Jeg går og er så glad for, at Indre ro ONLINE er blevet en realitet. Tak for alle jeres positive tilbagemeldinger og input! I dette blogindlæg fortæller jeg om mine egne tanker, overvejelser og erfaringer med at opnå indre ro via onlineløsninger, og hvad jeg ser, når jeg kigger i krystalkuglen for fremtiden… 

Find indre ro ONLINE

Det er mit håb og min drøm, at Indre ro ONLINE vil hjælpe mange mennesker med at få og fastholde mere indre ro i hverdagen! For det kan være svært at holde fast i de gode intentioner, når hverdagen raser. Det kender vi alle til! Nu har jeg snart drevet Indre ro i Odense i 4 år. Det har været en fantastisk rejse!

Men Corona ændrede i den grad hverdagen for en masse mennesker – også for mig. Det gjorde også, at jeg fik masser af uventet tid og kunne realisere en drøm, jeg længe har haft. Om at gøre de ydelser, vi tilbyder i Indre ro, mere tilgængelig for mange flere mennesker!

Ny inspiration og dybde

Selv har jeg længe fundet glæde og inspiration i at følge mine yndlingsundervisere online. Og mulighederne er blevet mange flere nu. Det er jo fantastisk, for jeg har også en travl hverdag. Og nu kan jeg lettere selv bestemme, hvornår hvad passer ind i mit program. Jeg har lige brugt en weekend på at arbejde med en masse materiale fra en af mine yndlingsundervisere. Jeg lå hjemme i stuen og kunne grine og græde lige så højt, som jeg havde lyst til.

Imellem det hele kunne jeg lægge mig i hængekøjen, og trykke på pause, når jeg ønskede mv. Jeg kunne vælge det, der føltes som ”mig”, og fravælge andet. Jeg var næppe gået så dybt denne weekend, hvis jeg ikke havde været alene 😉.

Genkendelsens glæde

Jeg har også faste videoer, lydbøger og meditationer fra mine yndlingsundervisere, som jeg bruger helt konsekvent. For min hjerne og mit nervesystem elsker og finder tryghed og ro via det velkendte. Så min egen praksis er daglig, krydret med input fra forskellige undervisere via onlineløsninger, og så flere årlige retreats. Jeg dybt, tanker op og gen-committer mig til det, jeg vil – til min vej og mit kald.

Afslapning hos Indre ro i Odense

Eget tempo

Om at pleje indre ro stien

At lave yoga, meditation eller at arbejde med sig selv via ONLINE-guidning er selvfølgelig noget andet, end at komme til en yogaklasse, et event med fremmøde eller til en terapi, hvor vi arbejder med en dyb forløsning af en specifik problemstilling. For nogle kan det være et effektivt supplement til fx yoga eller terapi ved fremmøde, for andre kan det stå alene. Det, onlineundervisning bl.a. kan, er at understøtte din indre ro hjemme i din egen hverdag.

Det er et fantastisk redskab, hvis du er eller ønsker at committe dig til indre ro i hverdagen. Hvis du vil have mere indre ro, får du nemlig meget ud af at bruge bare 15 min om dagen.

Om at fastholde indre ro

For det kræver nemlig en daglig praksis at bevare roen, hvor du tuner ind og mærker dig selv. Hvis vi ikke træner vores evne til at have ro, forsvinder den nemlig. Det er ligesom at gå over en græsmark. Hvis vi bare går over den en gang imellem, gror den til igen. Hvis vi bliver ved med at gå frem og tilbage, er stien let at få øje på, og med tiden bliver den en vej. Det betyder, at vi kan kalde på den i vores hverdag, trække vejret og finde den frem – eller finde tilbage på den, når vi er kommet på afveje.

Terapi for angst, fobier, flyskræk, smerter, lavt selvværd, depression, smerter, overgangsalder, lavts selvværd, søvnmangel, afhængighed, sukkerafhængighed, på Fyn

Ud af hovedet

Det er SÅ vigtigt at komme ud af hovedet, stå af ræset et øjeblik og komme ned i kroppen – og det er her, onlineundervisning kommer så meget til sin ret. Det er supertilgængeligt og let at få integreret i hverdagen også i små bidder – mellem alt det andet, der skal gøres. Der er selvfølgelig mange andre veje til at vedligeholde og pleje din indre ro sti. Er du bevidst om din indre ro sti, og har du en rutine omkring at vedligeholde og pleje den, så den ikke gror til?

Fællesskab på nye måder

Min veninde, som er mor til 2 små børn, som hun hjemmepasser, sagde for nylig til mig, at det har været den vildeste gave med alle de nye onlinemuligheder, der er kommet under og efter Corona. Hun udtrykte: ”Jeg er blevet en del af samfundet og fællesskabet igen”. Det betyder, at hun pludselig kan arbejde med sig selv igen, hvilket var meget vigtig for hende, før hun fik børn, men har været meget svært efter. Og hun prioriterer at bruge 7 minutter dagligt på at træne bækkenbund og blive stærk i kroppen igen med støtte fra et online-site.

Meditation hos Indre ro Odense

Ind i kroppen

Fremtiden hos indre ro

Så hvad betyder alt dette for Indre ro – og hvor er vi på vej hen? Det må fremtiden vise – men lidt ved jeg allerede😉.  Jeg har haft en ret fastlagt uge med terapi og yogahold de seneste 4 år. I lyset af alle de forandringer, der er sket i foråret, alle de Corona-hensyn der stadigvæk skal tages – og fødslen af ”Indre ro ONLINE”, bliver nogle ting anderledes.

Til efteråret kommer der lidt færre yogahold med fremmøde, og så vil jeg se og mærke efter, hvordan det skal være i fremtiden. Der vil fortsat være retreats – det er noget, jeg fortsat vil prioritere højt, og der kommer også en ny weekend retreat på plakaten til næste år.

Masser af dybde både ONLINE og med fremmøde

Og der kommer mange andre spændende events og hold – både med fremmøde og ONLINE. Desuden bliver det næste store ONLINE, som jeg allerede er i fuld gang med, at man kan fordybe sig i online-”pakker” vedr. et specifikt emne, som man kan købe adgang til og gå i dybden med. Første pakke om selvhypnose (et af mine yndlingsemner) er allerede på trapperne – ej hvor jeg glæder mig til det hele og til denne fortsatte fantastiske rejse!

Behandlinger og terapi for angst, fobier, flyskræk, smerter, lavt selvværd, depression, smerter, overgangsalder, lavts selvværd, søvnmangel, afhængighed, sukkerafhængighed, på Fyn

Tak for dig

Tak fordi du er, har været eller vil være med – dit engagement betyder så meget for mig og er med til at give mig energi, glæde og til fortsat at dedikere mig til rejsen.

Hvordan er din praksis?

Nu har jeg fortalt, hvordan onlineundervisning hjælper mig i min indre ro praksis. Hvordan er det for dig? Skriv endelig til mig og del dine erfaringer. Skriv endelig – jeg elsker at høre fra dig! Skriv endelig også, om jeg må dele din historie!

Vær med ONLINE:

Se vores LIVE ONLINE kurser

Bliv medlem af Indre ro Univers (ONLINE)

Se vores events, retreats, hold mv. med fremmøde.

Yoga hos Indre ro Odense

Fællesskab og taknemmelighed