Yin yoga og meditation

Start onsdag den 28. august kl. 10.00-11.45 – i alt 13 gange

Yin yoga og meditation

Velkommen til morgen Yin yoga og meditation med Helene Lysekilde fra Indre ro. Holdet er for dig, der har brug for at få dit nervesystem ned i gear og opleve dyb ro. Det er også for dig, der er eller har været stresset og vil genfinde dig selv og din krop.

Yin yoga:

På holdet går vi på opdagelse i kroppen og i nuet med skønne, lange og dybe stræk, som vi holder i længere tid, mens vi har fokus på kroppen, nuet eller åndedrættet. Vi giver plads til det, der er.

Du vil møde lange dybe stræk og en meditativ tilgang til yoga. Vi smidiggør blandt andet bindevæv og ledbånd og stimulerer meridianbaner – samt frigør blokeringer og øger ro.  Desuden aktiveres især det parasympatiske nervesystem.

Du guides, så du sanser dig selv og din oplevelse med hele dig selv – så du kan møde dig selv og din krop med omsorg og venlighed.

Meditationen: 

Meditation: Vi starter med en meditation hver gang og slutter med en dyb afspænding på ryggen – det kan være yoga Nidra eller en guidet hypnose for ro (med visualisering). Meditationen vil være fra forskellige traditioner (mindfulness, mantra, yoga Nidra, gong bad mv.)

Fokus: Hver gang har et tema eller fokus, som vil understøtte din forløsning og ro.

Det får du med: Du vil opnå øget ro og overskud, få frigjort spændinger og opnå øget smidighed.

“Tak for endnu en fantastisk sæson hos dig i Indre ro. Af alle steder har I den mest omsorgsfulde yoga

– Charlotte 

“Det er det bedste jeg har gjort for mig selv længe at være med her”

– Mette

“Jeg kæmper en hel del med smerter i kroppen. Yin yogaen var ny for mig og helt uventet var det præcis, hvad jeg havde brug for…

– Pernille

Underviser Helene Lysekilde

Helene er terapeut, yogalærer, yogaterapeut, samt certificeret til at undervise i hormonyoga.