Begrænser fobier og frygt dit liv?
Sådan behøver det ikke at være. Jeg hjælper mange med fobier og frygt. Skal jeg også hjælpe dig?
Jeg møder dig der, hvor du er, så du føler dig tryg, set, hørt og mødt. Det kan være svært at tage det første skridt og få hjælp – derfor er det vigtigt, at det bliver en god og støttende oplevelse.
Jeg har stor erfaring med behandling af fobier, blandt andet med hypnose (hypnoterapi) og NLP – coaching.
Hvad er fobier og frygt?
Fobier er den hyppigste form for angst. En fobi er en irrationel, overdreven frygt for en bestemt ting eller situation. Årsagen kan være et traume, eller det kan have en anden årsag, fx overførsel fra forældre, ubehagelige oplevelser osv.
Mange mennesker lærer at leve med deres angst-fobi, men den kan have en stor og negativ indvirkning på ens hverdag og det liv, man ønsker at leve, fordi man prøver at undgå angst-objektet eller bekymrer sig om at møde angst-objektet.
Typiske fobier kan være:
- Eksamens angst/eksamensskræk
- Præstationsangst
- Flyskræk
- Frygt for nåle
- Frygt for specifikke dyr eller insekter (fx hunde, katte eller edderkopper)
- Frygt for at være alene
- Frygt for at blive dårlig (opkast)
- Og meget mere
Indre ro og Helene Lysekilde står klar til at hjælpe dig, der døjer med fobier og frygt
Via terapi hypnose/hypnoterapi og NLP-coaching kan vi fx ”spole filmen tilbage” til før traumet eller fobien opstod og dermed genskabe den tilstand, som du havde inden traumet eller fobien. Vi kan også løsne op for din følelsesmæssige reaktion, ændre den eller helt fjerne den.
Via psykoterapi og øvelser hjælper jeg dig til at få ro i dit nervesystem og sænke kroppens angstberedskab – og / eller møde din fobi eller frygt på nye måder.
Nogle former for fobier kræver kun få behandlinger – det vil sige 2, 3 eller 4. Vi er dog alle sammen forskellige, har forskelligt med i bagagen og tager forskelligt imod terapi. Derfor kan jeg give dig et bedre bud på, hvor mange gange det vil kræve, efter jeg har mødt dig til din første behandling.
“Jeg bliver simpelthen nødt til at sige tusinde tak for al din hjælp! Jeg var slet ikke nervøs dagene op til eksamen i fredags. Da jeg nåede fredag var jeg nervøs, men slet ikke voldsomt. Jeg sad og smilede derinde og tog det stille og roligt og jeg fik 7.”
Jeg var så lykkelig at jeg græd af glæde haha. Og jeg fik også jobbet.
Mia, eksamens- og præstationsangst
De tre mest hyppige fobier er:
- Enkeltfobi (angst for specifikke situationer: fx mørke rum, små rum eller elevatorer (klaustrofobi), katte, hunde, vand, fugle, tandlæger, læger, edderkopper (araknofobi), eksamen, nåle, præstation, kropsvæsker osv.)
- Socialfobi (fx angst for kritik, blive iagttaget eller vurderet af andre)
- Agorafobi (en angst for ikke at kunne komme væk fx i bus, tog, på pladser, fly m.m.)
Døjer du med en fobi, kender du måske nogle af disse symptomer:
- Åndedrætsbesvær
- At blive svedig
- Rødme i huden
- Talebesvær
- Ondt i maven
- Spændinger i kroppen
- Smerter
- Trykken for brystet
- Svimmelhed
- Lyst til at flygte
- At miste jordforbindelsen
- Hjertebanken
- Kroppen, der ryster
- Kvalme
- Fordøjelsesproblemer
- Søvnløshed
- Bekymringer
- Uro
- M.m.
Heldigvis er der hjælp at hente. Skal jeg hjælpe dig?
Hvem er jeg?
Jeg hedder Helene Lysekilde og er indehaver af Indre ro. Jeg er bl.a. uddannet hypnose psykoterapeut og reg. psykoterapeut på en af Danmarks mest seriøse og førende uddannelser inden for hypnose.
Jeg er også yogalærer og yogaterapeut samt certificeret til at undervise i Hormonyoga med over 1500 timers uddannelse. Jeg er desuden forfatter og oprindeligt uddannet antropolog.
Jeg har i 13 år arbejdet med udvikling og store forandringsprocesser indenfor social- og sundhedsområdet – med sundhedsfremme og forebyggelse, psykiatri og voldsforebyggelse i kommune, stat og styrelse. I dag er jeg beskæftiget på fuld tid i Indre ro. Læs mere om mig her.
“Allerede efter første behandling var det som om, at jeg slap en gammel frygt eller uro. For første gang i mit liv har jeg følt mig fri og ubesværet sammen med andre. Jeg er mere glad. Mit liv er blevet så meget bedre efter forløbet hos dig. Jeg forfølger mine drømme – jeg ved, at det er muligt. Og så er jeg VILDT glad for Indre ro ONLINE medlemsuniverset. Det er et fantastisk univers, I har skabt. Det hjælper mig meget. TAK.”
Stella – Social angst