Meditation og mindfulness

Meditation er veje til at træne dig selv til at være til stede i nuet. Det giver for mange en dyb ro. Meditation kan trænes via mange forskellige metoder, som du kan møde hos Indre ro ONLINE. Mindfulness er et grundlæggende princip om at være til stede i nuet. Mindfulness er en integreret del af såvel yoga som meditation.

Med meditationer hos Indre ro ONLINE kan du møde mange forskellige teknikker til at komme tilstede i nuet og være med det, der er. Ofte vil du i vores meditationer blive guidet til at have et opmærksomhedspunkt, som du hele tiden vender tilbage til. Det kan være et objekt, du kigger på, en fornemmelse, et sted i kroppen, vejrtrækning, en forestilling eller visualisering og meget mere.

I Indre ro meditationer bliver du guidet via lydfiler, lydbøger og videoer. Og du vil møde mange former for meditation:

  • Sovemeditationer – også kendt som ”yogisk søvn”, Yoga Nidra: her ligger du på ryggen. Kroppen bliver meget afslappet, mens sindet holdes vågent for at meditere.
  • Åndedrætsmeditation
  • Mindfulness-meditation
  • Tantrisk meditation, herunder Yoga Nidra, chakra-meditation, energi-meditationer mv.
  • Kundalini meditation, ofte med mantra
  • Mantra meditation, hvor vi gentager ord eller lyde
  • Yogavideoer og programmer, som også indeholder meditationer

Kom godt i gang

Vores meditationer er som en tag-selv-buffet. Vælg den eller de meditationer, du føler dig mest tiltrukket af og praktiser gerne så ofte som muligt. En positiv effekt kræver en fast praksis.

Med vores lydfiler, lydbøger og videoer kan du lade dig guide i ind kortere eller længere meditationer. Du sætter dig eller lægger dig godt til rette og lader dig guide. Du kan sidde på en stol eller på gulvet i meditationsstilling, hvis det passer dig bedre. Se at du kan sidde med en rank ryg og gerne trække hagen lidt ind til halsen, så toppen af hovedet peger mod himlen. Slip ansigt, kæbe og skuldre og vend opmærksomheden indad.

Ofte er det rart at lukke øjnene, men hvis det ikke er passende for dig, så find et fokuspunkt, du kigger på, og gør blikket blødt og sløret.

Mange af vores meditationer kan også laves liggende – og nogle er decideret designet til, at du ligger på ryggen med et tæppe over dig.

Det er helt naturligt at blive distraheret undervejs, af tanker, følelser osv. Når du opdager det, vender du tilbage til meditationen igen.

Når du først får opøvet en meditationspraksis, kan du slet ikke undvære den i din hverdag. Det er måske lidt, som om du mangler at pudse dit mentale vindue eller dine mentale briller.

Det gode er, at det har en masse positive ”bivirkninger” at meditere: bedre koncentration, mere overskud, bedre søvn og meget, meget mere ifølge forskningen. Så det er bestemt værd at bruge tid på i hverdagen. Helt ned til 3 minutter kan gøre en forskel – og jo mere, jo bedre, selvfølgelig.

Mindfulness og mindfulness-princippet

Mindfulness er et grundlæggende princip, som handler om at være til stede i nuet. Det vil sige at øve sig på at slippe tanker om fortid og fremtid – og at være her og nu. Princippet om mindfulness er en fast og integreret del af al vores meditation og yoga for den sag skyld.

Mindfulness-meditationen, har sine rødder i Buddhas lære. Læren handler om, hvordan lidelse opstår, og hvordan lidelse kan ophøre. Tilgangen bygger endvidere på otte forskellige grundprincipper om: ikke at dømme, have selvdisciplin, være tålmodig, give slip, have et ”nybegynder sind”, acceptere, ikke stræbe, og at have tillid. Du får adgang til masser af mindfulness-meditationer som medlem, af Indre ro Univers.

OBS: Få adgang til den store mindfulness pakke, som årsabonnement eller køb adgang til pakken via shoppen.

Klassisk, traditionel meditation havde et spirituelt sigte og var en del af en spirituel praksis. Udøverne afskar sig ofte fra det almindelige samfund for at kunne leve og dyrke denne praksis uforstyrret fra hverdagen. Meditation i dag kan have et helt hverdags-neutralt sigte. Og fx mindfulness-meditationen er kendt for at have flyttet sig fra det spirituelle udtryk.

Det gode ved det er, at det virker, uanset om du er tiltrukket af mindfulness-meditationen eller de mere traditionelle meditationer, fx Kundalini meditationerne, som har et mere spirituelt udtryk. Meditation har vist sig at have gavnlige effekter ift. øget overskud, ro, velvære, forbedret koncentration, bedre søvn, dæmpe angst og depression og meget, meget mere.

Mantra: Mantra er ord, lyde og vibrationer, som siges at tænde for dine skaberkræfter og ressourcer. De er en slags magneter, der hjælper dig til at suge noget bestemt til dig og tænde for dine uanede potentialer. Mantra bruges meget ofte i de guidede Kundalini yoga meditationer og i lydfiler eller videoer.

Meditation

Log ind som medlem for at se videoer, lydfiler og lydbøger vedr. meditation. Eller bliv medlem her.  

Mindfulness-meditation

Log ind som medlem for at se videoer, lydfiler og lydbøger vedr. meditation-mindfulness. Eller bliv medlem her.