Stresser du?

Stresser du også?… Vidste du, at hvis du koger en levende frø langsomt, hvor temperaturen stiger støt og roligt, bliver den, hvor den er, indtil den er blevet kogt. Putter du derimod frøen i spilkogende vand, vil den kæmpe for sit liv i forsøg på at flygte fra det dræbende miljø. Dette er en meget god metafor for stress. Stress kommer ofte snigende som en tyv i natten, uden at vi bemærker det synderligt. Vi sætter måske tempoet op, holder færre pauser, sover mindre, drikker mere kaffe osv.

Hvad er stress?

”Ih hvor jeg stresser”, ”jeg er stresset”, ”du er stresset”, ”stresser det dig?”! Vi slynger om os med stressbegrebet, så det måske nærmest har mistet sin betydning. I virkeligheden er stress en reaktion i kroppen på den udfordring, vi møder. Vi aktiverer det sympatiske nervesystem og dermed stresshormonerne, bl.a. kortisol, adrenalin og noradrenalin. Så stress kan defineres som en kemisk reaktion i kroppen, der får os ”op i gear”.

Når vi er oppe i gear og stresser, lukker vi samtidig for kroppens andre vitale funktioner, så vi er fokuserede og parate til at handle. Så stress er en vital funktion, der ligesom angst er central for vores overlevelse. Og ligesom angst kan stress blive uhensigtsmæssig, når den bliver langvarig og af mere kronisk karakter. Stress kan ende med at koge dig indefra, for at blive i metaforen om frøen.

Bliver du kogt langsomt?

Stress bliver uhensigtsmæssig, når den bliver langvarig og mere kronisk, og vi har svært ved at geare ned igen. For når vi gearer ned igen, aktiverer vi det parasympatiske nervesystem, som er centralt for vores helbred og for kroppens evne til at restituere (fx fordøjelse, genopbygning af celler, søvn og meget mere).

Bliver du i vandet?

Når stressen bliver mere langvarig og permanent, nedbryder den kroppen, celler og meget, meget mere. Den kan påvirke din søvn, din fordøjelse og dit helbred generelt. Ubehandlet stress ligger ofte bag ved mange såvel fysiske som psykiske lidelser, herunder angst, depression mv. Så det er vigtigt at lytte til kroppens tegn på stress. Inderst inde ved vi det måske godt, men det kan komme ubelejligt, vi kan have svært ved at erkende det, eller måske er vi bange for at blive opfattet som svage eller sårbare.

Behandlinger og terapi for angst, fobier, flyskræk, smerter, lavt selvværd, depression, smerter, overgangsalder, lavts selvværd, søvnmangel, afhængighed, sukkerafhængighed, på Fyn

Hvor skal jeg starte?

Trin 1 er at erkende, at du er på vej ind i farezonen for stress eller måske allerede er der og har været der alt for længe. Og så er det vigtigt at blive bevidst om dine stressorer, så du kan begynde at skabe ændringer i din hverdag. Ændringer kan være i dine ydre omgivelser, i din adfærd eller i dit mindset.

Mange kan have gavn af hjælp i form af terapi eller coaching, og er du seriøst stressramt, er det desværre ikke noget, der kan fixes ved at knipse med fingrene. For ligesom det har taget tid at udvikle mere kronisk stress, tager det tid at geare ned og heale igen.

Hvordan opstår stress?

Stress kan udvikle sig på baggrund af en kombination af en række forhold i livet: familieliv og konflikter, helbredsproblemer hos dig selv eller dine nærmeste, arbejdsmæssige forhold, sorg og tab, store forandringer i livet, arbejdsløshed og ledighed, ensomhed, mangel på mening, og meget, meget mere. En populær definition af stress blev formuleret af R. Lazarus, som en belastningssituation, hvor der ikke længere er overensstemmelse mellem personlige ressourcer og den belastning, vi møder.

Find balancen

Det handler i bund og grund om at finde balancen, der hvor vandet ikke er for koldt og ikke for varmt. Og det kræver bevidsthed, bevidsthed og atter bevidsthed at blive der, og at du øver dig. Lærer du det ikke nu, er der desværre kun én måde at lære det på, og det er der, hvor du går så langt ud over dine grænser og din krops signaler, at den siger STOP for dig – på den ene eller anden måde. Jeg har selv tendens til at få mange bolde i luften – og jeg har oplevet at komme derud, hvor det blev for meget, og jeg blev syg af stress. Og der er lang vej tilbage, så det er bedre at gøre noget ved det i dag end i morgen.

Bevar balancen

Det handler for mange om at prioritere, sætte grænser og omprioritere. Og nogle gange simpelthen om at ”gå glip af” i erkendelsen af, at man ikke kan det hele. Måske er du også typen, der keder dig, hvis der sker for lidt – og det kan man faktisk også blive syg og stresset af. Så det handler om at finde og bevare balancen. Og for de fleste af os er det ikke noget, vi bare skal gøre én enkelt gang i livet, men en konstant prioritering af det, der giver og fastholder balancen.

Test dig selv

Her kan du tage en lille stress test. Stress kan deles i 3 faser: rød, gul og grøn. Hvor ligger du? Testen er udviklet af stressekspert og læge Bo Netterstrøm TAG TESTEN.

Hvad kan du gøre?

Der er selvfølgelig meget, du selv kan gøre. Det vigtigste er bevidsthed. Det, du bliver bevidst om, kan du gøre noget ved. Det, du ikke er bevidst om, gør noget ved dig.

Det er også vigtigt at sørge for pauser og at komme ned i gear, efter du har været oppe i gear. Du kan gøre mere af det, der giver dig ro og optanker dig, og mindre af det, der stresser dig. Hvad end det er: lave mad, ordne have, dyrke motion, meditere, dyrke mindfulness, yoga osv.