tagterrassen er ejerne især stolte af hotellets haver og udeområder, som byder dig velkommen med tropiske blomster, liggestole og hængekøjer. I ”Vinyl pladehjørnet” kan du nyde familiens stolte pladesamling og dele deres kærlighed til mange forskellige genrer af musik.

Hotellet ligger i udkanten af den gamle bydel i Paleochora, blot 5-10 minutters gang fra centrum og en større sandstrand. Lige bag hotellet finder du desuden et lille strandstykke, der er ideelt til en tidlig morgendukkert inden yoga.

Hotellet har et mindre antal gratis cykler, som du er velkommen til at benytte uden reservation. Du kan også nyde massagebehandlinger i hotellets massagerum.

Vi deler hotellet med andre gæster, der primært udgøres af rolige vandrere, som ofte tager tidligt afsted om morgenen.

Hotellet er ratet som nr. 1 ud af 20 hoteller i byen. 

Hotellet yogarejse og seludvikling Kreta
Morgenkaffe på værekser - rejse til Kreta
Udstyr til en strandtur - Yogarejse kreta
Vinylhjørnet Hotel Aris Kreta - yogarejse

Lækker tagterrasse byder os velkommen

Her mødes vi til yoga og workshops

Den unikke og kreativt indrettede tagterrasse byder os velkommen til yoga og workshops. Det bliver noget ganske særligt, når vi kan fordybe os i yoga, meditation og workshops med havbrisen i næseborene og fornemmelsen af solens varme. Undervejs kan du nyde udsigten over det endeløse libyske hav og de kretensiske bjerge.

Bemærk: I tilfælde af regn (hvilket er meget sjældent i maj) improviserer vi og justerer programmet.

Uddybende dagligt program

Bemærk – programmet tilpasses ift. flytider m.v.

Vi rejser sidst på dagen med sen ankomst til hotellet. Du kan flyve direkte fra København eller Billund.

Godnat.

Morgenyoga:
Vi samles for første gang på tagterrassen med udsigt til havet. NU begynder rejsen mod indre ro. Vi starter blidt og afslappende med en morgenpraksis, hvor vi kombinerer Hatha & Yin yoga, mens vi har særligt fokus på åndedrættet, på at give slip og på begrebet ”accept”, som vi fordyber os mere i senere.

Samtidig kan vi se frem til vores første lækre morgen/brunchbuffet med frisk juice og lækre lokale råvarer.

Workshop: Vores første workshop varer lidt længere end de efterfølgende – denne gang til kl. 13.15. Helene byder velkommen med ugens program, og derefter tager vi hul på mindfulnessens visdom om ”ophør af lidelse”. Vi arbejder med workshopøvelser, meditation, reflektionsøvelser mv. Du får input til, hvordan du kan arbejde videre på egen hånd, når det passer bedst for dig.

Vi afslutter workshoppen med et lille velkomstritual, som vil sætte kursen for din indre rejse.

Aftensession 1: Vi ses til solnedgangsmeditation, som varer ca. 30 min.

Vi mødes til morgen Kundalini yogapraksis, hvor vi i dag vil rejse ind i vores krop og os selv. Vores morgen yoga vil have fokus på, at du står stærkt i dig selv og hviler i dit fundament. Du vil opleve din styrke og power.

Efter morgenmaden dykker vi i workshoppen ind i din evne til at være dig: Hvis du har det som mange andre, holder du dig somme tider tilbage af bekymring for ”hvad andre tænker”. Eller måske tilsidesætter du dine behov af frygt for at virke egoistisk. Hvis du er sensitiv og bliver drænet af andres selskab, kan du ligeledes glæde dig til dagens redskaber, som er lette at anvende og vil gøre det meget mere simpelt og sjovt at være dig.

I dag tager vi også hul på vores selvhypnose-kursus, og du formulerer et personligt forandringsmål. Selvhypnose-kurset fortsætter hver dag gennem resten af retreatet, så du fremover kan guide dig selv i hypnose og understøtte de forandringer, du ønsker at lave i hverdagen.

Du modtager øvelser til din egen praksis, som du kan gennemføre senere på dagen – når det passer dig bedst.

Vi mødes til en aktiv morgenKundalini session, hvor vi renser ud i gammel stress og balancerer nervesystemet.

Workshop: I dag forholder vi os kærligt til vores nervesystem. Stress er vores tids helt store folkesygdom, og hvis vi ikke bremser op og ser den i øjnene, stikker den hurtigt af med os.

Du modtager letanvendelige redskaber, koncepter og timeout-øvelser, som du kan bruge i din hverdag. Vi arbejder desuden videre med selvhypnose. Inden afslutning bliver du klædt på til din egen praksis, som du selv programsætter i løbet af dagen.

Aftensession 2: Vi ses igen til en ca. 60 min. aftensession, hvor vi beroliger nervesystemet med Yin yoga

Kl. 7.00 – 7.45: Frivillig morgenglad Kundalini yoga

Tidlig brunch for dig, der vil ud at vandre den længere tur

Vandring: Fra Paleochora til Sougia, turens længde er 14 km og varighed 5-6 timer
– På egen hånd eller med andre fra gruppen

Dette er en fantastisk vandring, som starter ved havet, går videre til et plateau for så at føre dig gennem en kløft til resterne af den antikke landsby Lyssos. Byen er et paradis for historieinteresserede, som kan boltre sig i rester af både græsk og romersk indflydelse. Der er smukt, og stedet kan kun nås til fods eller med båd. Du vandrer på plateauet og videre ned gennem den lille Selinou-kløft. Omsider når du landsbyen Sougia, hvor du finder en hyggelig havn og strand.

Andre muligheder: Du kan også tage på andre længere udflugter i dag – der er mange muligheder på øen alt efter dit humør og temperament. Få masser af inspiration i receptionen.

Afslapning: Du kan også nyde din fridag og sove længe og slappe af hele dagen eller måske nyde en massage på hotellet.

Aftensession 3: Frivillig Yin-relax med fokus på afslapning og udstrækning af ømme lægge og lår. Cirka 75 minutter.

Vi nyder en blid og afslappende morgen Hatha sekvens med fokus på detox af uro i nervesystemet og implementering af ro. Aahhh!

Til workshoppen dykker vi ind i følelsen frygt, som er en naturlig følelse, vi alle kender til. Når frygten bliver lidt for stor, kan den indsnævre vores verden og forhindre os i at leve fuldt og helt.  Den kan sågar udvikle sig til angst. Er din frygt lidt af en gate-keeper, der holder dig tilbage? Eller fylder ”frygten for frygten” mere end selve følelsen? Så kan du indstille dig på at møde følelsen med kærlige briller og få en ny forståelse gennem refleksion og øvelser. Når vi ser frygten i øjnene, kan vi opleve nye dybder af indre visdom. Vi arbejder desuden videre med selvhypnose.

Vi siger godmorgen med udsigt over havet til morgenKundalini og meditation med fokus på forløsning af vrede.

I dagens formiddagsworkshop kigger vi nærmere på sammenhængen mellem vrede og livskraft. Vrede er (ligesom frygt) en følelse, som kan komme ud af proportion og spænde ben for os, uanset om vi undertrykker den, eller vi har svært ved at styre den.

Når vi forløser vreden – og bliver ven med den – frigiver det en enorm livskraft. Vi bliver ligefrem i stand til at leve i overensstemmelse med vores hjerte. Du får flere redskaber til at møde og forløse din vrede og møde den med venlighed. Vi afrunder vores selvhypnose-kursus.

Aftensession 4: Bonusworkshop ”Boost din søvn og sov godt”.  Til denne ekstra workshop vil du få tip og tricks til at forbedre din søvn. Vi kommer ind på noget af det, som de fleste, der døjer med søvnproblemer, er udfordret af. Du vil møde nogle små Hatha og Yin yoga sekvenser samt en Kundalini meditation, der er kendt som ”en naturlig sovepille”. Varighed ca. 75 min.

Vores sidste morgenyoga sekvens er fyldt med Yin yoga – med fokus på integration.

Vores sidste workshop handler om, hvordan du implementerer og fastholder indre ro i din hverdag. Vi samler op på spørgsmål fra hele ugen – og integrerer de nye gode vaner dybt i kroppen og sindet.

Du kan nyde omgivelserne frem til sidst på eftermiddagen. Derefter takker vi hinanden for gensidig inspiration til en selvudviklende uge – og så går rejsen hjemad.

Yoga for balance rejse til Kreta
Tagterrassen - Aris Hotel - Kreta
Fordybelse på stranden - yogarejse Kreta

Øen og byen

Lidt om Kreta

Kreta er en solrig ø, og øen er også velsignet med dejlige bugter, frodige kløfter, små smukke landsbyer og gamle skikke, som lever den dag i dag. Øen skyder op af Middelhavet som et skib rettet mod øst, og med sine 260 km fra øst til vest deler den havet med det Ægæiske hav mod nord og det Libyske hav mod syd.

Paleochora – en sand perle på Sydkreta

Paleochora ligger på en halvø på sydsiden af Kreta med udsigt over havet i tre retninger. Det er en sjældent charmerende by med autentisk græsk stemning og lidt færre turister end i mange andre byer på Kreta – særligt på Nordøen.

Sol og strand i Paleochora

Paleochoras to strande er afgrænset af et næs, hvor man kan se resterne af en fæstning bygget af venetianerne i det 13. århundrede. På vestsiden er der en bred fin sandstrand, hvor bølgerne rammer kystlinjen. Mod øst finder du en beskyttet klippestrand.

Gåtur i byen

Det er hyggeligt at gå rundt i Paleochora og se på hverdagen i stræderne og i havnen. Om aftenen er der lukket for trafikken på hovedgaden, som bliver til en gågade, hvor restauranter, tavernaer og caféer rykker ud på vejen. Byen byder på masser af shoppingmuligheder.

Tag på vandretur

Byen danner base for mange vandreture, da der er mange vandrestier omkring Paleochora, som du har god tid til at nyde på egen hånd. Du får også mulighed for at deltage i en længere vandretur fra Paleochora til Sugia (se uddybende beskrivelse under ”uddybende dagligt program”).

Vandring på Kreta
Stemning i Paleochora - yogarejse Grækenland
Charmerende græsk by - yogarejse

Uddybende om yoga, yorkshops mv.

Yoga og meditation

Hvad enten du er nybegynder eller erfaren, vil du opleve, at selvudvikling går dybere, når du får kroppen og sindet med ved hjælp af yoga og meditation. På dette retreat vil du møde tre slags yoga, der er nøje udvalgt til at understøtte de daglige workshop-temaer.

Fælles for de udvalgte yogaøvelser er det selvudviklende fokus. Det nyder vi både godt af på Kreta og efterfølgende. Du får nemlig mange af øvelserne med hjem.

Yin yoga har et afslappende og forløsende sigte. Yin yoga skaber ro i nervesystemet med lange dybe meditative stræk.

Kundalini yoga har et traditionelt – og spirituelt – udtryk. Med Kundalini renser du dit ubevidste sind og får kontakt med dine uanede ressourcer, din indre styrke og din indre visdom. Vi arbejder også med mantra, meditation og kropslåse. Yogaen understøttes af lyd. Kundalini yoga er særligt kendt for at ”løfte” deltagerne og give masser af klarhed og energi.

Blid Hatha yoga er klassisk yoga – men ekstra afslappende. Du møder kendte yogastilliger, åndedræt og meditation. Hatha står for ”sol” og ”måne”, og du genskaber derved balancen mellem aktivitet og passivitet i dit nervesystem.

Meditation fra forskellige traditioner

Du vil møde mindfulness-meditation, yoga Nidra, mantra-meditation og Kundalini meditationer.

Workshops

De daglige workshops vil bestå af oplæg fra Helene, plenumdrøftelser og undervisning i konkrete metoder og redskaber. Gennem forløbet arbejder du med dit eget mål eller en ny vane, du gerne vil implementere, når du kommer hjem.

Du bliver mere bevidst om, hvordan du kan skabe og fastholde mere ro hjemme i hverdagen. Du vil lære at understøtte dine mål via et kursus i selvhypnose. Selvhypnose er en blid form for træning af det ubevidste sind. Selvhypnose kan minde om en fokuseret meditation, men blandt andet med den forskel, at den er skræddersyet til lige netop dig.

Du vil også blive præsenteret for en række redskaber og teorier ift., hvordan du kan være og forblive forankret i dig selv. Derudover bliver du både guidet i liggende meditation og hypnose.

I løbet af vores workshops anvender vi elementer fra: NLP-coaching, hypnoterapi, psykoterapi, yoga, yogaterapi, meditation og mindfulness.

Egen fordybelse, refleksion og praksis

Du programsætter selv 30-60 min. hver dag, hvor du kan fordybe dig i dagens tema, reflektere over spørgsmål mv. Ved at afsætte denne tid på egen hånd får du de bedste forudsætninger for at bruge det, du har lært, når du kommer hjem igen.

Aftenprogrammer

Fire aftener i løbet af ugen mødes vi til aftensessioner: én solnedgangsmeditation, én bonusworkshop og to aftensessioner med Yin yoga & afslapning. Aftensessionerne varer 30-75 min. (se uddybende under programmet dag for dag).

Hundestilling - Yogarejse - Kreta
Fordybelse på selvudviklingsrejse til Kreta
Mere afslapning - Hotel Aris Kreta

Priser & Booking

12.990 kr. i eneværelse med eget bad (standardværelse):
Bemærk, at du kan være med billigere ved at dele værelset med en medrejsende, se mere under værelsestyper.

Prisen inkluderer:

  • Flyrejse direkte
  • Transfer til og fra hotellet
  • Undervisning (ca. 24 timer) *
  • Overnatning og base på dejligt hotel i eneværelse
  • Morgenmad/brunch
  • Brug af yogaudstyr
  • Mulighed for vandring i naturskønne omgivelser
  • Mulighed for at bruge cykler
  • Adgang til workshopmateriale via Indre ro ONLINE portalen og app
  • Med hjem får du også: Yogavidoer, meditationer og øvelser
  • Med hjem får du: Evnen til at anvende selvhypnose
*Undervisning i løbet af ugen:
  • Morgen: 4 x Kundalini yoga og meditation
  • Morgen: 1 x Yin yoga
  • Morgen: 1 x Blid Hatha
  • Morgen: 1 x Blid Hatha & Yin yoga
  • Formiddag: 6 x workshops
  • Aften: 1 x bonus workshop
  • Aften: 1 x solnedgangsmeditation
  • Aften: 2 x aften Yin yoga

Ikke inkluderet:

  • Øvrige måltider udover morgen/brunchbuffet
  • Massage

Flyrejse og transfer (direkte fra Billund, Aalborg eller København)

Flyrejsen fra København, Billund eller Aalborg til Kreta (Chania) er inkluderet i rejsens pris. Herunder kan du se, flytidspunkterne.

Bagage er inkluderet og hver passager må medbringe i alt 20kg (fx 5kg håndbagage og 15kg indtjekket bagage)

2024

Fly fra Billund

Udrejse: 17.05.2024
Billund (16:35) – Kreta (21:10)
Rejsetid: 3t 35m (direkte)

Hjemrejse: 24.05.2024
Kreta (22:10) – Billund (00:50+1)
Rejsetid: 3t 40m (direkte)

Vigtigt: Flyrejsetidspunkterne kan variere og kan blive ændret inden afrejse.

Fly fra København

Udrejse: 17.05.2024
København (17:15) – Kreta (21:40)
Rejsetid: 3t 25m (direkte)

Hjemrejse: 24.05.2024
Kreta (22:40) – København (01:10+1)
Rejsetid: 3t 30m (direkte)

Vigtigt: Flyrejsetidspunkterne kan variere og kan blive ændret inden afrejse.

Fly fra Aalborg

Udrejse: 17.05.2024
Aalborg (17:30) – Kreta (22:15)
Rejsetid: 3t 45m (direkte)

Hjemrejse: 24.05.2024
Kreta (23:15) – Aalborg (02:05+1)
Rejsetid: 3t 50m (direkte)

Vigtigt: Flyrejsetidspunkterne kan variere og kan blive ændret inden afrejse.

Lufthavnstransfer
Transfer fra/til lufthavnen eller havnen på Kreta er inkluderet i prisen. De som ankommer fra Billund vil skulle vente på de som kommer fra København og Aalborg ved ankomst. Transferen til hotellet kører først, når alle er ankommet.

Type 1: Standardværelser: 12.990 kr. som eneværelse / 11.190 kr. som dobbeltværelse –  spar 1800 kr. * 

Værelserne ligger bag receptionen på stueetagen i haven. Værelserne har marmorgulv, lyse farver, aircondition samt et lille køleskab og en elkedel. Alle værelser har eget badeværelse med bruser.  Værelserne har udsigt over haven.

* OBS: dobbeltværelse bookes med din egen rejsemakker.

Type 2: Superior-værelser: 13.990 kr. som eneværelse / 12.000 kr. som dobbeltværelse –  spar 1990 kr. *  

Elegant indrettede værelser med aircondition og dekoreret af lokale kunstnere. Værelserne ligger på 1. sal. og har en lille balkon. Nogle af disse værelser vender ud mod vejen og har havudsigt, mens andre vender ud mod haven. Der er et lille køleskab og elkedel. Der er eget moderne badeværelse med bruser.

* OBS: dobbeltværelse bookes med din egen rejsemakker.

SÅDAN TILMELDER DU DIG

Book din plads og indbetal samtidig depositum på 20 % af rejsens pris hos Bering Rejser. 

Bemærk:

I praksis er Bering Rejser rejsearrangør. Vi beder dig derfor venligst holde dig opdateret vedr. rejsen på Bering Rejsers hjemmeside (se herunder) ift. vilkår, detaljer og ændringer, da der kan ske opdateringer, som vi ikke får med her på Indre ro’s side.

Stranden Paleochora - yogarekse

Andet der er værd at vide

Kursusmateriale via Indre ro ONLINE portal / app

Du får adgang til portalen/appen med yogaprogrammer og øvrigt kursusmateriale, mens vi er på Kreta, så du kan fordybe dig i øvelserne mv. under din daglige egenpraksis.

Via Indre ro ONLINE portalen / appen får du også adgang til:
Bonus efter hjemkomst:
  • 5 yogavideoer
  • 2 meditationer
  • 2 hypnoser

Mad og drikke:

Hotellet byder på en lækker morgen / brunch-buffet som er inkluderet.

Glæd dig til de græske lækkerier

Buffeten består af lækre lokale råvarer og er overvejende vegetarisk. Der er æg, brød, oste, grøntsager, frugt, juice, tærter og meget mere. Der er mulighed for kosthensyn. Du giver blot besked til hotellet ved ankomst.

Bliver du sulten i løbet af dagen, mens du daser på hotellet, byder snackbaren på bl.a. sandwich. Du kan også have noget let i køleskabet på dit værelse, hvor du også kan lave te og kaffe.

Aftensmaden indtages på egen hånd eller med andre fra gruppen på en af de hyggelige tavernaer i gågaden eller ved havnepromenaden.

Du skal ikke være bekymret for at blive ensom til aftensmåltidet, hvis du rejser alene og gerne vil have selskab. 95 % af deltagerne på Helenes rejser er solorejsende, og mange plejer at gå ud og spise sammen. 

Mulighed for 1:1 vejledning med Helene

Hvis du får brug for ekstra personlig støtte i løbet af ugen, så har Helene din ryg. Du kan efter aftale booke Helene til 1:1 sparring, coaching, vejledning eller terapi til en særlig retreat-pris på 800 kr. for 50 min.

Butikker i byen

I byen finder du et væld af små kunsthåndværkforretninger herunder håndarbejde i sølv, guld, glaskunst, udskæringer i oliventræ, sæber, creme og meget mere.

Massage

Du kan booke massage i receptionen.

Underviser

Helene Lysekilde

Helene Lysekilde, erfaren yogalærer og terapeut, guider dig, så du kan være helt tryg i processen. Helene er specialist i indre ro.

Hun er kendt for sine konceptuelle rejser og retreats med dybde, som ud over yoga og meditation omhandler et tema eller koncept med supplerende workshops. Der vil på denne måde være en rød tråd i rejsen og processen, som afspejles i yogaen og workshops.

Efter nogle års pause glæder jeg mig rigtig meget til at udbyde Indre ro rejsen igen – nu i version 3.0.

På denne rejse har jeg samlet mange års erfaring fra mit arbejde som terapeut, yogalærer og coach omkring de temaer, de fleste henvender sig til mig med, når de gerne vil have en hjælpende hånd til at ”finde og leve med indre ro”. Bemærk: Det er ikke terapi, men en DYB selvudviklings-proces, jeg har lagt op til på rejsen.

Jeg har med vilje fundet et sted, hvor du samtidig kan slappe af og nyde ægte græsk feriestemning om eftermiddagen og aftenen. Derfor har jeg lagt det meste af undervisningen koncentreret om morgenen og formiddagen. Denne kombination synes jeg giver en rigtig god kontrast til vores proces og fordybelse.

Hvad siger tidligere deltagere?

Tusind mange gange tak for en fantastisk dejlig og lærerig uge ❤️ 

Det var og er stadig en skøn oplevelse med super effekt! Jeg føler mig ladet op og er rigtig glad for mit personlige program som virker SÅ godt for mig

Jeg glæder mig allerede til næste step, så vil følge med i dine oplæg med diverse undervisning/terapi og retreats. Jeg bruger også de øvrige lydfiler med selvhypnose etc. Det er fantastisk, som de virker. Og nu er det jo skønt nemt at vælge et trygt sted at visualisere, nemlig det dejlige sted i Grækenland … føler nærmest jeg er tilbage der når jeg bruger lydfilerne  

Varme kærlige hilsner 

Annitta
Min nye bog kommer fra hjertet

Jeg vil gerne sige tak for en fantastisk uge. For mig gav det ro i hovedet meget hurtigt under workshoppene om morgenen. Jeg kom egentlig ikke efter noget specielt, men fik meget mere med tilbage end jeg havde regnet med.

Jeg vil helt sikkert anbefale dig og Indre ro rejsen til andre der trænger til ro. 

Alt godt til dig.

Stephanie

Så er der gået en måned siden vi kom hjem fra den fantastiske tur. Endnu en gang TAK

Jeg dyrker yoga 2-3 gange om dagen og bruger også lydfilerne, jeg sidder ikke længere og ser film, serier m.m.  i timevis dagligt, men bruger mere tid på at læse, høre musik eller interessante udsendelser i radioen, nusse rundt i hjem og have, gætte krydsord og hvad jeg ellers finder på.

På jobbet er jeg dagligt meget opmærksom på at energiforvalte (et udtryk fra vores branche), så jeg ikke påtager mig for meget ansvar og jeg øver mig i at være blid og omsorgsfuld overfor mig selv.

Jeg er blevet lidt gladere og vil gerne videre i den retning……finde flere måder at glæde mig selv på eller øve mig på at finde glæden inde i mig selv.

Jeg tænker ofte på hvilken forandring turen gjorde for mig.

Namaste
Lene
Yogarejse til Grækenland - meditation ved solnedgang

Opholdet var en vidunderlig, inspirerende, skøn, fantastisk, berigende, indsigtsfuld og kærlig uge !!!

Kombinationen af yoga, selvudvikling og tid for mig selv var lige, hvad jeg havde behov for og jeg har fået mange værktøjer med mig hjem, som jeg bruger flittigt.

Jeg vil være med igen !!!

Mig
Græsk ø - Yogarejse