Organuret handler om energiens bevægelse i kroppen i løbet af døgnet

Jeg har længe haft lyst til at skrive denne blog om organuret. Nu sker det endelig som led i min forberedelse af denne uges LIVE workshop om ”Søvnbesvær”, hvor jeg blandt andet fortæller, hvorfor det kan være interessant at tage et kig på organuret, hvis du ofte vågner på bestemte tider af natten.

Det kan også være interessant for dig at læse denne blog, hvis du døjer med andre udfordringer, der har det med at indfinde sig på nogenlunde samme tidspunkt af døgnet.

Du kan også læse med, hvis du bare er nysgerrig, ligesom mig. Sammen bliver vi klogere – måske kan du se helt andre sammenhænge end dem, jeg selv har fokus på?

Organenuret fra TCM - traditionel kinesisk medicin
De fem elementer

Hvorfor interesser jeg mig for organuret?

Når vi kigger på naturen, er alting cyklisk, rytmisk og forbundet på mere avancerede måder end vi måske lige umiddelbart kan forstå. Vandets bevægelse i havene er forbundet til månens cyklus. Døgnets og årets rytme er forbundet til solens cyklus osv. Sådan er det også med livsenergiens bevægelse i kroppen, som kinesere for mange hundrede år siden kortlagde og beskrev ved hjælp af organuret.

Jeg er selv uddannet med baggrund i akademiske traditioner, men når jeg supplerer med gammel visdom fra yogafilosofien, traditionel kinesisk medicin og teorien om de fem elementer mv., oplever jeg, at vi kan åbne op for nye perspektiver og forståelser af komplicerede sammenhænge. Det kan blandt andet hjælpe os med at skabe forløsning og healing i sammenhænge, hvor det ellers kan være svært at finde lindring.

Inden jeg går i dybden med organuret vil jeg understrege, at jeg hverken opfatter vestlige videnskabelige traditioner eller ”alternative” teorier som objektive sandheder. Jeg bruger altid den viden, jeg finder relevant og lader resten passere. Det vil jeg også opfordre dig til.

Kort om organuret

De gamle kinesere nåede, som jeg allerede har nævnt, frem til, at energien bevæger sig igennem kroppen. Mere specifikt at energien strømmer gennem de indre organer og meridianbaner (energikanaler) i en særlig cyklus i løbet af døgnets 24 timer.

Kineserne kaldte energien for chi. Er du vant til yoga, har du nok hørt energien (livskraften) beskrevet som prana. De fandt også ud af at energien var på sit højeste i et organ ad gangen i en periode på 2 timer.

Organuret er en oversigt, som viser, hvornår energien er på sit højeste i de forskellige organer.

Hvad kan vi lære af organuret?

Uanset hvor lidt eller meget vi har til fælles med fortidens kinesere, har det vist sig, at deres viden stadig er værdifuld for mennesker, der døjer med udfordringer på bestemte tidspunkter af døgnet.

Fysiske eller psykiske udfordringer, der indfinder sig cyklisk og regelmæssigt, kan være udtryk for en ubalance på et af kroppens organer – i og med mange organer forbindes med særlige følelser og kvaliteter.

Jeg har selv oplevet at vågne fast mellem klokken 1 og 3, som ifølge organuret er det interval, hvor leveren har højest energi. Efter lidt selvransagelse blev jeg opmærksom på, at jeg i denne periode havde et overforbrug af gluten, som jeg ellers havde undgået i en lang periode. Min lever var således på overarbejde. Efter jeg skruede ned for mit glutenindtag, lykkedes det mig at sove igennem igen. På den måde har jeg selv haft gavn af organuret – og dets information om at det var min lever, der var kilden til mit søvnbesvær.

Jeg har også haft mange terapiklienter, som har henvendt sig for at lære at håndtere deres vrede på en anderledes måde. Jeg har bemærket, at en stor del af dem har døjet med søvnbesvær i perioden mellem kl. 1 og 3 om natten, altså i samme periode som jeg selv havde ligget vågen på grund af udfordringer med min lever. Det giver god mening ifølge traditionel østlig visdom, eftersom leveren er forbundet med følelsen ”vrede”.

Nedenfor kan du se hele oversigten over organuret, som jeg har koblet sammen med en uddybende forklaring, der er hentet fra læren om de fem elementer.

NB: Personligt opfatter jeg ikke organuret som en eksakt videnskab. Jeg har derimod ofte fundet dyrebar inspiration i forklaringerne om, hvordan kroppen reagerer, når der er hhv. balance eller ubalance i de forskellige elementer og organer.

Inntstration af meridianer TCM
de fem elementer - foto
Yoga og meditation i naturen

Overordnet:

  • I sommertiden skal du trække en time fra, da organuret ikke kender til sommertid.
  • Kært barn har mange navne. Jeg har derfor både angivet de kinesiske og indiske betegnelser for de forskellige elementer.
  • 12 timer efter et organ er særligt aktivt, er det mindst aktivt.

Organuret hurtig oversigt

  • Kl. 3-5: Lungerne
  • Kl. 5-7: Tyktarmen
  • Kl. 7-9: Maven
  • Kl. 9-11: Milten
  • Kl. 11-13: Hjertet
  • Kl. 13-15: Tyndtarmen
  • Kl. 15-17: Blæren
  • Kl. 17-19: Nyren
  • Kl. 19-21: Kredsløbet/ Perikardiet/ Seksualenergien
  • Kl. 21-23: Trevarmer
  • Kl. 23-01: Galdeblærer
  • Kl. 01-03: Lever

Lær uddybende om organuret og de fem elementer herunder

Organuret - illustration fra bogen: Sundhed og balance med de fem elementer. af Anne Wedege

Luftelementet / Metalelementet

Organuret kl. 3-5: Lungerne

Lungerne forbindes med ”det himmelske”, skriver akupunktøren Anne Wedege. At give opmærksomhed til åndedrættet i dette tidsrum kan give en oplevelse af en forbindelse mellem kroppen og det, der er større end os.

Organuret Kl. 5-7: Tyktarmen

Tyktarmen er indrettet med evnen til at eliminere i dette tidsrum, og når vi er i balance, vil vi have en helt naturlig trang til at komme på toilettet i dette tidsrum.

Luftelementet / Metalelementet

Lunger og tyktarm er forbundet med dette element.

Emner og følelser ved ubalance:  sidde fast i sorg, depression, angst, brok, perfektionisme, kontrol, sidde fast.

Emner og kvaliteter ved balance: evnen til at give slip, ”surrender”, leve med lethed og accept af livets cyklus og faser. Tage det man skal bruge og slippe resten

Skab balance i luftelementet / metalelementet:

  • Arbejd med din vejrtrækning
  • Gå på toilettet i tyktarmens tidsrum
  • Træk vejret og meditér 
  • Find yoga og åndedrætsøvelser, som støtter luftelementet i Indre ro Medlemsunivers 
Luft elementet / metal elementer

Jordelementet

Organuret Kl. 7-9: Maven

Evnen til at fordøje er på sit højeste her. Det er derfor et godt tidspunkt at indtage døgnets første måltid.

Organuret Kl. 9-11: Milten

Evnen til at analysere er på sit højeste her. Milten siges at destillere den psykiske energi. Det er tid til fokus og produktivitet. Personlig har jeg også mine skarpeste timer i dette tidsrum, når jeg sidder med udviklingsprojekter.

Jordelementet

Maven og milten forbindes med jordelementet.

Eksempler på emner og følelser ved ubalance:  bekymringer, afhængighed, utryghed

Eksempler på emner og kvaliteter ved balance: at føle sig tryg og som om man hører til, at hvile i sig selv. Tilfredshed.

Skab balance i jordelementet:

  • Arbejd med din jordforbindelse
  • Ophold dig i naturen
  • Find yoga og meditation for jordforbindelse, mave og milt i Indre ro Medlemsunivers
Jordelementet - de fem elementer

Ildelementet

Organuret kl. 11-13: Hjertet

Hjertet forbindes med evnen til indre klarhed. Måske deraf udtrykket ”at lytte til dit hjerte”.

Organuret kl. 13-15: Tyndtarmen

Tyndtarmen siges at hjælpe hjertet med en indre renselsesproces ift. etiske og moralske spørgsmål, skriver akupunktøren Anne Wedege.

Ildelementet

Hjerte og tyndtarm forbindes med ildelementet.

Eksempler på emner og følelser ved ubalance:  tristhed, mistet gnist, udbrændthed.

Eksempler på emner og kvaliteter ved balance: glæde, lyst, livsglæde, transformation.

Skab balance i ildelementet

  • Følg dit hjerte
  • Gør det, der gør dig glad
  • Indgå i meningsfyldte fællesskaber
  • Find yoga og meditationer for hjerte og ildelement i Indre ro Medlemsunivers
Ildelementet - de fem elementer

Vandelementet

Organuret Kl. 15-17: Blæren

Blæren står for følelser og forbindes også med nervesystemet. Måske kender du det med hele-tiden at skulle tisse, når du bliver nervøs.

Organuret Kl. 17-19: Nyren

Nyrerne står for indadvendthed og ro.

Vandelementet

Nyre og blærer forbindes med vandelementet.

Eksempler på emner og følelser ved ubalance:  forvirring, frygt, angst, stress, uro.

Eksempler på emner og kvaliteter ved balance: at tillade og rumme egne følelser, ansvar for egne følelser, indre visdom, flow, healing

Skab balance i vandelementet:

  • Giv plads til dine følelser
  • Tag hånd om din angst, så den ikke stikker af
  • Tag hånd om din frygt, så den ikke stikker af
  • Understøt din selv-helbredende kraft
  • Få hjælp til at håndtere frygt og angst Indre ro Medlemsunivers
  • Find yoga og meditationer for hypnoser, som balancerer vandelementet og skaber healing og ro i Indre ro Medlemsunivers
Vandelementet - de fem elementer

Ildelementet

Bemærk at Ildelementet er lidt anderledes end de andre elementer: Ildelementet har som det eneste af de fem elementer 4 energikanaler (meridianbaner), hvor de øvrige elementer kun har 2. Således har ildelementet 4 perioder, hvor energien er på sit højeste i organuret.

Se mere om meridianer nederst i bloggen.

Organuret Kl. 19-21: Kredsløbet/Perikardiet

Energetisk forbindes dette interval med evnen til at give og modtage intimitet.

Organuret Kl. 21-23: Trevarmer*

*Trevarmer er begreb fra traditionel kinesisk medicin. Trevarmer sørger for at regulere varmen i kroppen og den følelsesmæssige temperatur til venner og bekendte.

Ildelementet

Kredsløbet og trevarmer forbindes – ligesom hjerte og tyndtarm – med ildelementet.

Se mere om ildelementet under “ildelementet” samt “hjerte” og “tyndtarm” længere oppe i bloggen.

Ildelementet - de fem elementer

Træelementet/æter/ånd

Organuret Kl. 23-01: Galdeblære

Galdeblæren forbindes med evnen til at beslutte og handle.

Fordi galdeblæren har sin højeste energi om natten, siges det, at det er godt ”at sove på det”. Næste dag kan man så vågne med ny klarhed om, hvilken beslutning man skal træffe.

Organuret: Kl. 01-03: Lever

Leveren forbindes med planer og visioner.

Træelementet/æter/ånd

Galdeblære og lever forbindes med træelementet i traditionel kinesisk medicin eller æter og ånd i den indiske tradition. Dette element omtales også som ”det 5. element” eller ånden, der flyder gennem alt det andet.

Eksempler på følelser ved ubalance:  vrede, irritation, handlingslammelse, have svært ved at sætte grænser.

Eksempler på balance: modig, handlekraftig, følger sin egen vej og visioner.

Skab balance i træelementet/æter/ånd

  • Vær ærlig og autentisk
  • Sig ja og nej ærligt og autentisk
  • Handl på dine drømme
  • Find øvelser som hjælper dig med at forløse din vrede i min bog ”Vrede-en mulighed for forandring”
  • Find yoga og meditationer, som hjælper dig med at skabe balance i din lever og galdeblærer med min yogabog: ”Hvil i dig selv og din krop – Forløs vrede og gamle spændinger”
  • Find yoga, hypnoser og øvelser, som hjælper dig med at skabe balance i lever og galdeblærer og forløse vrede i Indre ro Medlemsunivers.
Æter / træelementet - de fem elementer
Bog om yoga som forløser spændinger og vrede

Meridianbaner og organer

Det var lidt om organuret og hvordan, det kan bruges. Hvert organ knyttes også til en meridianbane (energikanal), som løber igennem kroppen. Blærens energikanal løber fx på bagsiden af ryggen og bagsiden af benene. Det vil jeg dog ikke gå i dybden med her. Du kan læse om meridianernes placeringer i mange andre sammenhænge eller kigge på en meridian-mand.

Yin yoga med meridian-fokus er en af mange veje til at arbejde med dine meridianer og stimulerer de indre organer.

I Yin yoga med meridian-fokus kan vi fx strække ryggen for at stimulere blæren – eller strække inderlår for at stimulere leveren.

Meridian mand med energikanaler
Yoga hos Indre ro Odense

Skal jeg hjælpe dig med at skabe balance?

indre ro Medlemsunivers har jeg samlet et helt emne om ”De fem elementer”. Her kan du dykke ned i yoga/meditation og få mere viden om emnet. Du kan også finde hjælp til at arbejde med følelsesmæssige udfordringer, der er forbundet med de fem elementer under temaer om fx “vrede” og “angst”.

På min healing-rejse til Marokko arbejder vi os også igennem de fem elementer, og genopretter balance både fysisk og emotionelt

Det var det for denne gang.

Tak for din interesse i min blog.

Jeg håber, du fik noget med dig.

Varme hilsener,

Helene fra Indre ro

Kilder:

  • Anne Wedege ”Sundhed og balance” med de 5 elementer
  • Jai Salt ”Elemental yoga Therapy” (manual fra én af mine yogalærer-uddannelser)