Jeg fandt hjem til mig selv med yoga og meditation

Mød Indre ro ONLINEs nye partner Lise Bach, der deler sin historie i denne blog: Yogaen kom da jeg mindst ventede det, men havde allermest brug for det. Yoga har været en essentiel del af min personlige transformation – og min rejse hjem. Jeg fik langsomt mere frihed i min krop, mine muskler blev mere smidige og mine led mere mobile og jeg fik et mere balanceret nervesystem. Men vigtigst af alt, fandt jeg vej hjem til mig selv, til min essens. 😊😊😊😊 Nu guider jeg andre i Indre ro ONLINE medlemsunivers.

Bliv en del af Indre ro ONLINE Univers

Jeg hjælper andre til ophør af lidelse eller til at mindske lidelse

Jeg oplever, at rigtig mange af dem der kommer til mig, har haft en skelsættende oplevelse, som har fået dem til at reflektere dybere over livet. Det kan være, at man har mistet en nær, er blevet skilt, er blevet syg, er blevet fyret, eller måske at børnene er børnene fløjet fra reden og pludselig står man i en situation, hvor man har glemt, hvem man er og hvad meningen med livet er.

Hvem er jeg? Hvad er meningen med livet?

… Dette er vigtige spørgsmål, man kan stille sig selv. Og det er spørgsmål, som mange teenagere bevidst eller ubevidst prøver at finde svar på i løbet af en årrække i ungdommen. For mig blev det også spørgsmål, jeg måtte stille mig selv igen i en alder af 29, hvor jeg selv havde en skelsættende oplevelse. Og jeg har stillet spørgsmålene lige siden.

Min lidelse og hvem er jeg nu?

Jeg fik en skade, der gjorde, at jeg ikke længere kunne arbejde som fysioterapeut, og da jeg sad som 31-årig førtidspensionist blev det pludselig svært at få øje på, hvem jeg var. Hvad mit formål her i livet var, og hvad jeg var taknemmelig for. Det grublede jeg længe over, nogle år faktisk, for jeg følte, at jeg havde mistet min identitet, mit værd. Da jeg sad som en 31-årig, som nybagt førtidspensionist, blev det pludselig svært at få øje på hvem jeg var.

Ophør af lidelse – Om at finde hjem til mig selv

Jeg har senere måttet sande, at al den smerte og lidelse jeg gennemgik de efterfølgende år, var noget, jeg selv skabte. Jeg tænkte for meget på fortiden og bekymrede mig for meget for fremtiden. Jeg identificerede mig for meget med mine tanker – og min smerte. Mit arbejde, mit hjem, mine relationer, eller mangel på samme. Hvad jeg ved nu er, at min sande natur er ren bevidsthed, uafhængig af noget udenfor mig selv. Det minder jeg mig selv om ofte, så jeg ikke forsvinder ind i for meget lidelse, når sindet laver for meget støj.

Jeg er allerede hel – alt hvad jeg skal bruge er allerede i mig

Jeg ved nu, at den visdom, jeg behøver for at transformere mit liv, allerede er tilgængelig for mig. Jeg skal ikke ud at finde den i eksterne ting. Jeg har den allerede inden i MIG. Det har vi allesammen. Vi skal bare lære at finde ind til den. Og det hjælper en regelmæssig yoga- og meditationspraksis mig med. Derfor brænder jeg for at dele det med DIG, der også bliver inspireret af denne vej og tilgang.

Alt er okay – det skal nok gå

Netop det er jeg meget optaget af… at mindske lidelse fra krop, sind og sjæl. At man ikke kan adskille de tre, da de er tæt forbundne. Nogle situationer kalder på en meditationspraksis, hvor man arbejder indefra, og andre kalder på. at man skal gå kroppens vej, med yoga.

Mere tillid

Jeg har ikke længere brug for en hel masse udefra for at føle mig tilfreds. Jeg nyder roen, og er ikke længere bange for hvad der kommer, og er ikke længere konstant på vagt overfor, hvad der potentielt kan ske i fremtiden. Så uanset hvad livet præsenterer af såkaldte udfordringer og problemer, så står jeg stærkere nu og er klar til at tackle udfordringerne bedre. Jeg hilser dem velkommen og ser på dem med mindre frygt og mere tillid.

 

Jeg vil dele mine redskaber med andre

Disse redskaber vil jeg gerne dele med andre. Efter 6 år i Skagen yoga går jeg nu i partnerskab med Helene Lysekilde i Indre ro ONLINE. Sammen har vi skabt det nye Indre ro ONLINE medlemsunivers, hvor vi deler fra de dybeste i vores hjerter. Wow det er stort! Jeg glæder mig til at guide DIG!

Varme hilsener,

Lise Bach

Indre ro ONLINE

PS: Hvis du klikker herunder kan du læse en af mine favoritøvelser (meditationer) til ophør eller at mindske lidelse. Du kan også være med i medlemsuniverset,  hvor jeg guider dig igennem meditationen via en lydfil.

Her deler jeg en af mine favoritøvelser til ophør eller at mindske lidelse. 

KOM GODT I GANG:

Når du møder uønskede følelser, så undgå at skubbe dem væk. Mød dem med forståelse, tag dem ind og hils dem velkommen. Sådan gør du: Sæt eller læg dig godt til rette. Vend fokus indad og luk øjnene eller lad blikket finde hvile på et punkt foran dig. Vend opmærksomheden mod dit åndedræt. 

Anerkend følelsen

Start med at anerkende følelsen og fornem den så i dit hjertecenter. Mærk følelsen fuldt ud, og gør den stærkere og mere intens. Gør den så intens, at du næsten føler, at du kan holde den i hånden, som om du holdt et lille barn. Lad den være der, selvom den ikke umiddelbart føles behagelig. Tag nogle dybe åndedrag, giv slip i kæben, brystet, maven og sænk dine skuldre.

Fra hjertecenteret

Lad nu følelsen brede sig ud i hele din krop fra dit hjertecenter. Fornem den i alle dine celler, fra hjertecenteret og ned i benene, fødderne og helt ud i dine tåspidser. Fra hjertecenteret ud i armene, hænderne og helt ud i dine fingerspidser. I hele torsoen. I hovedet og op i hovedbunden. Giv følelsen plads, rum og hils den velkommen. Tag et par dybe åndedrag mere…

Forestil dig et kæmpestort hjerte

Vend nu opmærksomheden tilbage til dit hjertecenter og forestil dig et kæmpestort hjerte, fyldt med omsorg og kærlighed til DIG. Lad nu dette store hjerte banke og lad det sende tusindvis af små hjerter, kærlighed og omsorg rundt i hele din krop – ned i benene, fødderne og ud i tåspidserne. Ud gennem armene, hænderne og helt ud i fingerspidserne. Rundt i hele torsoen og op til hovedet, helt op i hovedbunden.

Forståelse, kærlig og omsorg

Sid nu et øjeblik og træk vejret langsomt, dybt og afslappet, og blot vær til stede med denne fornemmelse af at have tilladt din følelse at få plads. Og mærk, at du har mødt den med forståelse, kærlighed og omsorg, hvorefter den har sluppet sit tag i dig.

Bliv en del af Indre ro ONLINE Univers
Få mere balance hos Indre ro yoga
Begejstring

Du er ikke alene – Universet har din ryg

Indre ro Universet har din ryg - du er ikke alene