Blogindlægget, der blev til en bog om vrede. Her kan du læse om fødslen af min bog om vrede😊.

I sommeren 2020 satte jeg mig for at skrive et blogindlæg om vrede: Det fik jeg aldrig udgivet. Her kommer det så – noget forsinket – i en lidt anden form.  Og det har ”født” en bog om vrede undervejs 😊

Afsættet for blogindlægget var, at jeg ville lave en pakke om vrede (et slags online-kursus med yoga, hypnose og selvudvikling) til Indre ro ONLINE. Som så mange gange før, når jeg skal i gang med et nyt projekt, gik jeg til tasterne for at ”tømme hovedet”. Før jeg vidste af det, havde jeg skrevet starten på en bog. Projektet blev for stort og måtte lægges i skuffen – jeg havde nemlig ikke tid.  Det fik jeg sidst på året 2020 i forbindelse med Corona-nedlukning

(se også hvad ugeavisen i Odense skriver) . 

Nu kommer den så, min bog om vrede: ”Vrede – en mulighed for forandring. En kærlig guide til at forløse din vrede og bruge den konstruktivt. Med metoder fra psykoterapi, NLP-coaching, mindfulness-meditation, hypnose, Yin yoga og Kundalini yoga”.

(Se hvad hvad bøger.org skriver)

SE bog-trailer herunder 

I anledning af at min bog udkommer har jeg fundet blogindlægget frem fra skuffen og kigget på det med stor glæde og taknemlighed 😊. Jeg vil lige bringe starten på dette blogindlæg som en lille walk-down-memory-lane.

Det startede således:

”Vrede er en mulighed for transformation”

Er du vred?

Du er ikke alene. Undersøgelser viser, at mange mennesker oplever vrede og irritation hver eneste uge. Det er måske ikke i sig selv interessant. Mere interessant er det, hvordan DU håndterer din vrede. Hidser du dig op og eksploderer som en vulkan, for derefter at vende tilbage som om intet var hændt? Græder du? Bider du vreden i dig og vender den indad – måske en periodisk stikpille eller et vredesudbrud et helt andet sted end ved vredens kilde? Går du og ruger over fortiden med tanker, der kører i ring? Eller har du måske et helt afslappet forhold til vrede? Vrede er bare en følelse som alt andet?

Vrede er i udgangspunktet ikke en uhensigtsmæssig følelse. Den er en information. Og når vi bruger vreden konstruktivt, kan den hjælpe os med at sætte grænser, at sige nej samt med at finde modet til at leve i overensstemmelse med vores inderste værdier.”

KØB BOGEN HER

Jeg skrev og skrev

Jeg skrev og skrev, og pludselig havde jeg skrevet over 7 sider! Jeg blev klar over, at det ikke var et blogindlæg, men starten på en bog om vrede, og hvordan man kan håndtere den på en konstruktiv måde. Bogen bygger på mine erfaringer med at hjælpe mennesker til at leve i fred med følelsen vrede. Den bygger på mine erfaringer som yoga- og meditationsunderviser, som ofte guider mennesker til at håndtere svære følelser. Og på mit arbejde som terapeut med at hjælpe mennesker til at håndtere vrede. Mange af de klienter, jeg hjælper, har svært ved at håndtere vrede. Det er sådan en ”enten eller” følelse. Som undertrykkes. Eller som får dem til at reagere helt overdrevet og ude af proportion. Og vrede er også en følelse, som kan sætte sig som spændinger dybt i kroppen. Det oplever mange af mine klienter. I den kinesiske medicin, som vi arbejder med i yoga og mange andre terapiformer, ville vi sige, at ”ufordøjede følelser” kan sætte sig og blokere for gennemstrømningen af livsenergi, chi. Der er derfor mange gode grunde til at tage hånd om vrede, hvis den opleves som problematisk.

Bog om vrede - Indre ro - af Helene Lysekilde Goldberg

Der er meget, du selv kan gøre  

Det første trin er at blive bevidst om vreden, og hvordan du reagerer. Uden at fordømme dig selv eller andre. Derefter kan du undersøge, hvad vreden gerne vil hjælpe dig med. Fx at blive hørt, set eller forstået. Og så kan du spørge dig selv (og din vrede), om det kan gøres på en mere hensigtsmæssig måde, som hverken skader dig selv eller andre.

Køb bog om vrede

Bog om vrede – healing og forløsning af vrede

Bogen er en selvhjælpsbog. Måske du har det svært med følelsen, men du er alligevel modig nok til at være nysgerrig efter, hvad du kan lære af din vrede. I så fald er bogen til DIG! Du vil lære om: At sige nej og sætte grænser. At skelne mellem hvad du har indflydelse på og ingen indflydelse på. Om forløsning af vrede via tilgivelse af dig selv og andre. Om forløsning af vrede dybt i kroppen, sindet og nervesystemet via hypnose, Yin yoga og Kundalini yoga. Bogen er spækket med cases og øvelser! Jeg har bygget den op som en ”buffet” – med en let overskuelig indholdsfortegnelse. Så kan du tage for dig af det, der siger dig noget, og springe resten over.

Bogen der ville ud i verden 😉

Bogen har nærmest skrevet sig selv. Det var ikke min plan at skrive en bog om vrede, da jeg gik til tasterne for at skrive om vrede første gang. (Jeg er ellers MEGA god til at planlægge, også flere år ud i fremtiden). Faktisk havde jeg planer om at skrive to andre bøger (det har jeg stadigvæk)… Men denne bog ville bare ud i verden. Så da Corona-nedlukningen (igen) kom, lå det til højrebenet at fordybe sig i projektet. Det har været en fantastisk proces. Og jeg er SÅ glad for bogens illustrationer og udtryk – som smukt er skabt af Helle Lang og Morten Darum Andersen.

Jeg håber bogen vil hjælpe mange mennesker

Jeg håber SÅ meget, at den vil hjælpe en masse mennesker til at leve i fred med vrede. Og til at bruge vredens energi til at være modige og ærlige.

Rigtig god fornøjelse! 

Oversigt og links:

Der er nyt om vrede på Indre ro ONLINE (og der er mere på vej, følg med i nyhederne):

Der ligger allerede meditationer (se her) og yogaprogrammer (se her) fra bogen, som man kan få adgang til som medlem af Indre ro medlemsunivers. Og der er mere på vej inden for det næste år – både af ”pakker”, kurser, hypnoser mv.  – som man kan købe i online shoppen – følg med i shoppen.

Du kan købe bogen her
Se hvad der sker i Indre ro Odense i forbindelse med udgivelse af bogen link