Hypnoterapi og hypnotisør

Ønsker du at ændre vaner, at ændre en uhensigtsmæssig overbevisning eller at reagere anderledes på følelser eller i specifikke situationer, så kan jeg hjælpe dig igennem hypnose. Jeg er specialist i hypnose og har en 4-årig specialuddannelse som hypnose psykoterapeut.

Klienter hos mig arbejder ofte med: lavt selvværd, angst, vrede, skræk og forbier, søvnmønster, spiseforstyrrelser, overvægt, afhængighed af sukker, kaffe, alkohol mv.

Første gang vi mødes, starter vi med en indledende samtale, hvor vi afdækker din problemstilling, og hvad du gerne vil opnå. Vi arbejder derefter videre med NLP-teknikker og/eller hypnoterapeutiske teknikker.

Hvor mange sessioner du har brug for afhænger af din problematik og motivation for forandring. Nogle ting kan klares med få sessioner, men jeg anbefaler gerne mindst tre konsultationer, da dette giver os mulighed for at arbejde med årsagen til problemet, dvs. vi arbejder i dybden frem for blot at symptombehandle. Generelt kan man dog sige, at det går meget hurtigere med hypnose end med traditionel terapi.

Jeg kan fx hjælpe dig med:

  • Lavt selvværd og indre følelsesmæssige reaktioner i den forbindelse
  • Ændre uhensigtsmæssige vaner
  • Bryde med afhængighed
  • Besvær med at kontrollere følelser, som fx vrede
  • Finde årsagen til dit problem og heale og tilføre nye ressourcer til den eller de begivenheder, som ligger til grund for problemstillingen
  • Uhensigtsmæssige (evt. ubevidste) eller begrænsende overbevisninger, som forhindrer dig i at nå dit mål
  • Fjerne traumer eller fobier
  • Fjerne eller skrue ned for angst og angstpræget adfærd
  • Stress og uro/eller søvnløshed/ søvnmangel ved at tilføre mere ro og indarbejde nye mere hensigtsmæssige og understøttende rutiner
  • Smertelindring og bedøvelse i forbindelse med fx kroniske eller tilbagevendende smerter
  • Traumeforløsning
  • Sorg
  • Værdier, bevidste som ubevidste
  • Selvhypnose, som kan understøtte og fastholde nye gode vaner
  • Skyld og skam
  • Meget, meget mere

Hvad er hypnoterapi? 

Hypnoterapi er terapi i en hypnosetilstand, hvilket vil sige en indadvendt afslappet tilstand. Når du er i den tilstand, er dit ubevidste sind mere åbent for at lære noget nyt. Derfor er det nemmere at skabe dybe og varige forandringer. Læringen i hypnosetilstanden går nemlig meget dybere ind, end hvis du blot forsøger at tænke dig til – eller tale om – den forandring, du ønsker at lave.

Hypnoterapi eller hypnoseterapi er særlig effektiv, når du reagerer, tænker eller føler på måder, du ikke ønsker, eller måder, som du føler, at du ikke helt kan styre.

Terapi med hypnose kan understøtte forandringer og give dyb ro. Der er mange undersøgelser (evidens), som viser hypnoses effekt fx i forhold til angst, fobier, uro, smertelindring, søvnbesvær og meget mere.

Hvem er jeg?

Jeg hedder Helene Lysekilde (1976) og er indehaver af Indre ro. Uddannet master hypnoseterapeut og master NLP-coach fra Hypnose Skolen, samt uddannet hypnose psykoterapeut fra Psykoterapeut Akademiet en omfattende 4-årig seriøs og grundig uddannelse der gør mig til specialist i hypnose.

Skolen er med i den eneste psykoterapeutiske registreringsordning hos Styrelsen for Patientsikkerhed (med titlen ”reg. Psykoterapeut”), som administreres af den psykoterapeutiske brancheforening FADP. Dette betyder omfattende krav ift. uddannelse, kvalitet, supervision og egenterapi mv.

Jeg er yogalærer, yogaterapeut, samt certificeret til at undervise i hormonyoga med over 1500 timers uddannelse. Reiki healer, forfatter og oprindeligt uddannet antropolog.

Jeg har i 13 år arbejdet med udvikling og store forandringsprocesser indenfor social- og sundhedsområdet – med sundhedsfremme og forebyggelse, psykiatri og voldsforebyggelse i kommune, stat og styrelse. I dag er jeg beskæftiget på fuld tid i Indre ro.

Helene Lysekilde - forfatter

Tak for livsændrende terapi, Helene. Jeg havde fået at vide, at jeg skulle lære at leve med min angst. Jeg håbede, at du kunne hjælpe mig til at leve lidt bedre med den. Jeg havde aldrig drømt om, at det var muligt, stort set, at slippe angsten.

At jeg kunne blive fri for angstmedicinen, samt alt det andet positive, der er sket i mit liv siden.

Martin, panikangst

Har du nogle spørgsmål?

    Links til mere om terapier, metoder og muligheder:

    Indre ro klinik i Odense

    Mere fra Indre ro

    Hypnoseterapi & NLP-Coaching

    Hypnoseterapi betyder, at man anvender hypnose til et terapeutisk formål.

    NLP-coaching er en form for coaching, hvor man fokuserer mere på det, man ønsker at opnå, end på et problem.

    Få det bedre-pakker

    Få det bedre-pakker (“Smertelindring”, “Øget selvværd” Bugt med overvægt” og “Pak selv”) er tema-pakker, som kombinerer hypnose, yoga og spa.

    Få styrket dit selvværd via hypnose og træn din evne til selv at arbejde videre via selvhypnose.

    Behandling med hypnose

    Via hypnose og hypnoterapi kan du bl.a. arbejde med lavt selvværd, usikkerhed, stress, angst og bekymringer, traumer, fobier, frygt og meget mere.

    Fakta om Hypnose (FAQ’S)

    Hvad er trance? At være i trance vil sige at være i en fokuseret tilstand – tilstanden mellem at sove og være vågen. Når du er i denne tilstand, har vi sammen adgang til at arbejde med dit ubevidste sind.

    Book en tid med det samme