Et traume eller trauma kommer fra græsk og betyder et sår eller en skade. Sådan et sår kan være fysisk eller psykisk. Det opstår på baggrund af noget, der var uventet, noget, du var uforberedt på. Du følte dig magtesløs og kunne måske ikke forhindre det. Det kunne fx være et overfald, et trafikuheld eller lign. Det kan også være utroskab, skilsmisse, svigt, overgreb og mange andre ting, som du ikke havde set komme. Traumer sidder i kroppen, i nervebanerne. Og kroppen husker.
I traumer finder vi:
Fire komponenter vi finder i forbindelse med traumer er:
Stærk affekt:
Det er den kropslige reaktion ved den voldsomme stress, kroppen udsættes for ved traumet. Det kan fx være meget hurtig puls, urolig vejrtrækning mv. Det er nervesystemets reaktion på den trussel, du oplever, hvad enten den er reel eller forestillet.
Sammentrækninger:
Her reagerer nervesystemet ved, at sanser og energi koncentreres der, hvor vi skal bruge det. Vi får måske uanede kræfter, eller reagerer på andre måder, vi ellers ikke ville kunne.
Spaltning:
Dette kan karakteriseres som en ”ud af kroppen-oplevelse”. Vi erindrer måske ikke, hvad vi gjorde bagefter. Eller vi følte ikke, at det var os, det skete for. Vi har en oplevelse af, at tiden står stille eller går hurtigt, eller måske andre forskydninger af sanseindtryk (perceptionsforstyrrelser).
Fastfrysning:
En følelse af lammelse, hjælpeløshed og af ikke at kunne røre sig. Ovenstående kan opleves i større eller mindre grad i forbindelse med traumer. Dette er en del af vores naturlige forsvar.
Angst er en følelsesmæssig tilstand:
Angst derimod er en følelsesmæssig tilstand, alle mennesker kender til. Det er en naturlig følelse, vi ikke kan leve uden. Angst opstår, når vi oplever fare og er helt grundlæggende for vores evne til at overleve. Når vi taler om angst, kan vi med fordel skelne mellem hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig angst. Uhensigtsmæssig angst er, når følelsen forhindrer os i at leve det liv, vi ønsker.
Det kan være, at vi udvikler fx undgåelsesstrategier, dvs. at vi undviger at sætte os selv i de situationer, hvor vi oplever vores angst. Så føler vi måske ikke længere vores angst, men i virkeligheder stiger angsten, og vores verden bliver mindre og mindre. Angst kan komme i kølvandet på et trauma.
Et eksempel:
En person har været ude for et biluheld (fysisk og psykisk trauma). Personen udvikler efterfølgende angst for at køre bil. For ikke at opleve angsten, undgår personen at køre bil (undgåelsesadfærd). Personen oplever måske, at angsten er blevet mindre, men i virkeligheden får den lov til at stige, personen undgår bare at mærke den. Og lige så stille breder den sig måske til andre transportformer (bus, fly, tog, cykel), og hvis personen stadigvæk praktiserer undgåelsesadfærd, bliver personens verden mindre og mindre.
Måske oplever personen, at det går fint. ”Jeg er jo ikke i de situationer, hvor jeg oplever angst”, men måske der fortsætter angsten ligefrem med at brede sig til andre aspekter af livet, og på den måde fortsætter den onde spiral.
Man kan sige, at forskellen på angst og traume er: angst opstår af en tanke “det her er farligt”, hvilket sætter hele vores “alarmcentral” (amygdala i hjernen) i gang. Traumet derimod er opstået pga. en pludselig opstået begivenhed og sætter sig i nervebanerne, og erindres af kroppen.
Det er hensigtsmæssigt at bearbejde større traumer, dels fordi kroppen husker dem, og de kan sidde i kroppen og blokere og skabe sygdom og lidelser. Og dels fordi uhensigtsmæssig angst kan udvikles i kølvandet på traumer.
Det er her værd at pointere, at det er subjektivt, hvad der opleves som store og større traumer. Det handler således ikke om, hvor stor truslen var objektivt set, men hvor voldsomt det blev oplevet af personens nervesystem i den givne situation.
Forløsning af traumer og angst:
Lidt forsimplet kan man sige, at traumer opstår i nervesystemet og sidder i nervesystemet, mens angst opstår af tanker ”dette er farligt”. Traumeforløsning: Det er derfor hensigtsmæssigt at arbejde via nervebanerne (forløse den fysiske reaktion, som sidder i kroppen, som kroppen husker), når vi forløser traumer. Det kan gøres ved mange forskellige psykoterapeutiske og kropsterapeutiske metoder. Angstbehandling: Når vi behandler uhensigtsmæssig angst, er det hensigtsmæssigt at arbejde med at ændre (måske ubevidste) tanker og overbevisninger, som fører til følelsen af angst. Det kan igen gøres ved mange psykoterapeutiske metoder, fx ved at blive bevidst om tanker, ændre tanker, lære at rumme tanker ved fx mindfulness, yoga og meditation mv.
Såvel angst som traumer kan med fordel behandles med:
Neuro Psykoterapi
Hypnose
NLP
Yoga (fx Yin yoga)
Yogaterapi
Mindfulness
