Hot stone yoga workshop fredag den 25. oktober
Marokko - Atlas Kasbah Ecolodge, Indre ro

Yin yoga og healing i 1001 nats omgivelser – Yogaretreat på berber slot i Atlasbjergene

Tag med Indre ros flyvende tæppe på 1001 nats eventyr og opnå dyb healing med Yin yoga i Marokko.

Atlasbjergene, Marokko 8 dage fra 7. – 14. november 2020 

På dette retreat er der lagt op til healing, fordybelse og nye indsigter. Til vores daglige undervisning dykker vi ind i Yin yogaen og en dyb healing-proces. Processen understøttes perfekt af Atlas Kasbah, et berber slot ved foden af Atlasbjergene, i eventyrlige 1001 nats omgivelser. Her kan vi læne os tilbage, lade os forkæle og nyde processen.

Yin yoga og healing understøttes perfekt af Atlas Kasbah, som har vundet flere internationale priser for økologi og bæredygtighed.

Stedet er en sjælden perle nøje udvalgt til formålet. Vores værter er ægteparret franske Hélene og marokkanske Hassan, som brænder for sagen og byder os velkommen fra hjerterne. Stedet, der har vundet flere internationale priser for bæredygtighed, økologi og miljøhensyn, er gennemført bæredygtigt med økologisk mad og rengøringsmidler. Der anvendes også solvarme og -energi.

Vi befinder os langt fra storbyens larm – og alligevel er der kun ca. 20 minutter til by, strand og lufthavn. Beliggenheden er det sydlige Marokko omgivet af den ældgamle UNESCO Argan urskov. Vi bliver således favnet af naturen og moder jord, som giver os plads til fordybelse, healing og ro med masser af frisk luft.

Faciliteter

Vi har adgang til udendørs og indendørs yogafaciliter, herunder en tagterrasse, hvor vi kan lave morgenyoga, mens vi nyder udsigten til Atlasbjergene.  Desuden har Atlas Kasbah en dejlig saltvandspool, en helt ny hammam af marmor (spaområde), samt Marokkos eneste saltgrotte, med salt fra Atlasbjergene, hvor man kan lade sig heale af saltkrystallerne.  Maden, som er inkluderet i kursusprisen, er nærende og understøtter processen.

Overnatning 

Vi bor på fine store enkelt- eller dobbeltværelser eller suiter i bedste 1001 nats berber stil.

Mad

Maden (fuldpension) er vegetarisk og tilberedes af lokale råvarer med grøntsager og urter fra stedets store økologiske have.

Healing for krop, sind og ånd

Den overordnede ramme for rejsen er healing. En proces, som understøttes af vores dybe Yin yoga praksis og øvrige healing-øvelser: healing-meditation, healende mantra, healing via hypnose mv.

Hver dag har et tema, som healingen er bygget op om, fx:

– Jordforbindelse
– At stråle fra hjertet
– Energicentre – Chakra (se mange flere detaljer under ”Yin yoga, healing og fordybelse”).

Vi praktiserer stilhed ved vores morgen yoga praksis til efter morgenmaden samt en enkelt aften som led i vores healingproces.

Morgenens yogaklasse slutter med en lille introduktion til dagens tema og et spørgsmål til dig, du kan fordybe dig i senere i løbet af dagen, hvis du har lyst. Eftermiddagens klasse eller workshop vil være en kombination af Yin yoga og healing-øvelser i tråd med dagens tema.

Vores Yin yoga og workshops foregår i yogasalen på stedet eller på den skønne overdækkede tagterrasse med udsigt over bjergene.

Afslapning og fordybelse

Dagene nyder vi ved poolen, med en god bog eller i stilhed i en af stedets mange hyggekroge, eller måske på en vandretur på en af naturstierne i urskoven omkring borgen.

På turen får du både plads til at trække dig og at gå ind i din egen proces – ligesom der er rum til fællesskab og oplevelser i lige præcis det omfang, der passer til dig.

Selvforkælelse for krop, sind og ånd

Trænger du til endnu mere selvforkælelse, så gå ikke glip af stedets spafaciliteter, men book tid i hammen, saltgrotten eller til massage.

Andre oplevelser

Bliver der for stille for dig, kan du snuppe en taxa ind til Agadir eller nærmeste strand (det tager 20 min), eller markedet “Souk” et af Nordafrikas største, hvor du kan købe alt mellem himmel og jord. Eller du kan tage på en af de mange spændende udflugter eller deltage i kurser, som stedet kan arrangere (vandretur med guide, kreative kurser, madlavning og meget mere).

Temperaturen i november 

Naturen I Atlasbjergene er smuk om efteråret med blå himmel og klart lys. Temperaturen kan ofte beskrives som på en god dansk sommerdag: varmt om dagen og køligt morgen og aften, så husk en god trøje og måske et tæppe til yoga.

Højdepunkter på turen:

  • Healende Yin yoga
  • Healing med meditation, hypnose, mantra og visualisering
  • Fordybelse, fordøjelse, forløsning og stilhed
  • Selvudvikling og ny indsigt
  • Blive omfavnet af moder jord
  • Bo som en sultan eller sultaninde
Marokko yogaretreat Indre ro, Atlas Kasbah
Marokko yogaretreat Indre ro, Atlas Kasbah
Marokko yogaretreat Indre ro, Atlas Kasbah Massage
Marokko yogaretreat Indre ro, Atlas Kasbah Salon
Marokko yogaretreat Indre ro, Atlas Kasbah Terrasse
Bain_Thérapie_Bath_therapy_Atlas Kasbah_web

Dagligt program (med forbehold for ændringer):

Kl. 8:00 – 10:00: Morgen Yin yoga og meditation samt intro til dagens tema (i stilhed)

Kl. 10:00: Morgenmad (i stilhed)

Kl. 13:30: Frokost (hvis du ikke er taget på udflugt)

Kl. 17:00 – 19:00: Aften Yin yoga og healing workshop

Kl. 19:15: Aftensmad

Se mere under de enkelte dage.

Marokko yogaretreat Indre ro, Atlas Kasbah, Yoga Shala

YIN YOGA, HEALING OG FORDYBELSE. Uddybende om temaet:

På kurset vil vi arbejde med Yin yoga. Du vil desuden møde healing og fordybelse.

Kurset er baseret på:

  • 5 elementer og Traditionel Kinesisk Medicin (TCM)
  • Yoga filosofi, tantra meditation (yoga Nidra), mantra meditation, øvrig meditation (blandt andet fra Kundalini yogatraditionen), og chakra fokus
  • Healing via visualiseringer, hypnose og NLP-øvelser
  • Rammer, der emmer af eventyr og selvforkælelse, så du bare kan slappe af og nyde processen

Healingproces:

Vores healingproces er guidet af daglige temaer, som danner omdrejningspunkt for såvel Yin yoga som øvrig healing og fordybelse. Forventede temaer (med forbehold for ændringer):

– Jordforbindelse
– Chakra – kroppens energicentre
– Forandring
– Fra frygt til dyb indsigt
– Forløsning af vrede
– At stråle fra hjertet / eller Hjertets længsel

Healende Yin yoga:

Vi bruger Yin-yogastillingerne og kroppen til at være i nuet. I Yin yoga holdes yogastillingerne længere end ellers i lange passive stræk, hvor vi lader tyngdekraften trække i og modtage kroppen. Det handler ikke om at komme ind i stillingerne eller opnå et bestemt resultat, men via stillingerne at komme ind i kroppen og dermed være tilstede i nuet. Og så være med det, der er: Følelser, kropsfornemmelser, åndedræt osv. Fordi vi bliver længe i stillingerne, kan vi bedre nå at mærke, hvad der sker – og hvordan vi i øvrigt har det.

Bindevæv og energibaner:

Vi stimulerer myofacia (bindevæv og led) og meridianbaner (energibaner), hvilket samtidig er dybt forløsende. Kroppen husker, hvor vi har været (svigt, traumer, gamle følelser og lignende). Med vores dybe Yin yoga praksis guidet af dagens tema kan vi løsne op, slippe og heale. Yin yoga har også en dyb beroligende effekt på nervesystemet, og når vi er i ro, kan vi bedre heale og genopbygge.

4 timers daglig undervisning:

Morgen Yin yoga og meditation ca. 2 timer, som afsluttes med intro til dagens tema. Eftermiddag Yin yoga, healing og fordybelse eller workshop ca. 2 timer. Desuden er der andre aktiviteter, se ugeprogrammet.

Øvrige aktiviteter:

Spabehandlinger, massage, guidet vandring i Atlasbjergene, strandtur, lertøjskursus, madlavningskursus, æsel- eller kamelridning, bytur m.m. kan arrangeres på egen hånd eller i gruppen alt efter stemningen.

Stedet kan også arrangere andre hel- eller halvdagsudflugter mv.

1. dag

Se program

Velkommen til eventyrlige Marokko. Efter en kort køretur fra lufthavnen ankommer vi til Atlas Kasbah i favnen af moder jord omkranset af bjerge. Her har vi udsigt til at slappe af og nyde ugen med yoga, healing og fordybelse.

Når alle er ankommet (senest kl. 17.00), mødes vi i en velkomstcirkel, hvor Helene præsenterer ugen, vi har foran os. Hvis stemningen og energien er til det, laver vi evt. lidt nænsom yoga eller meditation.

Efter et nærende aftensmåltid byder vores gode værter os velkommen med en marokkansk te-ceremoni.

2. dag

Se program

I dag arbejder vi med healing og jordforbindelse. Jordforbindelse handler om at hvile i sig selv og i livet. Vi frisætter energi omkring fx gammel uro og bekymringer og arbejder blandt andet med mave- og milt-organerne. Dagen starter således med at skabe jordforbindelse via vores morgen Yin yoga og meditation.

Morgenens yogaklasse slutter med en lille introduktion til dagens element og et spørgsmål til dig, du kan forholde dig til i dag, hvis du har lyst.

Efter morgenmaden mødes vi til en dybere introduktion til kursets elementer: Yin yoga, healing, hypnose og meditation.

Efterfølgende er der mulighed for at nyde stedet ved poolen eller i en hyggekrog i skyggen.

Du kan også forbinde dig til moder jord på en vandretur i Atlasbjergene med guide. Det koster ca. 100 kr. pr person.

Efter frokost har vi igen tid til at slappe af og nyde stedet, indtil vi mødes til vores aften Yin yoga, healing og fordybelse, hvor vi smelter ind i stillingerne, slår rødder og healer med meditation, hypnose eller visualiseringsøvelser.

Efter endnu et nærende aftensmåltid byder stedet dem, der har lyst, til Berber skønhedsaften, hvor de viser traditionelle skønhedsprodukter.

3. dag

Se program

Efter en forhåbentlig god nattesøvn mødes vi til morgenens Yin yogaklasse. I dag arbejder vi med at slippe gammel frygt og at opnå dyb selvindsigt. Vi healer og udrenser bl.a. på blæren og nyreorganerne.

Efter morgenmaden er der igen mulighed for at nyde stedet ved poolen eller i en hyggekrog i skyggen. Du kan også tage på udflugt til stranden, byen eller på kamelryg mv. (se ”øvrige aktiviteter).

Eller måske er det i dag, du vil nyde et marokkansk hammamritual (ca. 80 kr.) eller en oliemassage (ca. 160 kr.)

Efter frokost har vi igen tid til at slappe af og nyde stedet, indtil vi mødes til vores aften Yin yoga med mere healing og fordybelse. Derefter endnu et nærende aftensmåltid på Atlas Kasbah.

4. dag

Se program

En ting er vist: intet varer ved. I dag arbejder vi med temaet ”forandring”, og vores egen respons på dette. Morgenens Yin yogaklasse slutter med dagens spørgsmål, du kan fordybe dig i, hvis du har lyst.

Efter morgenmad har du igen mulighed for egne udflugter til stranden, byen, en kameltur mv. (se ”øvrige aktiviteter”).

Eller du kan nyde poolen og fordybe dig i din dagbog og tune ind på, hvilke oplevelser, forløsninger og indsigter, du har haft indtil videre.

Efter frokost er der mulighed for at blive endnu mere blød og mør med en tur i hamammen (eller måske endnu en massage?) – eller bare slappe af og nyde stedet, indtil vi mødes til vores aften Yin yoga med mere healing og fordybelse. Her går vi ind i en dyb lyd-healing meditation – og nyder effekten i stilhed resten af dagen. Efter aftensmaden kan du nyde aftenen og stilheden, eller måske har du brug for at gå ekstra tidligt i seng.

5. dag

Se program

I dag forløser og healer vi på gammel vrede. Vrede er en følelse og energi, der kan bruges på mange måder – men hvis den sidder fast i kroppen som negativ energi, er det mindre hensigtsmæssigt. I vores morgen Yin praksis stimulerer vi nænsomt vredens organer, som er lever og galdeblære, hvilket kan føre til ny ro og klarhed.

Vi nyder dagen i stilhed, du kan nyde poolen eller fordybe dig på lige præcis den måde, du har mest lyst til.

Vi ses igen til vores aften Yin yoga med endnu mere healing og fordybelse. Her slipper vi gammel vrede eller anden negativ energi i krop og energifelt via visualisering og guidet hypnose. Vi afrunder stilheden før aftensmaden.

Efter aftensmad har du måske lyst til at nyde aftenen med hygge, læsning eller noget helt andet?

6. dag

Se program

I dag vækker vi og healer på kroppens energicentre, chakra, via Yin yoga, tryk, pres og meditativ opmærksomhed. Vi slutter morgenens Yinklasse med en lille intro til temaet.

Efter morgenmad og frokost har du mulighed for at nyde stedet, poolen, en gåtur eller en udflugt.

Vi ses igen til en dyb aften praksis med Yin yoga, healing og healende chakra meditation (yoga Nidra).

For de, der har lyst, tilbyder vores værter sidst på dagen en lille intro til astronomi samt mulighed for at kigge på planeter i stjernekikkert.

7. dag

Se program

Som juvelen på vores arbejde tuner vi i dag ind på hjertet og hjertets længsel, så vi kan stråle og lyse fra hjerterne. I TCM (Traditionel Kinesisk Medicin) siger man: har kejseren det godt, så har hele resten af riget (dvs. dig med alt det, du indeholder) det godt.

Efter morgenmad og frokost er der mulighed for det, du har lyst til: måske at integrere og fordøje – eller til en sidste udflugt eller massage.

Og så er det tid til vores sidste aftenklasse i denne om gang.  Vi laver en fælles afslutning og derefter en dyb healing og integration af alt det, vi tager med os.

8. dag

Se program

Efter en healende og oplevelsesrig rejse i eventyrlige Marokko er det blevet tid for os til hjemrejse. Transfer til lufthavnen.

Marokko yogaretreat Indre ro
Marokko yogaretreat Indre ro, Atlas Kasbah
Marokko yogaretreat Indre ro, Atlas Kasbah
Marokko yogaretreat Indre ro
Marokko yogaretreat Indre ro, Atlas Kasbah
Hammam Atlas Kasbah_web

Pris: 

Fra 7.250 kr.

 

Prisen inkluderer:

  • Undervisning (4 timer dagligt)
  • Fuld vegetarisk pension (morgen, middag og aften)
  • Vand og te ad libitum
  • Behagelige økovenlige omgivelser
  • Brug af yogaudstyr (du er dog velkommen til at medbringe din egen yogamåtte og evt. et tæppe)
  • Overnatning i værelse i den ønskede kategori
  • Berber skønhedsaften
  • Intro til astronomi
  • Marokkansk te ceremoni
  • Rejsen er omfattet af Rejsegarantifonden nummer 2947, som er teknisk arrangør

Ikke inkluderet: 

  • Flyrejse
  • Transfer fra lufthavnen til Atlas Kasbah (koster 300 dh/ca. 29 euro pr vej til/fra Agadir og betales direkte til hotellet)
  • Spa og hammam-behandlinger (koster fra ca. 80 kr.)

Flyrejse: Din flyrejse bookes på egen hånd og er ikke en del af pakken. Det er ofte muligt at flyve billigt til Agadir (fx 1200-1500 kr.). Der vil sandsynligvis være en billig rute direkte med Norwegian fra København til Agadir lørdag til lørdag. Nogle gange vil denne flyrute først være tilgængelig for booking 6 måneder før afrejse.) Du bedes vente med at booke din flyrejse til vi har bekræftet, at der er nok deltagere, til at kunne gennemføre turen.

Programmet starter den 7. november kl. 17.00, så der bedes du være fremme og klar til start.

Tilmelding efter først-til-mølle-princippet. Bemærk, at der kun er 10 værelser til rådighed – og at der er begrænset antal værelser i hver kategori!

 

Vælg mellem tre værelses-typer:  

Traditionelt værelse (5 værelser) – 24-28 m2 med eget badeværelse:

Traditionelt værelse 

Delt dobbeltværelse (kræver tilmelding sammen med en makker) Som eneværelse
7.250 kr. 8.500 kr.

Tårnværelse – supervisor værelse. Roof-top beliggenhed med udsigt over urskoven (3 værelser) – 35 m2 med eget badeværelse:

Tårnværelse 

Delt dobbeltværelse (kræver tilmelding sammen med en makker) Som eneværelse
8.450 kr. 9.000 kr.

Junior suite – beliggende på 1. sal med udsigt (3 suiter). Hver suite er på 55 m2 og rummer 2 værelser samt badeværelse i det ene af værelserne. Kan bookes som ene-, dobbelt- eller trippel-værelse:

Junior suite 

Delt trippelværelse (kræver tilmelding sammen med to makkere) Delt dobbeltværelse (kræver tilmelding sammen med en makker) Som eneværelse
7.980 kr. 9.500 kr. 11.500 kr.

 

Sådan tilmelder du dig:

Book din plads og indbetal samtidig (indenfor 24 timer) depositum på 1500 kr. til:

MobilePay: 59713 eller
Konto: 0400-4020711057 (husk at påføre dit navn)

BOOK DIN YOGAREJSE HER (“Healing Marokko”):

  • Tilmeldingen skal indeholde navn(e) på deltagerne
  • Den ønskede værelseskategori (med forbehold for ledighed)
  • Din booking er først gyldig, når vi har modtaget dit depositum


Restbeløb og afbud:

Restbeløbet betaler du senest 2 måneder før afrejse til Indre ro. Indtil 1 md. før afrejse kan du få 50% af beløbet refunderet minus depositum. Derefter refunderes rejsen ikke. Du mister dit depositum ved afbud. Såfremt Indre ro må aflyse turen, betales dine penge naturligvis tilbage.

Marokko yogaretreat Indre ro, Atlas Kasbah
Marokko yogaretreat Indre ro, Atlas Kasbah
Marokko yogaretreat Indre ro, Atlas Kasbah
Marokko yogaretreat Indre ro, Atlas Kasbah
Produits_spa_Spa_Products_Atlas_Kasbah_web

Rejseleder og underviser:

Helene Lysekilde 

Helene Lysekilde, erfaren yogalærer og terapeut, guider dig, så du kan være helt tryg i processen. Helene er specialist i indre ro. Hun er kendt for sine konceptuelle rejser og retreats med dybde, som ud over yoga omhandler et tema eller koncept med fx supplerende workshops. Der vil på denne måde være en rød tråd i rejsen og processen, som også afspejles i yogaen.

Helene Lysekilde Yogalærer på Yogarejse i Marokko