En sand kærlighedshistorie fra Indre ro
Kæreste du
Kærligheden kan opstå, når vi mindst venter det…
For lidt under et år siden – på Valentinsdag 2025 – afholdt vi en af Indre ro’s allerførste saunagus. Anders guidede, og blandt deltagerne var Irina Rusu.
Vi var lige startet op med saunagus hos Indre ro og havde fået mange henvendelser fra forskellige gusmestre, som gerne ville være en del af vores fællesskab. Gennem Irinas veninde vidste vi, at Irina også var gusmester og måske kunne være interesseret i at blive en del af Indre ro. Både Anders og jeg mærkede hurtigt, at der var noget særligt ved hendes energi – noget, der passede smukt ind hos os.
Den dag undrede jeg mig over, hvor sent det blev. Jeg kunne høre stemmer udefra og fornemme, at Anders og én af deltagerne blev hængende i timevis i dyb samtale. Noget var tydeligvis i bevægelse.
I månederne efter talte Anders og jeg flere gange om, at vi skulle tage kontakt til Irina og tilbyde hende at blive en del af Indre ro som gusmester. Da jeg endelig sagde til Anders, at nu måtte vi gøre det, svarede han stille, at der var noget, han først måtte fortælle mig:
De var blevet et vi.
De havde naturligvis givet sig selv tid til at mærke efter, hvad det var – men ja.
Det var, og er, dyb kærlighed.



Vi fejrer kærligheden
Den 14. februar er det Valentinsdag.
En dag, hvor vi fejrer kærligheden og åbner hjertet.
Det er også Anders’ og Irinas dag. Den helt særlige dag, hvor deres historie begyndte.
Det er en dyb ære, at Indre ro har fået lov at danne rammen om netop denne kærlighedshistorie.
Vi har selvfølgelig også planlagt et helt særligt saunagus-arrangement på dagen, hvor vi samles om og fejrer kærligheden i alle dens former.
Et nyt liv – en lille Indre ro saunagus-baby på vej ❤️
Måske har du lagt mærke til, at Irinas mave vokser.
Anders og Irina venter barn sammen – en lille Indre ro saunagus-baby ❤️
Det føles både rørende, mirakuløst og dybt meningsfuldt, at Indre ro har haft en lille, kærlig finger med i tilblivelsen af baby girl.
