Blog

Min rejse ud af det spirituelle skab (del 1) 

Engang fyldte ”det spirituelle” ikke særlig meget for mig. Der var lukket og slukket. Jeg kunne ikke forholde mig til tidligere liv, aura, ånder fra afdøde, hjælpere og alt det andet, der er selvfølgeligt i ”den spirituelle verden”.

Jeg var akademiker og et hovedmenneske, der bevægede mig med fuld fart fremad uden at kigge mig tilbage. Jeg troede, at jeg kunne tænke og tale mig til alting. Og at problemer altid kunne løses ad logikkens vej. Måske overdriver jeg lidt for eksemplets skyld, men alligevel var det, som om jeg var savet halvvejs over ved halsen.

Mit hoved havde magten, og min krop, mine sanser og min ”mavefornemmelse” – eller intuition – kom i anden række. I hver fald når logikken ville den ene vej, og min ”indre stemme” ville en anden. I dag er det nok sådan cirka … fuldstændig modsat. Læs om min rejse ud af det spirituelle skab…

Jeg begyndte at mærke mig selv med yoga

Jeg dykkede ned i yogaens verden, da jeg færdiggjorde mit speciale på universitetet. Det var en ny verden for mig. Det gik meget langsomt, kan jeg huske. Det kunne også være fysisk krævende, men min første oplevelse var en langsom og sanselig klasse. Jeg var ved at eksplodere af utålmodighed, og jeg kan huske, at jeg flere gange tænkte ”så kom da til pointen”. Mine prøvelser var dog ikke ovre endnu. I stedet eskalerede min følelse af malplacerethed endnu mere, da underviseren under afspændingen brød ud i at synge en healende sanskrit sang!!! WHAT THE F**K????

Yogaen åbnede ”noget”

Alligevel var jeg som i en trancetilstand efter yogaklassen. Jeg oplevede en ukendt afslappethed. Min hjerne var som gele, og jeg måtte bare hjem og sove.  Sådan havde jeg ikke haft det før, og det ”noget,” der var sket med mig, varede i flere dage. Selv om jeg synes, at yoga var VILDT MÆRKELIGT og underviseren var VILDT spirituel, havde jeg fået lyst til mere. En ny vej var åbnet for mig. Og jeg blev ved med at komme tilbage…

Fra New York til Nykøbing

Mit job som antropolog bragte mig til New York og siden til Nykøbing. Det føltes som et kulturchok at flytte fra New York til Nykøbing – som jeg i øvrigt elskede. Jeg havde travlt med at passe mine opgaver, og der var ikke meget tid til at tænke over det ”noget” yogaen havde åbnet døren for. I Nykøbing kunne jeg ikke finde den yoga, der sagde mig mest. Jeg opdagede, at hvis yoga blev formidlet meget ”vestligt” og ”gymnastikagtigt”, gav det mig ikke den dybde, som jeg vidste var mulig. Yogaudbuddet var ikke så stort dengang (det var jo længe før online streaming muligheder).

Privat – ingen adgang

 For mig var der lige så langt fra den akademiske verden, hvor jeg have min karriere i hverdagen, til den spirituelle verden, som der var over Atlanten. Af samme grund holdt jeg ”det spirituelle” for mig selv. Det var adskilt direkte fra mit øvrige liv og især mit arbejde. Ligeledes var mine første sessioner hos en clairvoyant, en håndlæser osv. noget, jeg holdt fuldstændig privat. Jeg satte et mentalt skilt op, hvor der stod ”Privat – ingen adgang”.

Stresset

I Nykøbing var jeg projektleder for et stort projekt i sundhedsvæsenet, og jeg endte med at blive stresset i en periode. Jeg begyndte at drømme om, at når projektet var ovre, ville jeg rejse til Himalaya og meditere – langt væk fra ALT. Jeg legede også med tanken om at tage en yogalæreruddannelse i Indien. Ikke for at undervise andre, men bare for at fordybe mig i min egen yogapraksis. Jeg havde nemlig opdaget, at der, hvor jeg havde de dybeste oplevelser, var hos en underviser, der var uddannet i Indien. Yogaen derfra havde et mere traditionelt udtryk – med mantra osv. Pludselig fik jeg så den overraskende nyhed, at min mands chef havde sagt op. Hun skulle til Indien og uddanne sig som yogalærer. Det måtte være et tegn, tænkte jeg. Jeg fik derfor adressen til den indiske yogauddannelse, tog orlov og fulgte efter…

Tid til at komme videre

Da jeg var hjemme i hverdagen igen, begyndte jeg at søge nye jobs… Det var tid til at komme videre. Jeg søgte i øst og vest. Men efter en måned stoppede jeg op. For jeg anede rent faktisk ikke, hvad jeg havde lyst til. Jeg kunne mærke det, jeg ikke ville. Men for første gang, siden jeg havde forladt folkeskolen – og sad med bogen ”hvad kan jeg blive” i hånden – var jeg fuldstændig blank. Da det gik op for mig, sagde jeg mit trygge job op fra den ene dag til den anden. Og jeg indstillede jobsøgningen, selv om et sådant stop stred imod alt, jeg havde lært om, hvordan man gebærder sig på arbejdsmarkedet. Alligevel var jeg ikke i tvivl om, at det var det rigtige valg.

Jeg kunne ikke mærke, hvor jeg skulle hen

Jeg besluttede mig for at give det et år, og så bare gå på opdagelse. Jeg havde HELT sikkert ikke taget det valg, hvis ikke det var for yogaen. Yogaen hjalp mig til at mærke mig selv, og til at være ærlig – både overfor mig selv og andre. Jeg mærkede nemlig, at jeg på flere måder var på afveje – på vej væk fra mig selv – og at jeg skulle noget andet…