Hvad sker der efter døden? Har vi levet før? Velkommen til Indre ro Podcast med Helene Lysekilde. Vil du møde en jordnær clairvoyant, som kan fortælle lidt om sit syn på nogle af livets store spørgsmål? En kvinde, som fungerer som jurist i staten. Og så samtidig lever i ”åndernes hus”. Hvordan mon hun får det hele til at hænge sammen? I denne podcast interviewer jeg Joan Jørgensen om hendes erfaringer med og syn på store eksistentielle spørgsmål: som livet efter døden, og om vi har levet i tidligere liv.
Lyt til podcasten om Livet efter døden herunder
Jeg interviewer Joan, fordi hun er en af de dygtigste clairvoyante, healere og trancemedier, jeg kender. Joan er desuden hypnose psykoterapeut, ligesom mig, og arbejder også med regression til tidligere liv via hypnose. Endelig er Joan også benhård jurist i hverdagen – og hun formår at balancere i både den åndelige og almindelige verden.
Joan fortæller blandt andet om:
- Sig selv og sine erfaringer med regression til tidligere liv og livet efter døden
- Hvordan hun egentlig får hverdagen til at hænge sammen med to umiddelbart modsatrettede verdener. Et helt almindelige liv som jurist i en topstilling. Og så arbejdet som clairvoyant og trancemedie i den metafysiske og åndelige verden
- Hvad det vil sige, at vi har levet før og lever videre efter døden
- Hvad vi kan bruge viden om vores tidligere liv til
- Hvordan hun ved, at vi har levet før og lever videre efter den fysiske død
- Hvordan hun anvender ”tidligere liv” i sit arbejde som terapeut / clairvoyant /medie
- Hvilke oplevelser, som har gjort mest indtryk på hende i hendes arbejde med andres tidligere liv og livet efter døden