Indre ro – yogarejse og selvudvikling i Portugal
Indre ro og blid yoga i Portugal – yogarejse – yogaretreat 28. maj til 4. juni 2022 Lukket for BOOKING Se andre retreats HER
Selvudvikling, blid yoga, meditation, selvhypnose, og mulighed for én til én sessioner
8 dage på The StarPine Lodge, Portugal 28. maj – 4. juni 2022
Tag på en personlig rejse og et selvudviklende retreat i skønne Portugal og fordyb dig i dig selv og dine egne behov. Der er lagt op til den ultimative time out, til egenomsorg og til et velfortjent åndehul – med blandt andet yoga og meditation. Du får anledning til dyb refleksion, selvudvikling og stilhed, og du får mulighed for at skabe nye gode vaner. Du får desuden fyldt op med masser af redskaber, som giver mulighed for at fastholde mere ro, når du kommer tilbage til hverdagen.
Endelig får du mulighed for at tilvælge to individuelle sessioner med Helene Lysekilde til en særlighed retreat pris.
Der bliver også god tid til at slappe af, hygge og nyde – ligesom der bliver god tid til at fordøje alle indtryk – bl.a. i de perioder, hvor vi hver dag praktiserer stilhed. Det kræver ingen forkundskaber at deltage – andet end et åbent sind og lysten til nye input.
OBS: Denne populære tur har tidligere været afholdt i Grækenland – der blev den hurtigt udsolgt! Vi er nu tilbage med turen på The StarPine Lodge i Portugal!
BONUS
NYT (kun i 2022) efter kurset du får du GRATIS online pakken ”Selvhypnose – Skab den forandring du ønsker” til en værdi af 1450 kr. Med pakken får du ekstra mulighed for at fastholde det, du har lært i løbet af ugen.
Dagligt program (med forbehold for ændringer):
Kl. 8:00 – 9:15: Blid indre ro yoga og meditation i stilhed
Kl. 9:15 – 10:15: Morgenmad i stilhed
Kl. 10:30 – 12:30: Workshop om indre ro
Kl. 12:30 – 18:00: Tid på egen hånd. Du spiser din frokostmadpakke, når du har lyst. Mulighed for individuelle sessioner.
Nyd pool, strand, en massage (45 euro), en cykeltur mv. Du kan også fx tage på udflugt til Lissabon, Sintra eller Cascais. Stedet kan også arrangere: surfing, klatring, mountainbike, bueskydning, og meget andet.
Kl. 18:00 – 19:00: Egen praksis og integration.
Kl. 19:00 Aften og aftensmad på egen hånd eller sammen, som du ønsker
Vi bor på The StarPine Lodge
StarPine Lodge er et fint lille sted og ligger 40 minutter fra Lissabon. Dette resort byder på simple og lækre værelser, swimmingpool og mulighed for alverdens aktive eventyr, så som surfing, klatring, mountainbiking – ud over vores daglige yoga. Værelserne har enten dobbeltsenge eller enkeltsenge og er ca. 14 kvadratmeter store. Værelserne deler bad og toilet. Vi har stedet HELT for os selv. Den smukke, rusikke yogasal, danner rammer for vores daglige yoga og workshops. Bemærk: kun 8 værelser i alt på StarPine Lodge og denne rejse.
Aftensmad: Måske du har lyst til at gå på opdagelse i lokale råvarer, som du kan tage med i køkkenet, som vi har til rådighed. Her kan du tilberede dit eget aftensmåltid. De som har lyst går naturligvis bare ud og spiser sammen på de omkringliggende restauranter.
Uddybende lang beskrivelse
Tag med på en personlig rejse på The StarPine Logde i Portugal.
Lær nye dybder af dig selv og bliv bedre til at passe på dig selv i hverdagen fremover.
Kurset adskiller sig fra andre retreats. Det er både et ”få det bedre og bliv tanket op, mens du er her” – kursus og et retreat. Men det retter sig også mod dit hverdagsliv uden for retreatet. Hensigten er, at du efterfølgende kan benytte det, du har lært på kurset, hjemme i din egen hverdag – i det omfang, du selv ønsker.
Kurset er for dig, der trænger til en time out. Og for dig, der ønsker at blive tanket op og få nye input! Det er også for dig, der har for travlt i hverdagen og måske oplever stress, uro, tankemylder, lettere angst m.m.
På retreatet vil du få værktøjer, som du efterfølgende kan bruge i din hverdag: blide yoga programmer, meditationer, åndedrætsteknikker, selvhypnoser mv. Har du lyst til at arbejde endnu dybere med dig selv, har du mulighed for at tilvælge 2 individuelle sessioner med NLP-coaching / individuel hypnoterpi med Helene til retreatpris.
Det hele foregår i skønne omgivelser under sydens sol, så du bare kan slappe af og nyde processen.
Vi har fine rammer på The StartPine Lodge, med unik yogasal, have med hængekøjer, pool osv. Vi har stedet for os selv hele ugen.
Hvad kræver det at deltage? Intet andet en den der JA-fornemmelse i maven, der fortæller dig, at dette bare må være det helt rigtige for dig.
Vi arbejder med indre ro på kurset via disse omdrejningspunkter:
-
Blid yoga og meditation
-
Daglige workshops
-
Daglig praksis af stilhed
-
Egen praksis
Blid yogaog meditation
Vores blide morgenyoga foregår i stilhed efterfulgt af morgenmad. Morgenyogaen er primært baseret på blid Hatha yoga og er bygget op omkring de 5 elementer og meridianbaner med særlig fokus på jord elementet (milt og mave) og vand elementet (nyre og blærer), da det især er disse elementer, som kommer ud af balance i forbindelse med stress, uro mv. Du vil også møde et eller to blide Kundalini yoga programmer og lidt Yin yoga. Kundalini yoga er en traditionel yogaform med et mere spirituelt udtryk, som løfter energien og renser ud i underbevidstheden.
Du vil også møde andre meditationer fra forskellige traditioner, herunder mindfulness meditation og mantrameditation. Hvad enten du er erfaren eller ny, kan du være med. Du arbejder fra dit individuelle udgangspunkt. Det er nemlig ikke en konkurrence, men en mulighed for egenomsorg og for at (blive bedre til?) at lytte til dig selv.
Workshops
De daglige workshops vil bestå af oplæg fra underviseren, plenumdrøftelser og undervisning i konkrete metoder og redskaber. Gennem forløbet arbejder du med dit eget mål, eller en ny vane du gerne vil implementere, når du kommer hjem. Du bliver mere bevidst om, hvordan du kan skabe og fastholde mere ro hjemme i hverdagen. Du vil lære at understøtte dine mål via selvhypnose, som er en blid form for træning af det ubevidste sind. Selvhypnose kan minde om en fokuseret meditation. Men blandt andet med den forskel, at den er skræddersyet til lige præcis dig.
Du vil blive præsenteret for en række redskaber og teorier ift., hvordan du kan være og forblive forankret i dig selv.
Endelig bliver du guidet i hypnose, hvilket kan minde om at blive guidet i meditation. Den har dog en anden struktur og har til formål at understøtte en ønsket forandring.
Undervisningen anvender elementer fra: NLP-coaching, hypnoterapi, psykoterapi, yoga, yogaterapi, meditation og mindfulness.
Stilhed (mauna)
Vi praktiserer stilhed hver morgen: Fra vi står op til vi mødes til vores indre ro workshop. Stilhed er en traditionel yoga og meditationspraksis. At være stille kan give nye indsigter og dybder. Når vi er stille, kan vi bedre lytte til og være med det, der er og vende opmærksomheden indad. Når vi er stille, kan vi bedre lytte til og være med det, der er og vende opmærksomheden indad.
Egen praksis og integration
En time med dig selv hvor du opfordres til at gå i dybden med én eller flere af de elementer, du har lært i løbet af dagen eller kurset. Din daglige egen praksis giver mulighed for integration af det lærte, samt mulighed for refleksion mv. På denne måde er det lettere at omsætte indre ro øvelser og tage dem med hjem i hverdagen.
Individuelle sessioner – spar 1000 kr. (tilvalg)
Mulighed for at tilvælge 2 individuelle sessioner af ca. 55-75 minutters varighed med Hypnoterapi/NLP coaching. Når du træder af hverdagen har du en unik mulighed for at arbejde med din personlige udvikling. Idet du allerede er i proces, går det sikkert endnu lettere end det plejer (det udtaler tidligere deltagere i hvert fald). Her får du mulighed for individuel sparring omkring din proces, individuelle øvelser/ redskaber samt forløsning via NLP-coaching og hypnose ved kursusleder Reg. hypnosepsykoterapeut Helene Lysekilde. Alm pris 2.400 kr. særlig retreat-pris 1.400 kr. Du booker på forhånd (når du booker rejsen) og betaler direkte til Helene på turen via Mobilepay eller kontant. Læs mere om individuelle sessioner med Helene her.
Pris:
fra 10.990 kr. i eneværelser / 8.990 kr. i værelse du booker med din egen rejsemakker
Bemærk: der er kun 8 værelser i alt – og det er en populær rejse. Booking i god tid anbefales.
Prisen inkluderer:
- Flyrejse fra København til Lissabon t/r (direkte)
- Transfer t/r fra Lissabon til The StarPine Lodge
- 7 nætter i enkeltværelse (spar 2000 kr. pr person, hvis I er to, der rejser sammen og vil dele værelse)
- Morgenmad alle dage (buffet)
- Frokostmadpakke alle dage
- Adgang til køkken, hvor du er velkommen til at lave mad
- Daglige morgenyoga og meditation a cirka 75 minutters
- Daglige workshops á ca. 2 timer
- Daglig egen praksis
- Mulighed for at tilvælge 2 individuelle sessioner og sparre 1000 kr.
- Et lille aftenprogram på ankomstdagen
- Mappe med materiale
- Små yogaprogrammer á 10-40 minutters varighed (inkl. materiale, der kan understøtte din praksis)
- Åndedrætsøvelser (inkl. materiale, der kan understøtte din praksis)
- Kompetencer til at fastholde nye vaner og mål for dig selv (inkl. understøttende materiale)
- Gratis onlinepakke ”Selvhypnose, Skab den forandring du ønsker”. (værdi 1450 kr)
- Yogamåtter og udstyr (du er velkommen til at medbringe dit eget)
- Frit brug af swimmingpool, chill-out-område og have
- Frisk frugt og te hele dagen
- Transport fra/til lufthavnen i Lissabon
- WIFI
- 24 timers bemandet dansk nødtelefon under hele rejsen
- Dette er en pakkerejse omfattet af Rejsegarantifonden
FLYREJSEN FRA KØBENHAVN
Udrejse: 28.05.2022
København (12:05) – Lissabon (15:40)
Rejsetid: 3t 50m
Hjemrejse: 04.06.2022
Lissabon (12:15) – København (16:50)
Rejsetid: 3t 40m
Transport fra/til lufthavnen er inkluderet i rejsens pris og ved ankomst vil der stå en bil klar til jer i lufthavnen. Transport tilbage til lufthavnen vil være cirka kl. 9 på hjemrejsedagen.
BOOK rejsen ved at indbetale depositum for Bering Rejser. Book rejsen med tryghed. SE mere herunder
Har du spørgsmål til undervisning mv. så kontant endelig Helene på info@indrero-odense.dk
Tryghed
Hvad med corona og usikkermed? Svar – du kan være helt tryg
DENNE REJSE ER DÆKKET AF TRYGHEDSPAKKEN
|
Rejseleder og underviser i Portugal:
Indre ro yogarejse
Indre ro og yoga i Portugal – se hvad tidligere deltagere fortæller (OBS rejsen har tidligere været afholdt i Grækenland):
Opholdet på Kalymnos var en vidunderlig, inspirerende, skøn, fantastisk, berigende, indsigtsfuld og kærlig uge !!! 😍🙏🏼
Kombinationen af yoga, selvudvikling og tid for mig selv var lige, hvad jeg havde behov for og jeg har fået mange værktøjer med mig hjem, som jeg bruger flittigt.
Jeg vil være med igen !!!
Namaste
Lene 🌹
Tusind mange gange tak for en fantastisk dejlig og lærerig uge på Kalymnos 👍🙏❤️
Det var og er stadig en skøn oplevelse med super effekt! Jeg føler mig ladet op og er rigtig glad for mit personlige program som virker SÅ godt for mig👍🌹
Jeg glæder mig allerede til næste step, så vil følge med i dine oplæg med diverse undervisning/terapi og retreats. Jeg også bruger de øvrige lydfiler med selvhypnose etc. Det er fantastisk som de virker👍Og nu er det jo skønt nemt at vælge et trygt sted at visualisere, nemlig det dejlige sted på Kalymnos… føler nærmest jeg er tilbage der når jeg bruger lydfilerne 😊🙏🌞
Varme kærlige hilsner
Annitta
Kære Helene!
Mange tak for en dejlig Yogaferie. Du er virkelig alle tiders underviser og en utrolig sød person.Glæde mig til vi ses efter sommerferien. De bedste sommerhilsner,
Inge
Jeg vil gerne sige tak for en fantastisk uge på Kalymnos. For mig gav det ro i hovedet meget hurtigt under workshoppene om morgenen. Jeg kom egentlig ikke efter noget specielt, men fik meget mere med tilbage end jeg havde regnet med.
Jeg vil helt sikkert anbefale dig og Kalymnos til andre der trænger til ro. For at være på et sted, hvor der vitterligt ikke er særlig meget at give sig til, bidrager også til indre ro i sig selv.
Alt godt til dig
Stephanie
Så er der gået en måned siden vi kom hjem fra den fantastiske Kalymnos-tur. Endnu en gang TAK 🙏🏼
Jeg dyrker yoga 2-3 gange om dagen og bruger også lydfilerne, jeg sidder ikke længere og ser film, serier m.m. i timevis dagligt, men bruger mere tid på at læse, høre musik eller interessante udsendelser i radioen, nusse rundt i hjem og have, gætte krydsord og hvad jeg ellers finder på.
På jobbet er jeg dagligt meget opmærksom på at energiforvalte(et udtryk fra vores branche), så jeg ikke påtager mig for meget ansvar og jeg øver mig i at være blid og omsorgsfuld overfor mig selv.
Jeg er blevet lidt gladere og vil gerne videre i den retning……finde flere måder at glæde mig selv på eller øve mig på at finde glæden inde i mig selv.
Jeg tænker ofte på Kalymnos og hvilken forandring turen gjorde for mig og jeg er dybt taknemmelig for at blive guidet i den rigtige retning i forhold til min selvudvikling ☺️