Ønsker du at bearbejde et trauma?

Sidder du fast i et eller flere traumer? Kan du ikke styre reaktionen i din krop, dine tanker eller følelser, når noget minder dig om den traumatiske begivenhed? Eller døjer du med Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD)? Så læs videre.

Jeg hjælper dig på din vej

Det er vigtigt for mig, at jeg ved, hvad jeg har med at gøre. Derfor er jeg specialuddannet til at hjælpe dig. Jeg har mange års erfaring som terapeut og er specialuddannet til at arbejde med krop, sind og nervesystem. Jeg har bl.a. to beskyttede titler (som hypnose psykoterapeut og reg. psykoterapeut). Jeg er samtidig RAB og master i hypnose, yogaterapeut, yoga- og meditationslærer. Jeg kan derfor hjælpe dig med at forløse dit trauma. Både så du forstår, hvad der sker i dig, når du er i kontakt med dit trauma. Og så du kan begynde at heale og forløse dit trauma – og slippe frygten for tanker, følelser og ubehag forbundet med dit trauma, lægge det bag dig, og leve dit liv i nuet.

Forløs dit trauma - få hjælp af Helene hos Indre ro

Hvad er Trauma?

Et traume eller trauma kommer fra græsk og betyder et sår eller en skade. Sådan et sår kan være fysisk eller psykisk. Et trauma opstår på baggrund af noget, der var uventet. Du følte dig magtesløs og kunne måske ikke forhindre det. Det kan fx være et overfald, et trafikuheld eller lign. Det kan også være utroskab, skilsmisse, svigt, overgreb, operationer, traumatiske fødsler og mange andre ting, som du ikke havde set komme. Desuden kan traumer opstå på baggrund af voldsomme oplevelser i forbindelse med fx krig og terror. Traumer sidder i kroppen, i nervebanerne. Og kroppen husker.

Hvad er PTSD?

PTSD – Post Traumatic Stress Disorder – kan ramme alle, der har været udsat for voldsomme oplevelser. Det kan både være noget, du har været vidne til, eller noget du selv har været udsat for. PTSD kendetegnes ved, at du genoplever (får flashbacks) til den skræmmende oplevelse, både når du er vågen og ofte også som mareridt. Du forsøger at undgå situationer eller lignende som minder om hændelsen (undgåelsesadfærd). Det vil ofte medvirke til at forstærke PTSD’en.

Indre ro og Helene Lysekilde står klar til at hjælpe dig, der vil bearbejde traumer og PTSD

Via terapi (fx Neuro Psykoterapi, NLP-coaching og hypnoterapi) behandler vi dit trauma med henblik på en dyb forløsning i såvel din krop som dit nervesystem. 

Ofte kan angst udvikle sig i kølvandet på traumatiske oplevelser, og det samme kan selvbebrejdelse, lavt selvværd og eller skam. Vi undersøger, hvordan traumet har påvirket dig og arbejder med at implementere nye strategier, tanke- og adfærdsmønstre.

Mange af mine klienter har desuden stor gavn af at supplere terapien med yogaterapeutiske øvelser, som giver dyb ro, samt meditationer, som er særligt traumeforløsende.

“Jeg henvendte mig til dig for at få hjælp til at bearbejde en række traumatiske oplevelser i min barndom – som har medført et periodisk misbrug, lavt selvværd og social angst. Og meget skam.

Jeg vil bare sige at din tilgang har hjulpet mig meget, jeg er et helt andet sted. Jeg er blevet meget mere bevidst – også om min selvsabotage. Det betyder at jeg kan handle bedre og anderledes. Min krop reagerer anderledes (mindre angst), når jeg føler mig presset – og jeg er fortsat på vej til et bedre, sundere og mere balanceret liv. Den der ”Indre barn healing” meditation hjælper mig – den laver jeg stadigvæk hver dag.

Tak for hjælpen.”

Mads – Forløsning af barndomstraumer

Fire komponenter i traumer er:

Stærk affekt:
Kroppens reaktion ved den voldsomme stress, den udsættes for ved traumet, fx puls, urolig vejrtrækning mv.

Sammentrækninger:
Nervesystemet koncentrerer energi der, hvor vi skal bruge den. Vi får fx uanede kræfter eller reagerer på andre måder, vi ellers ikke ville kunne.

Spaltning:
En slags ”ud af kroppen-oplevelse”. Vi erindrer måske ikke, hvad vi gjorde bagefter. Eller vi følte ikke, at det var os, det skete for. Vi har en oplevelse af, at tiden står stille eller går hurtigt, eller måske andre forskydninger af sanseindtryk (perceptionsforstyrrelser).

Fastfrysning:
En følelse af lammelse, hjælpeløshed og af ikke at kunne røre sig.

Hensigtsmæssigt at bearbejde større traumer

De fire komponenter kan opleves i større eller mindre grad i forbindelse med traumer. Dette er en del af vores naturlige forsvar.

Det er hensigtsmæssigt at bearbejde større traumer, dels fordi kroppen husker dem, og de kan sidde i kroppen og blokere og skabe sygdom og lidelser. Og dels fordi uhensigtsmæssig angst kan udvikles i kølvandet på traumer. Det er her værd at pointere, at det er subjektivt, hvad der opleves som store og større traumer. Det handler således ikke om, hvor stor truslen var objektivt set, men hvor voldsomt det blev oplevet af personens nervesystem i den givne situation.

Heldigvis er der hjælp at hente. Traumer kan forløses ved forskellige psykoterapeutiske og kropsterapeutiske metoder.

Hvem er jeg?

Jeg, Helene Lysekilde, står klar til at byde dig velkommen i et terapeutisk forløb hos Indre ro. Jeg er uddannet på Hypnose Skolen/Psykoterapeut Akademiet, en af Danmarks mest seriøse og førende uddannelser inden for hypnose. Skolen har patent på titlen ”Hypnose Psykoterapeut”, der er en omfattende 4-årig uddannelse til psykoterapeut med speciale i hypnose. Skolen er med i den eneste psykoterapeutiske registreringsordning hos Styrelsen for Patientsikkerhed (med titlen ”Reg. Psykoterapeut”), som administreres af den psykoterapeutiske brancheforening FADP. Dette betyder omfattende krav ift. uddannelse, kvalitet, supervision og egenterapi mv.

Jeg er desuden uddannet yogalærer- og yogaterapeut med over 1500 timers yogalæreruddannelse. Læs mere om mig her.

Helene Lysekilde - forfatter

“Siden jeg blev mobbet i skolen har jeg følt mig forkert og for grim til verden. Tak for hjælpen. Det lettede.”

Anonym: PTSD, Skam, angst 

 

Har du nogle spørgsmål?

    Book en tid med det samme og få det bedre