Yogaretreat Marokko:
Yin yoga og healing i 1001 nats omgivelser på berber slot i Atlasbjergene
Tilmelding efter først-til-mølle-princippet.
Tag med Indre ro & Bering Rejsers flyvende tæppe på 1001 nats eventyr og opnå dyb healing med Yin yoga i Marokko.
Atlasbjergene, Marokko 8 dage 1001 nats Yin yoga healing eventyr
På dette retreat er der lagt op til healing, fordybelse og nye indsigter. Til vores daglige undervisning dykker vi ind i Yin yogaen og en dyb healing-proces. Processen understøttes perfekt af Atlas Kasbah, et berberslot ved foden af Atlasbjergene, i eventyrlige 1001 nats omgivelser.
Her kan vi læne os tilbage, lade os forkæle og nyde processen.
Yin yoga og healing understøttes perfekt af Atlas Kasbah, som har vundet flere internationale priser for økologi og bæredygtighed.
Stedet er en sjælden perle nøje udvalgt til formålet. Vores værter er ægteparret franske Hélene og marokkanske Hassan, som brænder for sagen og byder os velkommen fra hjerterne. Stedet, der har vundet flere internationale priser for bæredygtighed, økologi og miljøhensyn, er gennemført bæredygtigt med økologisk mad og rengøringsmidler. Der anvendes også solvarme og -energi.
Vi befinder os langt fra storbyens larm – og alligevel er der kun ca. 20 minutter til by, strand og lufthavn. Beliggenheden er det sydlige Marokko omgivet af den ældgamle UNESCO Argan urskov. Vi bliver således favnet af naturen og moder jord, som giver os plads til fordybelse, healing og ro med masser af frisk luft. Yogaretreat Marokko
Retreatet
Faciliteter
Vi har adgang til udendørs og indendørs yogafaciliter, herunder en tagterrasse, hvor vi kan lave morgenyoga, mens vi nyder udsigten til Atlasbjergene.
Desuden har Atlas Kasbah en dejlig saltvandspool, en helt ny hammam af marmor (spaområde) samt Marokkos eneste saltgrotte med salt fra Atlasbjergene, hvor man kan lade sig heale af saltkrystallerne. Maden, som er inkluderet i kursusprisen, er nærende og understøtter processen.
Overnatning
Vi bor på fine store enkelt- eller dobbeltværelser eller suiter i bedste 1001 nats berber stil.
Mad
Maden (fuldpension) er vegetarisk og tilberedes af lokale råvarer med grøntsager og urter fra stedets store økologiske have.
Afslapning og fordybelse
Dagene nyder vi ved poolen, med en god bog eller i stilhed i en af stedets mange hyggekroge, eller måske på en vandretur på en af naturstierne i urskoven omkring borgen.
På turen får du både plads til at trække dig og at gå ind i din egen proces – ligesom der er rum til fællesskab og oplevelser i lige præcis det omfang, der passer til dig.
Selvforkælelse for krop, sind og ånd
Trænger du til endnu mere selvforkælelse, så gå ikke glip af stedets spafaciliteter, men book tid i hammamen, saltgrotten eller til massage. Se uddybende om massage under “øvrige aktiviteter”.
Uddybende dagligt program
Bemærk – programmet tilpasses ift. flytider m.v.
Andre oplevelser
Bliver der for stille for dig, kan du snuppe en taxa ind til Agadir eller nærmeste strand (det tager 20 min), eller markedet “Souk”, et af Nordafrikas største, hvor du kan købe alt mellem himmel og jord.
Eller du kan tage på en af de mange spændende udflugter eller deltage i kurser, som stedet kan arrangere (vandretur med guide, kreative kurser, madlavning og meget mere).
Højdepunkter på turen:
- Healende Yin yoga
- Healing med meditation, hypnose, mantra og visualisering
- Fordybelse, fordøjelse, forløsning og stilhed
- Selvudvikling og ny indsigt
- Blive omfavnet af moder jord
- Bo som en sultan eller sultaninde
Healing for krop, sind og ånd
Den overordnede ramme for rejsen er healing. En proces, som understøttes af vores dybe Yin yoga praksis og øvrige healing-øvelser: healing-meditation, healende mantra, healing via hypnose mv.
Hver dag har et tema, som healingen er bygget op om, fx:
– Jordforbindelse
– Hjertets længsel
– Forandring
Vi praktiserer stilhed ved vores morgen yoga praksis til efter morgenmaden samt en enkelt dag som led i vores healingproces.
Morgenens yogaklasse byder også på en lille introduktion til dagens tema og et spørgsmål til dig, du kan fordybe dig i senere i løbet af dagen, hvis du har lyst. Eftermiddagens klasse eller workshop vil være en kombination af Yin yoga og healing-øvelser i tråd med dagens tema.
Vores Yin yoga og workshops foregår i yogasalen på stedet eller på den skønne overdækkede tagterrasse med udsigt over bjergene.
Hvis stemningen er til det vil vi evt. supplere vores Yin praksis med Kundalini yoga og / eller blid Hatha en eller to gange i løbet af ugen.
Priser & Booking
16.390 kr. i eneværelse med eget bad (traditionelt værelse):
Bemærk, at du kan være med billigere i andre værelseskategorier
Prisen inkluderer:
- Flyrejse direkte
- Transfer til og fra hotellet
- Undervisning (4- 4,5 timer dagligt)
- Fuld vegetarisk pension (brunch, snack og aften)
- Vand og te ad libitum
- Behagelige økovenlige omgivelser
- Brug af yogaudstyr
- Overnatning i eneværelse (eller værelse i den ønskede kategori)
- Berber skønhedsaften
- Marokkansk te ceremoni
Ikke inkluderet:
- Spa og hammam-behandlinger
- Udflugter og aktiviteter der ikke fremgår.
Flyrejse og transfer
Flyrejsen er inkluderet i rejsens pris. Herunder kan du se flytiderne.
Flyrejsen fra København til Agadir er inkluderet i rejsens pris. Herunder kan du se flytiderne.
2024
Udrejse: 09.11.2024
København (08:35) – Agadir (13:20)
Rejsetid: 4t 45m (direkte)
Hjemrejse: 16.11.2024
Agadir (14:10) – København (18:55)
Rejsetid: 4t 45m (direkte)
2025
Udrejse: 22.03.2025
København (08:35) – Agadir (13:20)
Rejsetid: 4t 45m (direkte)
Hjemrejse: 29.03.2025
Agadir (14:10) – København (18:55)
Rejsetid: 4t 45m (direkte)
Transfer fra og til lufthavnen er inkluderet i rejsens pris.
Det er også muligt at arrangere flyrejsen selv. Skriv til os, hvis du er interesseret i dette.
Type 1: Eget værelse i delt “junior suite” (3 suiter) med delt bad: Spar 700 kr. ift. traditionelt værelse.
Eller book hele suiten for dig selv med tilllæg på 2500 kr. ift. traditionelt værelse.
Hver suite er på 55 m2 og rummer 2 værelser samt badeværelse i det ene af værelserne. Døren kan lukkes mellem værelserne. Man går igennem det ene værelse for at komme ud på gangen og det andet for at komme på toilettet.
Bemærk: Suiten kan bookes som deleværelse med en anden deltager. Suiten kan bookes uden egen rejsemakker. Junior-suiter ligger på 1. sal med udsigt (3 suiter med i alt 6 værelser).
Suiten kan også bookes som eneværelse, så du får det hele for dig selv.
Type 2: Traditionelt værelse (6 værelser) som eneværelse: 16.390 kr. Spar 1.500 kr, som dobbeltværelse.
24-35 m2 med eget badeværelse.
Bemærk: Traditionelt værelse, kan kun bookes som dobbeltværelse, når du deler det med din egen rejse-makker. Et af værelserne har udsigt ind i gårdspladsen. Dette værelse gives til sidst tilmeldte deltager.
Type 3: Tårnværelse – supervisor værelse (3 værelser) som eneværelse: Tillæg på 2500 kr. ift. traditionelt værelse. Som dobbeltværelse 16.390 kr.
Roof-top beliggende lidt for sig selv med sin egen store tagterrasse og solseng med udsigt over urskoven, 35 m2 med eget badeværelse.
Bemærk: Tårnværelse – supervisor værelse, kan kun bookes som dobbeltværelse, når du deler værelset med din egen rejse-makker.
SÅDAN TILMELDER DU DIG
Book din plads og indbetal samtidig depositum på 20 % af rejsens pris hos Bering Rejser.
Bemærk:
I praksis er Bering Rejser rejsearrangør. Vi beder dig derfor venligst holde dig opdateret vedr. rejsen på Bering Rejsers hjemmeside (se herunder) ift. vilkår, detaljer og ændringer, da der kan ske opdateringer, som vi ikke får med på Indre ro’s Marokko-side.
Yin Yoga, Healing & Fordybelse
Uddybende om temaet
På kurset vil vi arbejde med Yin yoga. Du vil desuden møde healing og fordybelse
Kurset er baseret på
- Fem elementer og Traditionel Kinesisk Medicin (TCM)
- Yoga filosofi, tantra meditation (yoga Nidra), mantra meditation, øvrig meditation (blandt andet fra Kundalini yogatraditionen), og chakra fokus
- Healing via visualiseringer, hypnose og NLP-øvelser
- Rammer, der emmer af eventyr og selvforkælelse, så du bare kan slappe af og nyde processen
Healingproces
Vores healingproces er guidet af daglige temaer, som danner omdrejningspunkt for såvel Yin yoga som øvrig healing og fordybelse. Forventede temaer (med forbehold for ændringer):
– Jordforbindelse
– Forandring
– Fra frygt til dyb indsigt
– Forløsning af vrede
– Hjertets længsel
– Balance
Healende Yin yoga
Vi bruger Yin-yogastillingerne og kroppen til at være i nuet. I Yin yoga holdes yogastillingerne længere end ellers i lange passive stræk, hvor vi lader tyngdekraften trække i og modtage kroppen.
Det handler ikke om at komme ind i stillingerne eller opnå et bestemt resultat, men via stillingerne at komme ind i kroppen og dermed være til stede i nuet. Og så være med det, der er: Følelser, kropsfornemmelser, åndedræt osv. Fordi vi bliver længe i stillingerne, kan vi bedre nå at mærke, hvad der sker – og hvordan vi i øvrigt har det.
Bindevæv og energibaner
Vi stimulerer myofacia (bindevæv og led) og meridianbaner (energibaner), hvilket samtidig er dybt forløsende. Kroppen husker, hvor vi har været (svigt, traumer, gamle følelser og lignende).
Med vores dybe Yin yoga praksis guidet af dagens tema kan vi løsne op, slippe og heale. Yin yoga har også en dyb beroligende effekt på nervesystemet, og når vi er i ro, kan vi bedre heale og genopbygge.
4 timers daglig undervisning
Morgen Yin yoga og meditation ca. 2 timer, som afsluttes med intro til dagens tema. Eftermiddag Yin yoga, healing og fordybelse eller workshop ca. 2 timer. Desuden er der andre aktiviteter, se ugeprogrammet.
Øvrige aktiviteter
Spabehandlinger, massage, guidet vandring i Atlasbjergene, strandtur, lertøjskursus, madlavningskursus, bytur m.m. kan arrangeres på egen hånd eller i gruppen alt efter stemningen.
Stedet kan også arrangere andre hel- eller halvdagsudflugter mv.
Massage
Stedet kan arrangere en transfer til Agadir for dig/dem, der gerne vil have massage. I perioder vil der endvidere være en massør på selve stedet.
Underviser
Helene Lysekilde
Helene Lysekilde, erfaren yogalærer og terapeut, guider dig, så du kan være helt tryg i processen. Helene er specialist i indre ro.
Hun er kendt for sine konceptuelle rejser og retreats med dybde, som ud over yoga omhandler et tema eller koncept med fx supplerende workshops. Der vil på denne måde være en rød tråd i rejsen og processen, som også afspejles i yogaen.
Hvad siger tidligere deltagere?
Kæreste Helene.
Du kom til mig, som en smuk fugl med forløsning og indsigt ♀️
Aldrig har jeg mødt et menneske som dig, der med din nærmest hypnotiske stemme kan guide mig til at finde ro og selvindsigt.
Du er en fantastisk yogainstruktør, som formår at få tiden til at gå i stå og få mig til at ønske, at sessionen aldrig slutter.
Professionelt og super dygtigt inviterer du mig ind i din verden af viden og anvendelse af yoga… ♀️✨️
Jeg er fan ♥️ Tusinde tak for at møde dig og vide, at du er i verden. Håber jeg kommer til at møde dig igen på retreat og i min hverdagspraksis i Odense.. ♀️✨️
De bedste hilsner med kærlighed og fred
Kære Helene
Tak for en dejlig uge i Marokko.
Jeg kunne mærke at min vejrtrækning blev mere og mere fri undervejs i forløbet.
Jeg holdt meget af din kyndige guiding i forbindelse med vores meditationer og afspændings seancer, hvor jeg virkelig kom langt ned i en dyb afslapning.
Din kobling af tema, element medianer og organer var ny for mig og gav en ekstra dimension til undervisningen og yogaen
Dine refleksionsspørgsmål virkede godt for mig. Jeg oplevede øget klarhed i løbet af ugen.
Kære skønne Helene
Tak for en dejligt yoga tur Det var et fantastisk program, Du have planlagt. Det er tydelig og mærke at Du er “yoga” Du er dejlig rolig og god til at guide. Jeg nød hvert minut.
Tak for dig Vender gerne tilbage en anden gang
Kærlig hilsen
Yin yogaen var ny for mig og helt uventet var det præcis, hvad jeg havde brug for. Jeg ser mig selv som meget alternativ og meget skeptisk(rationel) på samme tid og kan tit føle mig lidt fanget derimellem, hvilket utilsigtet kan stille (urimelige) krav til en underviser.
Derfor er jeg fuld af beundring for den, du er og det, du kan. Jeg følte, der var plads til alle sider af mig ved din blotte tilstedeværelse. Jeg elsker, at du rummer både nye og erfarne deltagere, ligesom du evner at skabe et både jordnært, men også et himmelsk og magisk rum. Jeg vil SÅ GERNE med en anden gang.
Og så var det bare skønt at få lov til at møde både dig og Flemming, værterne på Atlas Kasbah og alle de andre deltagere. Det er en uge, jeg aldrig glemmer, og jeg håber, jeg får mulighed for at være med igen her eller der eller wherever :)
Vi ses en dag!
De kærligste hilsner
Pernille
Jeg vil gerne rose et overraskende effektivt yoga retreat, jeg har været på i Marokko. Inden afgangen fra Danmark havde jeg været stresset i en længere periode. I toget mod København var min puls unaturligt høj uden anden grund end stress og i flyet blev det endnu værre.
Det ændrede sig, så snart jeg møde de andre deltagere på retreatet. Efter få timer i deres selskab var jeg fuldstændig afslappet, og de skønne omgivelser på vores helt eget berber slot, gjorde ikke oplevelsen af velvære mindre.
Det allerbedste var ikke desto mindre Helene Lysekilde og hendes powerfulde yoga samt ikke mindst de mange work shops, som hun forkælede os med igennem hele ugen. Tilsammen udgjorde det en cocktail, der har sendt stressen på så lang afstand, at den stadig ikke er kommet tilbage, selv om det næsten er tre måneder siden vi nød hinandens selskab i skønne Marokko :-)
For mig har det personligt gjort en stor forskel og jeg er blevet meget mere selvbevidst. Det gør en kæmpe forskel, meget mere end jeg havde forstillet mig . Jeg kan kun varmt anbefale alle andre den samme gode oplevelse.
Mange hilsner Malene