
Undervisere hos Indre ro
Helene Lysekilde
Helene holder meget af kombinationen af Kundalini og Yin yoga. Kundalini yoga er energiyoga, som løfter og transformerer dig, mens Yin yoga er yoga, som giver dig mulighed for healing og restitution. Kundalini yoga har et traditionelt og mere spirituelt udtryk, og siges at vække din sjæl og essens. Yin yoga giver ro og fordybelse, og du vil blive guidet, så den understøtter din healing og forløsning. Helene guider dig, så du kan tage hensyn til eventuelle skavanker og være tryg i processen. Du kan møde Helene på yogahold i Odense, yogarejser og retreat, i eneforløb med terapi, yogaterapi og meditation og i Indre ro Medlemsunivers.

Joanna Kubat
Joanna underviser i Yin yoga hos Indre ro, Odense. Hun er massør og yogalærer. Joanna guider dig og dit nervesystem ind i en dyb ro. Til yoga med Joanna har vi fokus på vores vejrtrækning og på, hvad der sker i kroppen. Til slut guides du ind i en restorativ stilling, hvor Joanna går rundt og laver trykmassage (for dem, der ønsker det). Hos Joanna vil du lære at falde i dyb ro både kropsligt og mentalt.

Anders Sejdelin
Anders underviser i meditation og fungerer samtidig som gusmester hos Indre ro. Han er optaget af meditation, den shamanistiske verden og healing. For Anders er meditation ikke blot en aktivitet, han udfører – det er en tilstand, han lever i. Det er her, han finder nærvær og fordybelse, og det er her, han henter sin energi og balance. Netop denne oplevelse ønsker Anders at dele med dig på sit meditationshold. Du er hjerteligt velkommen til at deltage i en saunagus eller på meditationsholdet hos Anders.

Irina Rusu
Irina er gusmester og guider dig nænsomt i meditativ saunagus. Hun har rødder i Rumænien og en livslang forbindelse til naturens rytmer, urter og badritualer – noget hendes bedstemor, “den gode heks”, indviede hende i som barn. I dag bringer Irina denne intuitive tilgang med ind i hver session. Hun guider med nærvær og hjerte – og skaber et moderne ritual, hvor varme, æteriske olier og musik åbner et rum for ro, kontakt og indre forvandling.
For Irina er saunagus ikke en præstation, men en rejse hjem. OBS: Irina guider på engelsk, men forstår dansk rigtig godt.
Irina er gravid og går derfor i øjeblikket ikke i saunaen.
Ved udvalgte sessioner kan hun være til stede uden for saunaen.

Lone Andersen (orlov)
Lone underviser i Yin yoga og Mindfulness hos Indre ro, Odense. Lone er uddannet Hatha yoga-, Flow yoga-, Yin yoga- og Mindfulness-instruktør. Lones tilgang til yoga er mindful, og hun støtter dig i at bevare nærheden med dig selv gennem hele undervisningen. Hun oplever, at fokus på detaljer i yogastillingerne og i åndedrætsøvelserne er med til at styrke opmærksomheden og evnen til at være til stede i nuet.

Marianne Risager (vikar)
Marianne Risager (1960) er uddannet underviser i Hatha yoga og Yoga mod stress, og hun har derudover en klang-uddannelse, mindfulness-uddannelse samt mange korte kurser og workshops, blandt andet et Breathe-kursus. Hun er altid nysgerrig efter at lære mere. Du kan møde Marianne som virkar og til særlige events.
