Kæreste du
Vil du smage en dreamy appelsinmarmelade fra Marokko – delt mellem mødre og døtre i generationer, så læs videre.
Du kan lave appelsinmarmeladen året rundt. Jeg lavede den selv for at hjælpe julestemningen på vej efter en 14 dages yogarejse til Indien. Frem for at vente på min yogarejse til Marokko, fik jeg lyst til at smage på eventyrlige Marokko… Og hvorfor ikke dele smagen med dig her i min blog?
Liflige marmelader
Jeg spiser meget sjældent tilsat sukker, men med disse liflige marmelader (marokkansk rødbedemarmelade og appelsinmarmelade) gør jeg en undtagelse
Jeg havde aldrig lavet marmelade, før jeg lavede disse 2 marmelader første gang, men det lykkedes – ikke mindst til min mands store glæde.
Måske vil du – hvis du tidligere har været med mig i på 1001 nats yogaeventyr i Marokko – genkalde dig yogamagi, hjerterum samt vores overdådige morgenbuffet.
Hvis du ikke har været med, kan du alligevel lade dine sanser pirre, lukke dine øjne og tage en bid af magiske Marokko.
Så nej, jeg er ikke blevet madblogger, men once in the blue moon, skal man prøve noget nyt.
Jeg ringede lige til franske Héléne, min navnesøster og ejer af Atlas Kasbah. I filmen (til højre) introducerer hun appelsinmarmeladen til dig med sin søde stemme.
Hør Héléne fra Atlas Kasbah præsentere opskriften her
Opskriften på appelsinmarmelade
Du skal bruge:
• 6 modne appelsiner
• 420 gram flormelis eller sukker (jeg bugte kokossukker)
• 1,1 – 1,2 liter vand (eller appelsinjuice)
Sådan gør du – appelsinmarmelade
Sådan gør du:
1. Forberedelse af appelsinerne:
• Start med at vaske dine appelsiner grundigt for at fjerne snavs.
• Skræl forsigtigt appelsinerne, og sørg for, at du kun fjerner den yderste skal, mens den saftige frugt efterlades intakt.
• Skær de skrællede appelsiner i små, mundrette stykker, og sørg for at fjerne eventuelle kerner.
• Skær stykkerne yderligere i kvarte for en dejlig tyk konsistens.
2. Lad appelsinerne simre:
• Put vand i en gryde og stil den på komfuret over middel varme
• Lad vandet koge langsomt op.
• Når vandet koger, putter du forsigtigt appelsinstykkerne i gryden.
• Skru op for høj varme i ca. 10 minutter, så appelsinerne koger og bliver bløde.
• Efter denne første kogning skruer du ned på lavt blus og lader appelsinerne simre og sikrer dig, at frugten bliver mør. Dette tager omkring 30 minutter.
Sådan gør du – appelsinmarmelade fortsat
3. Sødning af marmeladen:
• Tilsæt flormelis/sukker gradvist til den kogte appelsinblanding og sørg for at røre konstant.
• Fortsæt med at koge og rør, indtil blandingen tykner nok til, at den falder af grydeskeen i store tunge dråber. Dette betyder, at syltetøjet får den ønskede konsistens.
• Fjern evt. skum, der kan dannes på overfladen.
4. Køling og opbevaring:
• Lad den frisklavede appelsinmarmelade afkøle naturligt i cirka 30-40 minutter.
• Når den er afkølet, overføres marmeladen til glas til opbevaring.
Appelsinmarmeladen opbevares ved stuetemperatur.
Den er nu klar til til at gøre din dag lys, med Hélénes ord:
”Ready to brighten your mornings with its citrusy goodness”.
God til det meste
Brug marmeladen på brød, ost eller i pandekager. Jeg googlede en opskrift på veganske glutenfri bananpandekager – det var superlækkert. YUM.
Bonus appelsinmarmelade-video
Héléne fra Atlas Kasbah må være blevet så glad for, at jeg deler dele opskriften med dig i min blog, for hun sendte efterfølgende denne video som en ekstra gave – for at gøre det superlet for dig.
Bonus appelsinmarmelade-video: Se Atlas Kasbahs søde og lidt generte berberkok demonstrere fremgangsmåden for dig med stolthed og engagement … på det lokale berbersprog.
Vores morgenbuffet på Atlas Kasbah – appelsinmarmeladen er en del af buffeten
Mit lille juleprojekt – appelsinmarmelade til højre
Jeg spiste marmeladen med veganske glutenfri bananpangekager. YUM
Så er det bare på med forklædet og gå i gang
Tag med på yogaeventyr i Marokko og spis den autentiske appelsinmarmelade.
Varme hilsener,
Helene fra Indre ro
Vores skønne værter på Atlas Kasbah – Héléne og Hassan