Hot stone yoga workshop fredag den 25. oktober
_DSC5260-web-header

Indre ro med selvudvikling og blid yoga - Urban Retreat

Uge 27 2020: 6.-10. juli  – Ledige pladser
Start mandag den 6. juli kl. 8.00 slut fredag den 10. juli. kl. 13.30.

 

Et kursus i indre ro som tager afsæt i selvudvikling, blid yoga, meditation, selvhypnose, og mulighed for én til én sessioner m.m.

Urban Retreat hos Indre ro i Odense juli 2020

 

Tag på en personlig rejse og fordyb dig i dig selv og dine behov.

På dette retreat får du fyldt din værktøjskasse med redskaber, der kan understøtte din indre ro i hverdagen. Til vores daglige undervisning og workshops lærer du konkrete yogaprogrammer og meditations- og åndedrætsteknikker, som understøttes af materiale, du får med hjem.

Du lærer at anvende selvhypnose, som kan understøtte dig, dine mål og det liv, du ønsker.

Desuden kan du tilvælge 2 individuelle sessioner á 70 min. varighed (begrænset antal – tilvælges ved booking). Individuelle sessioner indeholder eneundervisning i yoga, meditation eller Hormon Yoga Terapi, eller Hypnoterapi eller NLP-coaching afhængig af dine behov og ønsker. Særlig retreat pris 1400 kr. for 2 sessioner. Se mere under ” Tilvalg: Individuelle sessioner”.

Det foregår som Urban Retreat hos Indre ro i Odense

Vi nyder Indre ros faciliteter: vores yogasal og have. Indre ro er en bynær oase central i Odense. Du må også gerne benytte vores spa og sauna. Vi bor i centrum 10-15 minutters gang fra gågaden. Samtidig ligger vi naturskønt lige ned til Odense Å med mere end 20 kilometers natursti samt park og offentlige haver.

Det kræver ikke forkundskaber at deltage – andet end et åbent sind og lysten til at få nye input.

Yoga og terapi hos Indre ro
Privat workshop med yoga til polterabend hos Indre ro
yoga i lotushaven hos Indre ro

Dagligt program (med forbehold for ændringer):

 

Kl. 8:00 – 9:30:
Blid indre ro yoga og meditation i stilhed

Kl. 9:30 – 10:15:
Morgenmad og pause i stilhed

Kl. 10:15 – 12:30:
Workshop, hvor du får fyldt op i værktøjskassen (selvhypnose, meditation, åndedrætsøvelser og nye indsigter)

Mulige tilvalg:

Kl. 12:30 – 13.15:

Pause og frokost 

Kl. 13:15 – 18.00:
Mulighed for individuelle sessioner  (tilvalg).
Du er endvidere velkommen til at benytte vores dejlige have, yogasal, bruge vores spa og sauna.  Du afslutter dagen, når du ønsker, efter workshoppen. 

Desuden:
På egen hånd: 1 time dagligt – egen praksis

Kommer du langvejs fra 

Kurset er et Urban Retreat, dvs. et dagsprogram, hvor du som udgangspunkt selv står for overnatning. Kommer du langvejs fra, og har du brug for overnatning, sender vi naturligvis gerne en liste med forslag til billige overnatningsmuligheder lige i nærheden. Vi sætter dig også gerne i forbindelse med andre, der søger en roommate i forbindelse med retreatet.  Vi har også hos Indre ro mulighed for at have op til 2 overnattende gæster i vores hyggelige B&B værelse (først-til-møllen).

 

36-web-
MBSR Mindfulness fyn Indre ro
24-web-1-
1-
Sauna Indre ro

Uddybende lang beskrivelse

 

På dette retreat rejser vi dybt uden nødvendigvis at rejse langt væk fysisk. Det er mere end et yoga-retreat.

Du kan forvente at lære nye dybder af og om dig selv og blive bedre til at passe på dig selv i hverdagen fremover.

Kurset adskiller sig fra andre retreats. Det er både et ”få det bedre, nu” – kursus og retreat, men det retter sig (i lige så høj grad) også mod dit hverdagsliv uden for retreatet. Hensigten er, at du efterfølgende kan benytte det, du har lært på kurset, hjemme i din egen hverdag – i det omfang, du selv ønsker.

Kurset er for dig, der trænger til en time out. Det er for dig, der ønsker nye redskaber til indre ro. Det er også for dig, der har for travlt i hverdagen og måske oplever stress, uro, tankemylder, lettere angst m.m. Det er også for dig, der er klar til en forandring eller har brug for et kærligt skub for at ændre vaner. Endelig er det for dig, der har været på andre eller lignende kurser hos os, som trænger til en brush up.

Se blog-indlæg

Hvorfor er det så svært at ændre vaner
Metoder til “sindsro”

På kurset/retreatet vil du få en STOR værktøjskasse til at opnå mere indre ro, som du efterfølgende kan bruge i din hverdag: blide yogaprogrammer, meditationer (herunder Yoga Nidra og mindfulness), åndedrætsteknikker, selvhypnoser mv.

En tidligere deltager udtrykte: “Vi har simpelthen fået så meget – meget mere end man kunne have forventet”  

 

Kurset består af: 

  • Blid yoga og meditation
  • Daglige workshops
  • Egen daglig praksis og integration
  • Mulighed for enesessioner (tilvalg og begrænset antal) tilpasset dig og dit behov (yoga, yogaterapi eller terapi/coaching – afhængig af dit behov og ønske)
  • Adgang til vores unikke faciliteter: have, spa, sauna og yogasal

Det hele foregår i skønne omgivelser, så du bare kan slappe af og nyde processen.

Blid yoga og meditation (fællesundervisning)

Du kommer til at lære flere programmer med blid yoga á 10-40 minutters varighed.  Du får flere af programmerne med dig, så du er klædt godt på til at bruge dem i din hverdag.

Yogaen har fokus på ryg, skuldre og nakke – på at geare ned og på at få mere jordforbindelse. Yogaen er baseret på blid Hatha yoga og blid Yin yoga og er bygget op omkring de 5 elementer og meridianbaner med særlig fokus på jord elementet (milt og mave) og vand elementet (nyrer og blære), da det især er disse elementer, som kommer ud af balance i forbindelse med stress, uro mv.

Yogaen er blid og simpel og kræver ingen forkundskaber. Alle kan være med, også dig, der er helt ny i yogaen.

Meditationerne tager afsæt i mindfulness og yoga Nidra, og du får flere meditationer med dig på lydfil, så du kan anvende dem efterfølgende.

Workshops (fællesundervisning)

De daglige workshops omhandler forbindelsen mellem krop og sind og vil bestå af oplæg fra underviseren, plenumdrøftelser og undervisning i konkrete metoder og redskaber.

Du vil fx blive mere bevidst om, hvad der fx stresser dig, giver dig uro eller andre mønstre, og lære at sætte mål og udvikle strategier for dig selv, som understøtter den du er, og det hverdagsliv, du ønsker at leve.

Du vil lære at understøtte dine mål via NLP-teknikker samt selvhypnose, som er en blid form for træning af det ubevidste sind. Selvhypnose kan minde om en fokuseret meditation med den forskel, at den er skræddersyet til lige præcis dig.

Du vil blive præsenteret for en række redskaber og teorier ift., hvordan du kan være og forblive forankret i dig selv.

Endvidere vil du få undervisning i åndedrætsteknikker, Yoga Nidra og meditationsteknikker på en måde, så du kan tage værktøjerne med hjem til brug i din hverdag.

Endelig vil du blive guidet i fælleshypnoser i det omfang, der er interesse for og stemning for blandt deltagerne.

Undervisningen anvender elementer fra: NLP-coaching, hypnoterapi, psykoterapi, yoga, yogaterapi, meditation og mindfulness.

Egen praksis og integration

Du bedes afsætte 1 time hver dag til at gå i dybden med et eller flere af de elementer, du har lært i løbet af dagen eller kurset. Din daglige praksis giver mulighed for integration af det lærte, mulighed for refleksion, samt at følge op med spørgsmål næste dag.

Stilhed (mauna)

Vi praktiserer stilhed (mauna) til morgenyoga og til morgenmad, bortset fra første dag. At være stille kan give nye indsigter og dybder.

Når vi er stille, kan vi bedre lytte til og være med det, der er, og vende opmærksomheden indad.

Tilvalg: Individuelle sessioner (enesessioner)

Du har mulighed for at tilvælge 2 individuelle sessioner á op til ca. 75 minutters varighed. Normal pris er fra 900-1100 kr. pr ENKELT session. Specialpris på dette retreat er 1.400 kr. for 2 sessioner. Oplys ved din tilmelding, hvis du ønsker enesessioner (begrænset antal – det er muligt at tilbyde op til 6 deltagere individuelle sessioner i løbet af ugen). Tilbuddet gælder dog for alle, der booker Urban Retreat.

Du kan vælge mellem:

* OBS! HYT foregår sammen med de eventuelle andre kvinder, der vælger at få undervisning i HYT. HYT er et fast program, ens for alle, og ved at lægge jeres timer sammen, får I mest muligt ud af det. HYT er for kvinder, der døjer med symptomer på overgangsalder, PMS, stærke menstruationssmerter eller andre hormonelle ubalancer. Det kræver mindst 2 deltagere at oprette dette tilbud.

 

 

Yoga ophold hos Indre ro Odense
Polterabend med spa, sauna og yoga hos Indre ro Odense
Yoga hos Indre ro Odense Yogaterapi
Kursus og workshop hos Indre ro i Odense

Pris: 

Urban Retreat: 2.600 kr.

Prisen inkluderer:

  • 5 dages Urban Retreat
  • Yoga, workshops og materiale
  • Brug af yogaudstyr (du er dog velkommen til at medbringe egen yogamåtte m.m.)
  • 2 individuelle sessioner kan tilvælges for 1.400 kr.
  • Te & kaffe
  • 5 gange morgenmad
  • Frokost sidste dag
  • Ubegrænset adgang til spa og sauna

Ikke inkluderet 

  • Øvrige måltider
  • Transport
  • Overnatning (skriv i din tilmelding, hvis du ønsker forslag til overnatningsmuligheder)

Øvrige måltider

Vi har et lille te-køkken og køleskab, så du kan let have din egen mad med. Der ligger en Daglig-Brugsen lige ved siden af os. Fra kl. 12.30 har du masser af tid til at gå til byen og nyde de mange spisesteder, street-food ved havnen mv.

Sådan tilmelder du dig:

Udfyld bookingformularen – vælg feltet “Urban Retreat” HER og overfør depositum på 1.300 kr. senest 48-timer efter bookingen til: MobilePay: 59713 eller
Konto: 0400-4020711057 (husk at påføre dit navn)

Oplys endvidere:

  1. Ønsker du individuelle sessioner (se detaljer under “individuelle sessioner”).
  2. Ønsker du forslag til overnatning

Resten af beløbet (individuelle sessioner og retreat) betales senest 2 måneder før retreatet. Ved afbud mister du dit depositum. Indtil 1 måned før kan du få 50% af beløbet refunderet minus depositum, derefter refunderes retreatet ikke.

Overnatning og kursus købes adskilt og er ikke omfattet af rejse garantifonden.

Indre ro i Odense udendørs
Velkommen hos Indre ro i Odense

Dette får du på retreatet:

 

  • 5 gange morgenyoga
  • 5 workshops á ca. 2,15 timers varighed
  • 5 gange egen praksis á 1 time
  • Morgenmad, te og kaffe samt frokost sidste dag
  • Kursusmateriale, mappe og lydfiler
  • Mulighed for 2 individuelle sessioner á ca. 75 min varighed (begrænset antal)

Dette får du med dig hjem til hverdagen:

  • ca. 5 yogaprogrammer á 10-40 minutters varighed (inkl. materiale, der kan understøtte din praksis)
  • Åndedrætsøvelser (inkl. materiale, der kan understøtte din praksis)
  • Meditationer (herunder materiale til 2 klassiske Yoga Nidra meditationer)
  • Kompetencer til at udarbejde mål for dig selv (inkl. materiale)
  • 2 selvhypnoser, der kan understøtte dine mål (inkl. materiale til at lave selvhypnose)

Evt. øvrigt materiale fra dine 2 individuelle sessioner (materiale til at gennemføre HYT, egne yogaprogrammer m.m.)

Spa hos Indre ro
6-web-

Underviser :

Helene Lysekilde

Tidligere deltagere fortæller (OBS retreatet har tildligere været afholdt på Kalymnos):

Kombinationen af yoga, selvudvikling og tid for mig selv var lige, hvad jeg havde behov for og jeg har fået mange værktøjer med mig hjem, som jeg bruger flittigt.

Jeg vil være med igen !!!

Namaste

Lene 🌹

Tusind mange gange tak for en fantastisk dejlig og lærerig uge på Kalymnos 👍🙏❤️ 

Det var og er stadig en skøn oplevelse med super effekt! Jeg føler mig ladet op og er rigtig glad for mit personlige program som virker SÅ godt for mig👍🌹

Jeg glæder mig allerede til næste step, så vil følge med i dine oplæg med diverse undervisning/terapi og retreats. Jeg også bruger de øvrige lydfiler med selvhypnose etc. Det er fantastisk som de virker👍Og nu er det jo skønt nemt at vælge et trygt sted at visualisere, nemlig det dejlige sted på Kalymnos… føler nærmest jeg er tilbage der når jeg bruger lydfilerne  😊🙏🌞

Varme kærlige hilsner 

Annitta 

Kære Helene!

Mange tak for en dejlig Yogaferie. Du er virkelig alle tiders underviser og en utrolig sød person.Glæde mig til vi ses efter sommerferien. De bedste sommerhilsner,

Inge

For mig gav det ro i hovedet meget hurtigt under workshoppene om morgenen. Jeg kom egentlig ikke efter noget specielt, men fik meget mere med tilbage end jeg havde regnet med.

Stephanie

Så er der gået en måned: 

Jeg dyrker yoga 2-3 gange om dagen og bruger også lydfilerne, jeg sidder ikke længere og ser film, serier m.m.  i timevis dagligt, men bruger mere tid på at læse, høre musik eller interessante udsendelser i radioen, nusse rundt i hjem og have, gætte krydsord og hvad jeg ellers finder på.

På jobbet er jeg dagligt meget opmærksom på at energiforvalte(et udtryk fra vores branche), så jeg ikke påtager mig for meget ansvar og jeg øver mig i at være blid og omsorgsfuld overfor mig selv.

Jeg er blevet lidt gladere og vil gerne videre i den retning……finde flere måder at glæde mig selv på eller øve mig på at finde glæden inde i mig selv.

Jeg tænker ofte på hvilken forandring turen gjorde for mig og jeg er dybt taknemmelig for at blive guidet i den rigtige retning i forhold til min selvudvikling ☺️

DSC9449-web-