Familiebrud og overvejelser om brud eller forsoning
Har du afbrudt kontakten til et familiemedlem – eller overvejer du det? Eller har et familiemedlem valgt at afbryde kontakten til dig? Står du i en situation, hvor du har brug for en kvalificeret sparringspartner med dyb indsigt i netop dette område?
Du er ikke alene.
Jeg møder dig, der hvor du er, så du føler dig tryg, set, hørt og mødt. Det kan være svært at tage det første skridt og få hjælp – derfor er det vigtigt, at det bliver en god og støttende oplevelse.
Hvorfor bryder man med sin familie?
Der kan være mange årsager til, at familierelationer fører til brud. Det er ikke let – uanset på hvilken side af bruddet man befinder sig. Og det er aldrig en let beslutning at træffe, uanset om den er midlertidig eller vedvarende. Det vil ofte have store konsekvenser – men nogle gange er det den eneste vej, man kan komme videre.
Uanset hvad du står overfor, er jeg her for at støtte dig. Lad os tale om dine oplevelser og følelser, så vi sammen kan finde veje til at håndtere det, du går igennem.


Måske oplever du:
- Skyld og skam
- Vrede
- Tristhed
- Lavt selvværd
- Sorg
- Forvirring
- Manglende forståelse
- Søvnproblemer
- Ensomhed
- Frygt og angst
- Traumer og barndomstraumer
- og mange flere reaktioner
Jeg står klar til at hjælpe dig, der lever med svære familiemæssige relationer og brud.
Jeg er her for at støtte dig, der oplever udfordrende familiemæssige relationer eller står midt i et brud. Og dig, der overvejer brud eller forsoning.
Gennem terapi – herunder NLP-coaching, hypnoterapi og psykoterapi – tager vi udgangspunkt i din unikke situation og personlige historie.
Sammen arbejder vi på at udvikle nye strategier, skabe positive overbevisninger og ændre uhensigtsmæssige tankemønstre. Vi fokuserer også på at forløse gamle oplevelser, der kan være lagret i dit nervesystem og dit ubevidste sind, så du får friheden til at leve det liv, du ønsker.
Tak for forløbet. Jeg har fundet mere fred med, at min mor er, som hun er. Det vil altid være en sorg, men jeg lever bedre med det. Jeg har fået et bedre selvværd.
Mia – har ikke haft kontakt til sin mor i 5 år
At leve med tabet og kompleks sorg:
At miste et familiemedlem som følge af et brud er en særlig form for tab, der ofte fører til en mere kompleks sorg og sorgproces. Sorgen adskiller sig fra den traditionelle, hvor det mistede er permanent og uigenkaldeligt. Når man mister et familiemedlem på grund af et brud, er situationen anderledes. Personen er fysisk til stede i verden, og man kan risikere at møde dem i hverdagen og høre om dem gennem fælles bekendte. Man kan også have en lille kontakt. Man kan føle skyld og skam over bruddet og situationen. Og potentielt kan man genoptage forbindelsen – eller få mere kontakt. Man er fortsat i familie og har en fælles fortid. Alt dette gør det mere vanskeligt at finde afslutning og bearbejde tabet, som hvis personen var død – for da er det en endelig afslutning.
Fordi sorgen og situationen er mere kompleks end tab som følge af døden, kan man bevæge sig ud og ind af sorgstadierne mange gange:
- Lammelse, forvirring og usikkerhed
- Vrede og tristhed
- At give slip
- Fornyet klarhed og styrke
- Accept
Vi kan lære at leve i fred med situationen, tabet og alle vores følelser.
Kilde: Bacca Bland 2023: The Living Loss: Family Estrangement and Stages of Grief
Brud eller forsoning?
De fleste, der oplever et brud, overvejer også muligheden for forsoning. Forsoning kræver dog en indsats fra begge parter i relationen. For mange er et brud sjældent så sort-hvidt, som ordet “brud” kan antyde. Det kan være, man vælger at skabe mere afstand i en periode for at undersøge, om der er potentiale for forbedring. Man sætter grænser og reflekterer over relationens betydning. Nogle gange viser det sig, at livet er lettere og mere harmonisk uden den udfordrende relation. Andre gange kan afstand give nye perspektiver og åbne døren for en ny begyndelse.
Brud kan også ske gradvist eller over flere omgange.
Nogle gange er det muligt at opnå forsoning med den anden part. Det vigtigste er dog, at du finder fred med dig selv. Måske har du også brug for at tilgive – dig selv eller den anden.
Skal jeg hjælpe dig?

Hvem er jeg?
Jeg hedder Helene Lysekilde (1976) og er indehaver af Indre ro.
Uddannet master hypnoseterapeut og master NLP-coach fra Hypnose Skolen samt uddannet hypnose psykoterapeut fra Psykoterapeut Akademiet, en omfattende 4-årig seriøs og grundig uddannelse, der gør mig til specialist i hypnose – med et særligt fokus på traumer og livskriser.
Jeg er yogalærer og yogaterapeut samt certificeret til at undervise i Hormonyoga med over 1800 timers uddannelse. Jeg er også forfatter og oprindeligt uddannet antropolog.
Jeg har i 13 år arbejdet med udvikling og store forandringsprocesser indenfor social- og sundhedsområdet – med sundhedsfremme og forebyggelse, psykiatri og voldsforebyggelse i kommune, stat og styrelse. I dag er jeg beskæftiget på fuld tid i Indre ro.

Gennem mit arbejde som terapeut har jeg hjulpet mange med at navigere i komplekse familieforhold og finde deres egen vej.
Mit projekt, “Blod er ikke tykkere end vand”, fokuserer på voksne børns brud med en forælder, livet på den anden side og vejene til et godt og meningsfuldt liv.
Som en person, der selv lever med brudt kontakt til familiemedlemmer, ved jeg, hvor afgørende det er at få den rette støtte undervejs på rejsen mod at skabe et meningsfuldt og balanceret liv.

Tak for livsændrende indsigter, Helene. Jeg havde følt sådan en skam over, at jeg har brudt med min far og min mor. Og stort set ikke har kontakt med min søn. Jeg har fundet ro med den afstand, jeg har til min familie. Det er det rigtige – og nu ved jeg, at det er okay.
Pia
Tak for fordomsfri terapi. Jeg følte mig meget støttet, og at du var åben, og vi kunne undersøge mange vinkler og veje. Jeg har tidligere i terapi følt mig meget presset mod forsoning med min far. Sådan var det ikke hos dig.
Tak for hjælpen. Jeg har tilgivet min bror, og vil tage imod hans udstrakte hånd.
Har du nogle spørgsmål?
Links til mere om terapier, metoder og muligheder:
Få mere viden om brud i min blog:


