Yoga mod vrede. Her bliver jeg interviewet af Thora Makita, Femina

Yoga mod vrede (Femina nr. 15. April 2022)

I denne blog deler jeg artiklen “Yoga mod vrede”, som var i Femina i april 2022. Her kommer den :-). Varme hilsener,

Helene Lysekilde

Vi bliver alle sammen vrede af og til, men en del af os ved ikke rigtigt, hvordan vi skal håndtere følelsen. Her fortæller yogalærer og forfatter til bogen ”Vrede – en mulighed for forandring”, Helene Lysekilde Goldberg, hvordan man via kroppen kan arbejde på at sige goddag og farvel til sin vrede.

Af Thora Bruun Makita.

Vi bliver alle sammen vrede, men følelsen kan være svært at håndtere. Måske føler man, at man overreagerer, hvis man bliver vred, måske kan man slet ikke at kunne sætte ord på den eller måske begynder man at græde, selv om man har mest lyst til at råbe.

Terapeut og yogalærer Helene Lysekilde Goldberg har skrevet bogen ”Vrede – en mulighed for forandring” og her fortæller hun, hvordan man får tager den til sig og efterfølgende får sagt pænt farvel til den igen.

– Vrede er en følelse ligesom som mange andre følelser, vreden er ikke et problem i sig selv. Det er måden, man håndterer den på, der kan være mere eller mindre hensigtsmæssig. Det gælder om at kunne trække vejret i sin vrede i stedet for at kæmpe imod eller ride med den, for så får vreden magten. Ellers er det blot en information f.eks. om, at her er noget, du skal reagere på, noget du ikke har det rart med eller finder uretfærdigt.

Yoga mod vrede fortsat:

– Generelt vil jeg sige, at hvis man bliver vred, skal man prøve at være med følelsen, trække vejret i den, prøve at se den lidt udefra og vurdere, hvad den egentlig handler om, og hvordan man kan håndtere det. Er det noget jeg har indflydelse på og dermed kan ændre? Eller er det noget, jeg ikke har indflydelse og dermed ikke kan ændre?, siger hun, og forklarer, at hvis det er noget, man har indflydelse på, kan man bruge vreden til at være en kraft til at få ændret tingenes tilstand. Det er også vigtigt at undersøge, hvad vredens positive hensigt er, for i vreden ligger der noget, den gerne vil hjælpe os med, f.eks. med at sætte en grænse eller at blive bedre til at lytte til os selv. Hvis det er noget, man ikke kan ændre, kan man med fordel øve sig på at acceptere de vrede følelser uden at dømme dem.

En måde at slippe vreden på kan så være via kroppen

En måde at slippe vreden på kan så være via kroppen. Vreden efterlader nemlig ofte aftryk i kroppen, og disse aftryk kan man arbejde med ved at turde mærke kroppens signaler og bevæge den på bestemte måder, altså med afsæt i noget nonverbalt og ikke-analyserende, fordi det kan ofte være en mere direkte vej til forandring, mener hun:

– Her i Vesten har vi en tendens til at tro, at vi kan tænke os ud af alting. Det er ærgerligt, for lytter vi til kroppen, er den fyldt med visdom og potentiale. Kroppen er vores største sanseorgan, og der sker en masse i kroppen, når vi føler vrede. Derfor kan vi også – uden at forholde os til ret meget andet – arbejde med at forløse vrede direkte via afspænding og i arbejdet med kroppen, siger hun.

– Folk kommer til mig med mange forskellige problemer. Når vi så får undersøgt problemet, finder vi ofte ud af, at der sidder noget kronisk vrede i kroppen. Det kan også betyde, at man har problemer med at slappe af.

Vrede kan sætte sig i kroppen

– Hvis du har været vred i lang tid, kan det sætte sig i kroppen som muskelspændinger, hvilket kan udvikle sig til kroniske spændinger eller smerter i skulder og nakke, hvor du får svært ved at slappe af. Det kan også sætte sig i maven og i brystet, i vejrtrækningen, der vil blive overfladisk, og ofte vil dine tanker også køre i ring, forklarer hun.

Og hvad gør man så hvis det er tilfældet? Helene Lysekilde Goldberg mener, at der er er hjælp at hente i yogaen, særligt to former for yoga: Yinyogaen, hvor man ligger i lang tid i samme afslappende stilling og trækker vejret dybt, og kundaliniyogaen, der er mere dynamisk.

– Når vi træner yin-yoga, træner vi det langsomme, det at være til stede, afspændingen. Vejrtrækningen bliver langsommere og dybere. Mens vi ligger i stillingen, kan vi komme helt ned i kroppen, fordi den begynder at slappe af, og så mærker vi vores følelser og får en øget fornemmelse for, hvad kroppen prøver at fortælle os. Og når man er der, skal man blot registrere, hvad der sker i kroppen og undersøge det uden at identificere med følelserne, mens vi trækker vejret dybt. Når vi accepterer vores følelser, uden at identificere os med dem, kan vi lettere lade dem passere.

Når du er vred, er du klar til kamp

– I hjernen sidder amygdala, en del af hjernens alarmcentral, og som er ansvarlig for frygt og vrede. Den er som en sporhund, der hele tiden er på jagt efter farer og trusler. Når du er vred, er du klar til kamp, du er i sympatiske nervesystem og amygdala er aktiveret. Men når du dyrker yin-yoga, beroliger du nervesystemet, det parasympatiske nervesystem tager over, altså der hvor kroppen er helt afslappet, giver slip og slapper af, og så giver du også slip på vreden.

En anden yogaform, der ifølge yogalæren er egnet, hvis man vil slippe vreden er Kundalini-yogaen, hvor man kan lave specifikke vredesøvelser f.eks. har knyttede næver som en del af en vrede-meditation, hvor du i stedet for at stilne vreden, rider med på den for en stund, for på den måde at få den hurtigt ud af systemet.

– Kundalini-yogaen er en aktiv yogaform, hvor vi bruger og løfter energien. I Kundalini-yogaen siger man, at alle problemer opstår på grund af manglende energi, altså en energimæssig ubalance, så Kundalini-yogaen kan man se som en dyb udrensning, hvor man får tilført mere energi og mere klarhed, og så kan du bedre bryde dine mønstre.

– Vi har en tendens til at fastholde og bekræfte vores negative overbevisninger, men man med Kundalini-yoga, kan skabe en anderledes frekvens ved hjælp nye input, fordi vi renser ud og løfter vores energi og på den måde får vreden ud.