Lise og Helene er partnere i Indre ro

Juhu. Jeg har spændende nyt! VILDT NYT, synes jeg selv! Indre ro bliver nemlig til Indre to😊😊😊!

Jeg har fået en makker, en partner – én at være kreativ sammen med! Det er INTET MINDRE END FANTASTISK – både for mig personligt og for alle jer, der har lyst til at finde mere indre ro. For sammen kan vi MEGET, meget, mere! Og vi støtter og supplerer hinanden.

Jeg glæder mig SÅ meget til at dele Lise med jer. For Lise er skarp, dyb og hun berører mit hjerte. Og jeg er sikker på, at hun også er god for jer 😊 I Skagen, hvor hun kommer fra, er hun en elsket underviser og coach, som folk rejser langt for at blive guidet af. Jeg mødte hende selv på en yogalæreruddannelse, hvor hun gjorde dybt indtryk. Det er nogle år siden, men vi bevarede kontakten. Og ud af venskabet kom der pludselig et partnerskab – uden at vi havde forestillet os det …😊😊😊

Lise VIL den indre ro

Lise brænder, ligesom jeg, for at hjælpe mennesker med at finde indre ro. Hun sagde til mig forleden: ”Helene, det er jo det, jeg vil. Det er det, jeg selv har stræbt – og stræber efter, og de ord, jeg selv har brugt”. Hun har personligt oplevet på nærmeste hold, hvordan det er at blive skudt ud af kurs. Og hvordan yoga og meditation kan være en livslinje – en redning. Det skal forstås helt bogstaveligt, for hun fik en alvorlig hjernerystelse for 12 år siden, som ændrede hendes liv og hendes hverdag for evigt. Det kan du læse mere om i blogindlægget ”Ophør af lidelse”, hvor Lise fortæller om sig selv. Hun er optaget af mange ting, men især af at mindske lidelse. Hun har mange års uddannelser og studier bag sig indenfor yoga, meditation og ayurveda.

Vær med i fællesskabet

Dygtig, blød, blid, stærk – rummelig og hjertelig

Jeg vil beskrive Lise som dygtig, blød, blid og stærk – samt super-fagligt velfunderet, hjertelig og medfølende. Alle de kvaliteter jeg kunne tænke mig hos en partner, som kommer til at møde jer. Det er derfor en ære og en meget stor glæde for mig, at få Lise med i arbejdshverdagen – lige fra planlægningen af Indre ros aktiviteter til afviklingen af retreats. Og ikke mindst som makker på Indre ro ONLINE, der fremover får helt nye ressourcer at trække på 😊

Makker i Indre ro ONLINE og Universet

Fremover kommer Lise og jeg til at stå for medlemsuniverset i fællesskab. Vi har haft det så sjovt sammen i vores arbejdsproces de seneste måneder – det håber vi, du kan mærke og nyde, når du kommer ind på det nye, forbedrede site. Blandt andet vil du møde vores nye slogan, ”Universet har din ryg”, og få ”Gaver fra Universet”, som er vores nye medlemsnyhedsbrev. Og ja, der kommer i det hele taget til at ske en masse spændende nyt online i fremtiden!

Mød Lise – lær om ophør af lidelse

Mød Lise på Indre ro retreats

Lise vil også deltage som et ekstra krydderi på mange Indre ro retreats og rejser. Fx vil hun på den næste Marokko-rejse i november tilbyde Yin yoga massage til dem, der ønsker det. På længere sigt kommer vi også til at lave fælles kurser, workshops osv. Derudover er Lise fortsat ejer og daglig leder af Skagen Yoga 😉

Mens jeg fortsat er ejer og leder af Indre ro i Odense.  Så alt er ved det gamle – der kommer bare meget mere af alt det gode … synes vi selv 😊

Se vores lille intro-video for universet herunder:

Vær med i fællesskabet

Billeder fra Lise og Helenes arbejdsdage i Odense 

  Lise Bach fra Indre ro laver sjov

Lise og Helene fra Indre ro ONLINE arbejder i Odense

Lise og Felene fra Indre ro ONLINE i proces om medlemsuniverset

Bliv en del af fællesskabet i ONLINE Universet (års-medlemskab eller månedsmedlemsskab)

Lise har faktisk været med fra starten

I virkeligheden har Lise været med behind-the-scene siden opstarten af Indre ro ONLINE. Jeg anede intet om redigering, kameraer, lyd, lys osv., men jeg vidste, at Lise gik meget op i det tekniske. Så jeg ringede til hende, hvorefter hun rådgav mig og inspirerede mig lige fra starten af. Så det efterfølgende samarbejde må bare have været meant to be. Tusind tak, Univers 😊

Vi har i det hele taget rigtig meget til fælles. Lise åbnede Skagen Yoga i 2016, hvor jeg også åbnede Indre ro i Odense. Vi har samme tilgang til yoga og meditation: vi vil dybere, vi vil opleve kontakten til sjælen og til hjertet! Vi er begge optaget af at kombinere vestens videnskab og evidens med østens filosofi og visdom. Vores fælles værdi er tryghed, og det vil vi gerne dele med alle, der møder os online eller ansigt til ansigt. Så I føler jer mødt, der hvor I er. Det sagde vi i munden på hinanden – med hver vores ord – på en af vores første arbejdsworkshops. Og det var ikke sidste gang, vi blev begejstrede over vores fælles værdier …

Jordforbindelse

Vores vision er at hjælpe mennesker med at finde ind i sig selv, deres essens og kærne, så de kan mærke al magien – uden at miste jordforbindelsen. Det er det, vi begge formidler og guider i vores undervisning og coaching. Og fremover vil vi bruge mere tid online, fordi vi kan se, at det er en måde, hvor vi kan hjælpe endnu flere – på en måde, der er lettere og billigere for mange. Jeg oplever blandt andet, at mine terapiklienter, som er med i online-medlemsuniverset flytter sig lettere og hurtigere, fordi de vedligeholder deres indre ro hjemme og fordyber sig på egen hånd.

Universet har din ryg

Vi har en masse nyt på vej. Flere videoer, meditationer, flere gratis online live events osv. Universet bliver fremover et fællesskab, hvor DU kan få en ekstra hånd, når du ønsker at finde og bevare din indre ro i hverdagen. Her kan du møde andre, der har det som dig – hvis du har lyst. Du kan også få svar på dine spørgsmål om yoga, meditation, selvudvikling, hypnose og dele dine oplevelser med andre, der også rejser indad. Vi har også en lækker ny app, nye medlemstilbud og meget mere. Hvis du er fast kunde i Indre ro Odense eller Skagen Yoga, vil du sikkert opleve, at det vil være en fordel for dig at være med i medlemsunivers. Alt er selvfølgelig frivilligt – ligesom det plejer. Og vi lover, at du aldrig bliver spammet. For det kan vi heller ikke selv lide.

Universet støtter os alle

Vi har hinandens ryg. Vi har din ryg som medlem, og universet støtter os alle! Og så lige en ekstra lille anekdote her på falderebet: Den anden dag stressede jeg over noget, jeg skulle finde en løsning på. Min hjerne var på turbo og kørte i ring. Så lagde jeg det fra mig og tænkte ”universet har min ryg” – og puf, så var det, som om en kæmpe byrde blev løftet af mine skuldre. Og senere på dagen kom løsningen. Sådan håber jeg – og vi – også, det vil være for dig at være med i Universet! Du kan læse mere her.

Varme hilsener,

Helene Lysekilde – (og Lise Bach)

Ja, vi har også plads til DIG i medlemsuniverset. Find svar på alle dine spørgsmål

Lise Bach er ny partner i Indre ro ONLINE. Lise guider i yoga, meditation, selvudvikling og ayurveda i medlemsuniverset. Lise grundlagde Skagen yoga i 2016   

Lise og Helene fra Indre ro i partnerskab om ONLINE medlemsuniverset

I Indre ro ONLINE medlemsunivers deler vi direkte fra hjerterne  

Vi guider dig til at finde hjem til dig selv

Du er ikke alene 

Lise fra indre ro med yoga på stranden

Vi guider dig i yoga 

Universet har din ryg

Indre ro ONLINE medlemsunivers er et fællesskab

Fællesskab med andre ligesom dig

Lise og Helene deler erfaringer fra deres rejse hjem i sig selv

Lise og Helene er partnere i Indre ro
Lise og Helene viser vejen mod indre ro

Selvudvikling 

Helene grundlagde i Indre ro ONLINE i 2020. Helene guider dig i medlemsuniverset i yoga, meditation, selvudvikling og hypnose. Helene grundlagde Indre ro i Odense 2016