– en mulighed for at blive fri.
I den seneste tid har jeg oplevet, at nogle af mine yogaelever har haft stærke følelsesmæssige reaktioner i forbindelse med deres yogapraksis. Hvis man ikke er forberedt på det, eller i lang tid kun har oplevet ren nydelse, ro og afslapning i forbindelse med sin yogapraksis, kan det både være overraskende og skræmmende. Måske kan det oveni købet give dig lyst til at stikke af fra yogaen – men gør du det, vil du nok møde de samme følelser eller udfordringer andre steder i livet …
Med dette blogindlæg ønsker jeg at forberede dig på de stærke følelsesmæssige reaktioner, du måske kan møde i yogaen. Desuden ønsker jeg at forsikre dig om, at stærke følelsesmæssige reaktioner er helt normale og kan forekomme, når man går dybere ind i en yogapraksis. Ikke at de på nogen måde skal være der, eller at de ofte forekommer på helt almindelige yogahold, eller når man selv går dybere ind i yogaen, men de kan altså ind i mellem opstå – ganske ligesom de kan opstå i alle andre aspekter af livet.
Vi vurderer og dømmer uafbrudt
Vi er opdragede til heletiden at vurdere og dømme. ”Kan jeg lide det, jeg møder, eller ej”?? På et splitsekund vender vi mentalt tommelfingeren op eller ned og så er vi videre. Dette forhindrer os i at opleve det, der er eller sker, for vi har allerede puttet det i en kasse.
Og vi søger automatisk henimod nydelse og væk fra det ubehag og/ eller vi lægger låg på vores stærke følelsesmæssige reaktioner. Dermed kommer vi aldrig til bunds eller forløser det, disse følelser prøver at fortælle os.
Derfor er vi måske også tilbøjelige til at ville stikke af fra følelser som fx vrede, sorg, afmagt, irritation eller stærke kropsfornemmelser, vi måske oplever i forbindelse med yogaen.
Men nogle gange kan det, vi ”ikke kan lide”, give overraskende nye indsigter – eller måske i enden ligefrem nydelse – hvis vi tør blive i det…
I yogaen stopper vi op og bare er
I yogaen stopper vi op og mærker efter, og vi forsøger at være i nuet. Yoga forener krop, sind og ånd, og yoga betyder enhed. Klassisk yoga er egentlig ikke adskilt fra meditation/mindfulness. Så det, jeg skriver her, kunne faktisk lige så godt være skrevet i en blog om meditation eller mindfulness.
Vi møder os selv, vores mønstre og indre dramaer på yogamåtten (dette kaldes i yogafilosofien for samskara – se også her. Hvis vi tør møde det, der er, og være med det, giver det mulighed for at frigøre os.
Yogaen inviterer os således til at styrke vores evne til at være med det, der er, uden at vurdere eller dømme, og uanset om det, vi møder er glæde, smerte eller irritation. Dette kan give mulighed for øget ro, rummelighed og balance.
Så hvad kan du møde på yogamåtten?
På yogamåtten møder du dig selv, dine mønstre og dine følelser. Hvis du fx tit presser dig selv for meget og kommer til at overtræde dine egne grænser, kommer du måske også til at overskride dine grænser i yogaen ved at blive eller gå for langt i stillinger, som din krop eller dit sind ikke er parat til.
Hvis særlige personer trigger dig, bliver du måske opmærksom på, at du bliver trigget af din nabo på yogamåtten eller af din yogalærer. Hvis du ofte giver op på forhånd, møder du måske nye øvelser eller udfordringer i yogaen med vrede og irritation – eller med fysisk ubehag. Og sådan kunne jeg blive ved med at komme med eksempler.
Min egen oplevelse er, at der hvor vi bliver udfordret mest, ligger den største skat eller gave gemt. Netop her har vi mulighed for at slippe og forløse gamle dramaer og bånd – og derved opleve indre vækst og rummelighed.
Det kræver, at vi tør blive i det, der er, og opleve det med nysgerrighed og venlighed – uden at dømme. Og det er en livslang træning for de fleste, så lykkes det ikke første gang, så møder du formentlig samme udfordring igen og igen (i yogaen eller i livet) indtil du er parat til at forløse den.
Hvad har jeg selv oplevet?
Den mest voldsomme oplevelse jeg selv har haft i yogaen, var for en del år siden i Indien (i forbindelse med et dybt intensivt retreat på flere uger, med mange timers praksis hver dag). Det var i forbindelse med en intens kundaliniyoga- og meditationsøvelse, som jeg var gået til med energi og engagement.
Undervejs var det fantastisk, men under og efter afspændingen følte jeg mig fuldstændig paralyseret! Jeg lå længe alene i yogasalen uden at kunne bevæge mig. Til sidst fik jeg rejst mig, og det forløste en voldsom gråd-reaktion. Efterfølgende lå jeg vågen en hel nat og græd som pisket. Og jeg var både skræmt over oplevelsen og vred over at jeg var ”blevet udsat for noget så voldsomt”.
Men det er subjektivt, hvor og hvornår man bliver trigget. Og for mig at se, er det ikke yogaen der trigger. Derimod giver den mulighed for forløsning, som tidligere nævnt. Når det er sagt, betyder det selvfølgelig ikke, at vi skal kaste os hovedkulds ud i alt – tværtimod. Det er fuldstændig subjektivt, hvor vi er, og hvad vi er parate til. Derfor skal du altid lytte til dig selv og mærke efter – og gå ud af stillingen eller holde pause, hvis det ikke er den rigtige for dig. Måske det ikke er det rette for dig denne dag eller overhovedet.
Ift. til min egen oplevelse i Indien har jeg siden lavet samme øvelser flere gange afslappet og med nydelse.
Vær med det, der er, og øv dig
Så har du stærke følelsesmæssige reaktioner i forbindelse med din yogapraksis, så prøv at være med den så godt du kan og bare opleve det. Det går over igen. Og kom “op på hesten igen” frem for at opgive yogaen. Tal med din yogalærer, som forhåbentlig vil berolige dig og støtte dig.
Der er så meget glæde, ro og nærvær at hente i yogaen, den giver dig mulighed for at bevæge dig tættere og tættere mod din kerne og din egen sandhed – og gøre dig fri fra dine dramaer – samskaras.
Og så vil jeg slutte med endnu en lille personlig anekdote, med smil på læben. For ironisk nok har jeg siddet og skrevet dette blogindlæg på vej til Marokko, hvor jeg skal ned og besøge steder, hvor jeg fra 2019 vil udbyde yoga retreats. Og undervejs i min skrivning på rejsen har jeg ikke oplevet andet end stærke følelsesmæssige reaktioner ;-). På min flyvetur og mellemlanding er jeg blevet mødt af diverse udfordringer, ulogiske og modstridende forklaringer, og jeg har brugt 3 timer i lufthavnen, hvor jeg mellemlandede, på stresset at løbe fra kontor og terminal til terminal for at få mit boardingkort, som jeg ”skulle have printet ud online”, hvilket ikke var muligt …
Så lige i dag lykkedes jeg ikke selv helt med bare at være med det, der er, jeg blev irriteret og vred – og jo mere irriteret jeg blev, desto mere ulogiske og modstridende blev forklaringerne og desto mere lukkede jeg ned… Men mon ikke jeg får muligheden for at øve mig en anden gang … enten i yogaen eller i livet ;-).
Namaste!
