I Yin yoga er vi langsomme, stille, mindfulde og accepterende. Helene Lysekilde guider dig i Yin yoga som i en mindfulness-meditation med hele kroppen.
Vi bruger yogastillingerne og kroppen til at være i nuet. Det handler ikke om at komme dybest muligt ind i stillingerne eller opnå et bestemt resultat. Det handler derimod om at bruge stillingen til at ”komme ind i kroppen”.
Når vi er til stede i kroppen er vi til stede i nuet – kroppen fungerer sammen med vejrtrækningen som et anker, der gør det muligt for os at være lige her og nu. Det gør det muligt at gå indad og være med det, der er: fx følelser, kropsfornemmelser og åndedræt – uden at vurdere og dømme.
I Yin yoga stimulerer vi også myofascia (bindevæv), ledbånd og sener. Myofascia er en struktur, der går gennem hele kroppen og holder muskler, knogler og organer sammen. Bindevævet har en plastisk karakter, og derfor tager det tid for vævet at give sig, hvilket harmonerer med Yin yogaen, som holdes i lange passive stræk, i modsætning til Yang yoga eller aktiv yoga, som også arbejder med at opbygge muskelstyrke.
Kroppen husker hvad vi har oplevet (inkl. svigt, traumer og lignende). Yin yoga kan hjælpe til at heale, fordøje og forløse følelser, som ellers har ”siddet fast” eller er stagneret i kroppen. Yin yoga siges også at forny gennemstrømningen af livsenergi i energikanaler (meridianer), som løber gennem hele kroppen. Yin yoga har samtidig en dybt beroligende effekt på nervesystemet (det parasympatiske nervesystem, som giver ro og restitution).
Yin Yoga
Bliv medlem for at se hele videoer. Eller læs mere og prøv en gratis Yin klasse med Helene her.